Debat
Side 2 - Kvote 2
Svar #21
10. januar 2005 af pharzon (Slettet)
Jeg er enig med Kalle i den her forbindelse; argumenterne skal være i orden. Men samtidig bør det krav også gælde de øvrige debattører, som heller ikke har præsenteret fakta til at understøtte deres holdning.
Svar #22
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
Hvor er de statistikker, som viser, at der er en kompetenceforskel mellem kvote 1- og kvote 2-studerende? Nogle af de påstande jeg har fremført, er et resultat af førstehåndskendskab. Der er ikke særlig mange statistikker, og det ville da være irriterende, hvis man var afholdt fra at debatterer emner, hvor statistikker er sparsomme, er du ikke enig? De statistikker som er anvendelige for øjeblikket viser primært, hvor mange der søger ind via kvote 2 samt antallet af optagene i forhold til året før. Tallene viser med tydelighed, at der bliver optaget færre kvote 2-ansøgere, men dette kan primært være et udtryk for den nuværende politisk linje.
Der kommer formentlig mere statistik i fremtiden, da der er nedsat nogle udvalg til at se på kvote 2-systemet. Undervisnings- og videnskabsministeriet har naturligvis allerede undersøgt kvote 2-systemet, da de har udfærdiget et forslag til en ændring af det nuværende pointsystem. Deres undersøgelser resulterede dog ikke i statistikker, men i et forslag og en række argumenter for afskaffelsen af det nugældende pointsystem. Argumenterne er blandt andet: Samfundsmæssig interesse, nytteløs pointjagt, styrke den faglige indsats i gymnasiet og øget gennemskuelighed. Disse argumenter blev som nævnt brugt i debatten for en afskaffelse af det nuværende pointsystem. Men hvorfor har undervisnings- og videnskabsministeren ikke brugt kompetenceforskel som argument?
Det er jo et oplagt og meget virkningsfuldt argument. Det mest effektive argument for en nedprioritering af kvote 2-systemet må da være, at kvote 2-studende klare sig generelt dårligere end kvote 1-studende. Undervisningsministeriet har uden tvivl adgang til karaktererne samt oplysningerne om kvote 1 eller 2 status, men det bliver ikke brugt som argument i debatten. Måske fordi det er et uholdbart argument, og fordi kompetenceforskellen ikke eksisterer.
Der kommer formentlig mere statistik i fremtiden, da der er nedsat nogle udvalg til at se på kvote 2-systemet. Undervisnings- og videnskabsministeriet har naturligvis allerede undersøgt kvote 2-systemet, da de har udfærdiget et forslag til en ændring af det nuværende pointsystem. Deres undersøgelser resulterede dog ikke i statistikker, men i et forslag og en række argumenter for afskaffelsen af det nugældende pointsystem. Argumenterne er blandt andet: Samfundsmæssig interesse, nytteløs pointjagt, styrke den faglige indsats i gymnasiet og øget gennemskuelighed. Disse argumenter blev som nævnt brugt i debatten for en afskaffelse af det nuværende pointsystem. Men hvorfor har undervisnings- og videnskabsministeren ikke brugt kompetenceforskel som argument?
Det er jo et oplagt og meget virkningsfuldt argument. Det mest effektive argument for en nedprioritering af kvote 2-systemet må da være, at kvote 2-studende klare sig generelt dårligere end kvote 1-studende. Undervisningsministeriet har uden tvivl adgang til karaktererne samt oplysningerne om kvote 1 eller 2 status, men det bliver ikke brugt som argument i debatten. Måske fordi det er et uholdbart argument, og fordi kompetenceforskellen ikke eksisterer.
Svar #23
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
Det skal dog understreges, at en opjustering af antallet af optagene gennem kvote 2-systemet heller ikke er ønskeligt. Det vil naturligvis ikke vil være en favorabel udvikling, hvis det i fremtiden er lettere at blive optaget via kvote 2 end tilfældet er i øjeblikket. Det vil muligvis skabe en ligedeling mellem antallet af kvote 1 og 2-studende på den enkelte uddannelse, og det vil naturligvis være et skidt tilbage. Det vil altid være karaktererne, som er det primære adgangsgrundlag, og sådan skal det også være. Dog mener jeg ikke, at der eksisterer en kompetenceforskel mellem kvote 1 og 2-studerende, men der eksisterer i højere grad en kompetenceforskel mellem elever fra den enkelte ungdomsuddannelse. Om man vil det eller ej, så lærer man ikke det samme på HHX, HTX og på gymnasiet. Her kunne man have en debat om kompetenceforskel, som muligvis havde hold i virkeligheden.
