Fysik
Koldt vand i et kalorimeter - hvorfor?
Godaften ærede medmennesker!
Sidder med en fysikopgave, hvor jeg skal argumentere for, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at anvende koldt vand i et kalorimeter. Jeg formoder, det må have noget med omgivelsernes termiske påvirkning at gøre, men jeg er simpelthen ikke sikker. Er jeg helt ved siden af, og er der nogen, der kan hjælpe mig på rette vej?
Svar #1
28. september 2009 af MN-P (Slettet)
I hvilken sammenhæng.
Den bedste vandtemperatur fra starten afhænger af, hvilket forsøg man vil lave.
Svar #2
28. september 2009 af HSchmidt (Slettet)
Tak for dit svar!
Det er i sammenhæng med et forsøg, hvor temperaturen på en bunsenbrænderflamme skal beregnes. Det er et lod, opvarmet til flammens temperatur, der anbringes i kalorimeterskålen.
Svar #3
29. september 2009 af mathon
Den ideelle begyndelsesvandtemperatur
er den der ligger lige så langt under
omgivelsernes temperatur, som
fællestemperaturen lig over.
Det fordrer, at man har regnet lidt på det inden forsøgstart
Svar #4
29. september 2009 af MN-P (Slettet)
Jeg havde godt nok på fornemmelsen at det var det forsøg der var tale om.
Man bruger koldt vand for at undgå at temperaturen på vandet stiger så meget at det begynder at fordampe.
Fordampning vil være en stor fejlkilde ved de senere beregninger.
For øvrigt kan man (smede og støberiarbejdere) se på metallets farve, hvor varm det er når det tages ud af flammen.
Skriv et svar til: Koldt vand i et kalorimeter - hvorfor?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