Svar #24
11. januar 2005 af Samuel (Slettet)
Garcia, det må også forstås, at uddannelserne, hvor kvote 2-systemet er relevant, er få. Det drejer sig hovedsageligt (!) om medicin, jura, idræt, psykologi og nogle (få) flere. Jeg kan ikke undgå at formode, at der må være en ikke ubetydelig kompetenceforskel fra kvote 2'ere med (fx) 8,0 i snit til kvote 1'ere med mindst 9,7 i snit (per 2004). På samme måde, anser jeg også individer med STX-snit på 6,0 for relativt inkompetente - selvom de optages på kvote 1 på flere uddannelser.
Svar #25
11. januar 2005 af Peden (Slettet)
Samuel, som repræsentant for en uddannelse med et påkrævet snit på 6.0 (og et eget snit på 9,8), mener jeg at kunne bidrage her.
Det er utroligt svært at sige noget konkret på det felt. På samme måde som at nogen individer med gode karakterer i folkeskolen, dovnede for meget i gymnasiet, og efterfølgende fik dårlige karakterer. Ja så er der også på universitetet folk der var rigtigt gode i gymnasiet/htx, men som falder totalt igennem fordi de ikke ejer et gram af selvstændighed. Derimod kender jeg flere med lavere karakterer der virkeligt har styr på deres ting.
Det er ikke til at sige noget konkret om, men på trods af det mener jeg godt nok at det mest retfærdige system er afskaffelsen af kvote 2, og så lade folk arbejde for få plads på et studie. Det skal ikke være muligt at dovne 3 år på gym, og så rejse jorden rundt i 2 år, og få plads foran nogen der virkeligt har gjort en indsats. Har man så for lavt snit til at komme ind, ja så er det bare ærgeligt, tør øjnene og kom videre. Jeg hader de der tårevædede interviews med folk der ikke kunne komme ind på deres drømmeudannelse fordi læreren var dum/deres hund var død/de ikke havde tid etc. Øv bøv, livet er hårdt, væn jer til det.
Det er utroligt svært at sige noget konkret på det felt. På samme måde som at nogen individer med gode karakterer i folkeskolen, dovnede for meget i gymnasiet, og efterfølgende fik dårlige karakterer. Ja så er der også på universitetet folk der var rigtigt gode i gymnasiet/htx, men som falder totalt igennem fordi de ikke ejer et gram af selvstændighed. Derimod kender jeg flere med lavere karakterer der virkeligt har styr på deres ting.
Det er ikke til at sige noget konkret om, men på trods af det mener jeg godt nok at det mest retfærdige system er afskaffelsen af kvote 2, og så lade folk arbejde for få plads på et studie. Det skal ikke være muligt at dovne 3 år på gym, og så rejse jorden rundt i 2 år, og få plads foran nogen der virkeligt har gjort en indsats. Har man så for lavt snit til at komme ind, ja så er det bare ærgeligt, tør øjnene og kom videre. Jeg hader de der tårevædede interviews med folk der ikke kunne komme ind på deres drømmeudannelse fordi læreren var dum/deres hund var død/de ikke havde tid etc. Øv bøv, livet er hårdt, væn jer til det.
Svar #27
11. januar 2005 af Samuel (Slettet)
#25: Jeps! Helt enig.
Jeg siger altså ikke noget negativt om uddannelserne, hvor adgangskravet er 6,0 - men derimod om de studerende, der forlod gymnasieskolen med 6,0.
Jeg siger altså ikke noget negativt om uddannelserne, hvor adgangskravet er 6,0 - men derimod om de studerende, der forlod gymnasieskolen med 6,0.
Svar #28
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
Jeg er klar over, at det kun er et fåtal af uddannelserne, hvor kvote 2 spiller en reel rolle. Jeg går selv på en af disse uddannelser, men jeg mener ikke, at der en mærkbar kompetenceforskel mellem kvote 1 og kvote 2-studerende. Gymnasiekaraktererne er ikke specielt vigtige, da det ikke er specielt svært at få et godt gennemsnit i gymnasiet. Lav dine opgaver, læs de få lektier man har for, og læs lidt op fra bogen under undervisningen. Naturligvis er der forskelle, afhængigt af, hvilket gymnasium man har gået på, og der er ligeledes andre faktorer, som kan spille ind. Men generelt vil jeg mene, at der kan være lige så store kompetenceforskelle, hvis man kigger på de studerende i forhold til deres ungdomsuddannelse, som hvis man kigger på om de er kvote 1 eller 2-studerende. Er HHX-studerende ligeså kompetente studerende på historie, som gymnasiestudenter? Hvad med gymnasiestudenter, klare de sig ligeså godt som HHX-studendter på handelshøjskolen?
Jeg mener også, at man skal opdaterer det nuværende kvote 2-system, men fjerne den på baggrund af en kompetenceforskel, som der ikke er dokumentation for, er galskab. Sandheden er at gymnasiekaraktererne ikke siger noget om ens evner på en videregående uddannelse, da forskellen fra gymnasiet til en videregående uddannelse er meget stor. Naturligvis bør det være gymnasiekaraktererne som danner baggrund for den primære udvælgelse, men man bør ikke fjerne kvote 2, da den sikre, at personer som har evnerne, men som var uafklaret i gymnasiet, har en mulighed for at blive optaget på deres ”drømmestudie”. Naturligvis er det ikke alle på kvote 2, som har evnerne til at følge en videregående uddannelse, men det er jo samme situation for kvote 1-studerende.
Jeg mener også, at man skal opdaterer det nuværende kvote 2-system, men fjerne den på baggrund af en kompetenceforskel, som der ikke er dokumentation for, er galskab. Sandheden er at gymnasiekaraktererne ikke siger noget om ens evner på en videregående uddannelse, da forskellen fra gymnasiet til en videregående uddannelse er meget stor. Naturligvis bør det være gymnasiekaraktererne som danner baggrund for den primære udvælgelse, men man bør ikke fjerne kvote 2, da den sikre, at personer som har evnerne, men som var uafklaret i gymnasiet, har en mulighed for at blive optaget på deres ”drømmestudie”. Naturligvis er det ikke alle på kvote 2, som har evnerne til at følge en videregående uddannelse, men det er jo samme situation for kvote 1-studerende.
Svar #30
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#25
Hvis du vil afskaffe kvote 2-systemet betyder det jo også, at folk der har et snit på 9.6 ikke kommer ind på uddannelser med en grænsekvotient på 9,7. Naturligvis kan man sige, at det er bare skammeligt, men du var ikke god nok. Hvis dette var tilfældet, kan karaktererne i musik og idræt få en indflydelse. Derudover kan det blive afgørende om man er heldig eller uheldig med en censor. Den nye reform giver mulighed for at opjusterer dit gennemsnit ved at tage et suppleringsfag, og selvom jeg ikke er ubetinget tilhænger af undervisningsministerens forslag, så må det siges at være en god udvikling. Det betyder nemlig, at hvis du ligger tæt på grænsekvotienten, kan du stadig komme ind, og derfor er en afvigelse på 0,1 eller lidt højere ikke vigtig. Jeg tror heller ikke, der er den store forskel på en elev med et snit på 9,6 og én med et snit på 9,7, men du vil åbenbart henvise den ene til en anden uddannelse, eller hvordan skal det forstås?
Hvis du vil afskaffe kvote 2-systemet betyder det jo også, at folk der har et snit på 9.6 ikke kommer ind på uddannelser med en grænsekvotient på 9,7. Naturligvis kan man sige, at det er bare skammeligt, men du var ikke god nok. Hvis dette var tilfældet, kan karaktererne i musik og idræt få en indflydelse. Derudover kan det blive afgørende om man er heldig eller uheldig med en censor. Den nye reform giver mulighed for at opjusterer dit gennemsnit ved at tage et suppleringsfag, og selvom jeg ikke er ubetinget tilhænger af undervisningsministerens forslag, så må det siges at være en god udvikling. Det betyder nemlig, at hvis du ligger tæt på grænsekvotienten, kan du stadig komme ind, og derfor er en afvigelse på 0,1 eller lidt højere ikke vigtig. Jeg tror heller ikke, der er den store forskel på en elev med et snit på 9,6 og én med et snit på 9,7, men du vil åbenbart henvise den ene til en anden uddannelse, eller hvordan skal det forstås?
Svar #31
11. januar 2005 af Peden (Slettet)
#30:
Jeg mener at der bør være en konsekvens.
Har man 0.1 under det krævede snit, ja så har man ikke nok. (Vi taler her om krævede snit defineret ud fra antal ansøgere, ikke et arbitræt fastsat snit)
Hvis vi accepterer at dem med 0.1 karakter under kan komme ind, hvorfor så ikke dem med 0.1 under dem med 0.1 under det første ? Hvad er den store forskel på disse to så? Det kan man selvfølgelig ikke give noget fair svar på, og derfor er der ikke andet at gøre end at skære igennnem. Er der så nogen der har lyst til at forbedre deres snit gennem flere studier, jamen så er det jo bare godt, og så kan de i øvrigt komme igen næste år.
Jeg mener hermed at jeg synes det er et godt forslag at man skulle kunne forbedre sit eksamenssnit.
Der er sgu nødt til at være en konsekvens, der gives jo heller ikke rabat i banken hvis du ikke lige får løn nok til at dække dine udgifter hver måned. (Ved godt det måske er en dårlig metafor, men princippet er der. Der skal være mere konsekvens.)
Jeg mener at der bør være en konsekvens.
Har man 0.1 under det krævede snit, ja så har man ikke nok. (Vi taler her om krævede snit defineret ud fra antal ansøgere, ikke et arbitræt fastsat snit)
Hvis vi accepterer at dem med 0.1 karakter under kan komme ind, hvorfor så ikke dem med 0.1 under dem med 0.1 under det første ? Hvad er den store forskel på disse to så? Det kan man selvfølgelig ikke give noget fair svar på, og derfor er der ikke andet at gøre end at skære igennnem. Er der så nogen der har lyst til at forbedre deres snit gennem flere studier, jamen så er det jo bare godt, og så kan de i øvrigt komme igen næste år.
Jeg mener hermed at jeg synes det er et godt forslag at man skulle kunne forbedre sit eksamenssnit.
Der er sgu nødt til at være en konsekvens, der gives jo heller ikke rabat i banken hvis du ikke lige får løn nok til at dække dine udgifter hver måned. (Ved godt det måske er en dårlig metafor, men princippet er der. Der skal være mere konsekvens.)
Svar #32
11. januar 2005 af Dunnar (Slettet)
undersøgelser har vist, at når man render rundt og bruger et par år på at samle point til kvote 2 falder ens studieteknik. Hvis man derimod kommer lige fra gym er man på omgangshøjde med 2-4 afleveringer om ugen og derudover almindelige lektier til 5-7 fag pr. dag.
Svar #33
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#31
Jeg skrev ikke, at man skulle accepterer, dem der havde et snit på 0,1 for lidt på kvote 1. Dertil har man nemlig kvote 2. Det bliver muligt i fremtiden, at opjusterer sit snit ved at tage nogle suppleringsfag, og derigennem opnå det ønskede snit, og derpå kan man komme ind via kvote 2. Hvis man laver én spærregrænse, hvor det ikke er muligt for personer med et marginalt mindre snit at komme ind, bringer det en lang række nye problemer ind i billedet. Om man vil det eller ej, så er der forskelle på gymnasierne rundt om i landet. Forskelle på underviserne, karaktergivningen og de økonomiske midler det enkelte gymnasium får stillet til rådighed, kan betyde, at elever får en lavere karakter, end de egentlig er berettiget til. Eksempelvis kan det være mere besværligt at få en højere karakter i nogle egne af landet, mens det er lettere i andre. Med dit forslag, stiller du visse gymnasieelever dårligere end andre, hvis de går på et gymnasium, hvor det er mere besværligt at få høje karakterer. Selvfølgelig vedrører det kun elever, hvor det drejer sig om karakterafvigelser på under en karakter op til grænsekvotienten. Hvis de er over en karakter fra grænsekvotienten, er det nok deres egen skyld. Om disse skal have mulighed for at søge optagelse er en anden debat.
Ydermere vil man i fremtiden søge ind på de gymnasier, hvor det er nemmest at få højere karakterer. I Texas har de et lignende problem. Her får den bedste fra hver High School betalt universitetsopholdet, hvilket har resulteret i, at unge mennesker kører eller bliver kørt hundredvis af kilometer for at komme i en high school, hvor det er nemmere at få højere karakterer, og derved har de en større chance for at blive den bedste.
Gymnasiekaraktererne behøver heller ikke at sige noget om den studerendes evner på en videregående uddannelse, da forskellen er meget stor.
Til sidst synes jeg det ville være uretfærdigt, hvis en elev ikke har nogen mulighed for at komme ind på eksempelvis medicinstudiet, fordi man har et snit, der er 0,1 for lavt. Denne afvigelse kan nemlig være et resultatet af dårlige karakterer i billedkunst, musik og idræt. Det er muligt, at du anser disse fag for vigtige, for at komme ind på medicin, men jeg mener stadig, at man bør have et kvote 2-system. Det er trods alt også kun 15-20 procent, som kommer ind via kvote 2, og dette tal vil formentlig yderligere falde i fremtiden
Beklager det lange indlæg
Jeg skrev ikke, at man skulle accepterer, dem der havde et snit på 0,1 for lidt på kvote 1. Dertil har man nemlig kvote 2. Det bliver muligt i fremtiden, at opjusterer sit snit ved at tage nogle suppleringsfag, og derigennem opnå det ønskede snit, og derpå kan man komme ind via kvote 2. Hvis man laver én spærregrænse, hvor det ikke er muligt for personer med et marginalt mindre snit at komme ind, bringer det en lang række nye problemer ind i billedet. Om man vil det eller ej, så er der forskelle på gymnasierne rundt om i landet. Forskelle på underviserne, karaktergivningen og de økonomiske midler det enkelte gymnasium får stillet til rådighed, kan betyde, at elever får en lavere karakter, end de egentlig er berettiget til. Eksempelvis kan det være mere besværligt at få en højere karakter i nogle egne af landet, mens det er lettere i andre. Med dit forslag, stiller du visse gymnasieelever dårligere end andre, hvis de går på et gymnasium, hvor det er mere besværligt at få høje karakterer. Selvfølgelig vedrører det kun elever, hvor det drejer sig om karakterafvigelser på under en karakter op til grænsekvotienten. Hvis de er over en karakter fra grænsekvotienten, er det nok deres egen skyld. Om disse skal have mulighed for at søge optagelse er en anden debat.
Ydermere vil man i fremtiden søge ind på de gymnasier, hvor det er nemmest at få højere karakterer. I Texas har de et lignende problem. Her får den bedste fra hver High School betalt universitetsopholdet, hvilket har resulteret i, at unge mennesker kører eller bliver kørt hundredvis af kilometer for at komme i en high school, hvor det er nemmere at få højere karakterer, og derved har de en større chance for at blive den bedste.
Gymnasiekaraktererne behøver heller ikke at sige noget om den studerendes evner på en videregående uddannelse, da forskellen er meget stor.
Til sidst synes jeg det ville være uretfærdigt, hvis en elev ikke har nogen mulighed for at komme ind på eksempelvis medicinstudiet, fordi man har et snit, der er 0,1 for lavt. Denne afvigelse kan nemlig være et resultatet af dårlige karakterer i billedkunst, musik og idræt. Det er muligt, at du anser disse fag for vigtige, for at komme ind på medicin, men jeg mener stadig, at man bør have et kvote 2-system. Det er trods alt også kun 15-20 procent, som kommer ind via kvote 2, og dette tal vil formentlig yderligere falde i fremtiden
Beklager det lange indlæg
Svar #34
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#32
Som nævnt i et par af mine tidligere indlæg, så er der meget stor forskel fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Man skal læse meget mere, men man læser ikke på samme måde som i gymnasiet. Man har normalt meget få timer, men hovedparten af ens dag går med at læse. Sådan er det ikke i gymnasiet. Teksterne er særdeles vanskelige, og afleveringerne kræver en helt ny indgangsvinkel, da man skal have mange nye elementer med i forhold til en aflevering fra gymnasiet. Eksempelvis skal man have en omfattende kildekritik med, bruge de rigtige kilder, skabelsen af ny viden udfra eksisterende viden samt et meget anderledes sprog.
Jeg tvivler ikke på, at elever der kommer lige fra gymnasiet har mere viden med fra den undervisning, de næsten lige har modtaget. Jeg tvivler dog på at dette har den store effekt, da det hovedsagligt er helt ny viden, man får ind i hovedet. Men jeg vil da gerne se de undersøgelser. Bare send et link.
Som nævnt i et par af mine tidligere indlæg, så er der meget stor forskel fra gymnasiet til en videregående uddannelse. Man skal læse meget mere, men man læser ikke på samme måde som i gymnasiet. Man har normalt meget få timer, men hovedparten af ens dag går med at læse. Sådan er det ikke i gymnasiet. Teksterne er særdeles vanskelige, og afleveringerne kræver en helt ny indgangsvinkel, da man skal have mange nye elementer med i forhold til en aflevering fra gymnasiet. Eksempelvis skal man have en omfattende kildekritik med, bruge de rigtige kilder, skabelsen af ny viden udfra eksisterende viden samt et meget anderledes sprog.
Jeg tvivler ikke på, at elever der kommer lige fra gymnasiet har mere viden med fra den undervisning, de næsten lige har modtaget. Jeg tvivler dog på at dette har den store effekt, da det hovedsagligt er helt ny viden, man får ind i hovedet. Men jeg vil da gerne se de undersøgelser. Bare send et link.
Svar #35
11. januar 2005 af Peden (Slettet)
Du har måske en pointe med idræt, billedkunst og musik. Men så er det på tide at opgive det hippie-fis, og kun tilbyde det på mellem og høj-niveau.
Svar #36
11. januar 2005 af Peden (Slettet)
#32:
Jeg vil også gerne se et link til den undersøgelse, i min erfaring er der ikke den store forskel. Aalborg universitet tilbyder endda et 14dages turbo-brushup kursus i matematik for dem der har været væk fra bøgerne 1 år eller mere. Jeg tog det ikke selv, men bemærkede ikke at jeg var værre eller bedre end de andre der også havde været væk.
Jeg vil også gerne se et link til den undersøgelse, i min erfaring er der ikke den store forskel. Aalborg universitet tilbyder endda et 14dages turbo-brushup kursus i matematik for dem der har været væk fra bøgerne 1 år eller mere. Jeg tog det ikke selv, men bemærkede ikke at jeg var værre eller bedre end de andre der også havde været væk.
Svar #37
11. januar 2005 af Roman Garcia (Slettet)
#35
jeg vil give dig ret i, at man kun bør tilbyde idræt, musik samt billedkunst på mellem- eller højniveau. Det nuværende virker meget tåbeligt.
Men det er jo ikke kun disse fag. Hvad skal eksempelvis en kommende medicinstuderende vide om religion og oldtidskundskab? Derudover tager du ikke stilling til de andre mulige problemer jeg fremførte. Et kvote 2-system i en eller anden udformning ser jeg næsten som en nødvendighed i det danske optagelsessystem, da alt andet vil medfører uretfærdighed og uoverskuelige problemer.
jeg vil give dig ret i, at man kun bør tilbyde idræt, musik samt billedkunst på mellem- eller højniveau. Det nuværende virker meget tåbeligt.
Men det er jo ikke kun disse fag. Hvad skal eksempelvis en kommende medicinstuderende vide om religion og oldtidskundskab? Derudover tager du ikke stilling til de andre mulige problemer jeg fremførte. Et kvote 2-system i en eller anden udformning ser jeg næsten som en nødvendighed i det danske optagelsessystem, da alt andet vil medfører uretfærdighed og uoverskuelige problemer.
Svar #38
11. januar 2005 af Samuel (Slettet)
"Men det er jo ikke kun disse fag. Hvad skal eksempelvis en kommende medicinstuderende vide om religion og oldtidskundskab?"
Roman Garcia, jeg har været meget enig i meget af det sidste, du har skrevet, men dén udtalelse er jo ganske absurd!
Hvad skal en kommende medicinstuderende vide om den kolde krig og Pontoppidans værker? Ja, så har vi udelukket fagene historie og dansk - og vi kan nemt fortsætte.
For mig at se, er ol og rel's relevans åbenlys - men det er ikke pointen. Pointen er, at gymnasiet skal være alment dannende. Et udsagn, der oftest bare slynges ud, men som giver rigtig god mening, hvis man tager sig et øjeblik til at tænke over det.
Det vil heller ikke give mening, hvis man tillades KUN at læse fys, mat og kemi, hvis man nu vil være læge - og så bare skide på de øvrige fag. Ønsker du, at samfundet kommer til at bestå af endnu flere inkompetente idioter, der ikke kan se ud over deres egen næsetip, hvorfor de selvfølgelig stemmer på "De Grønne" til valget, da lover stærke skattelettelser til enlige vognmænd... Ja, ok, langt ude, men jeg håber, at du kan se pointen. Ungdomsuddannelserne skal være alment dannende, og det bidrager, billedkunst, musik, idræt, rel og ol til.
Roman Garcia, jeg har været meget enig i meget af det sidste, du har skrevet, men dén udtalelse er jo ganske absurd!
Hvad skal en kommende medicinstuderende vide om den kolde krig og Pontoppidans værker? Ja, så har vi udelukket fagene historie og dansk - og vi kan nemt fortsætte.
For mig at se, er ol og rel's relevans åbenlys - men det er ikke pointen. Pointen er, at gymnasiet skal være alment dannende. Et udsagn, der oftest bare slynges ud, men som giver rigtig god mening, hvis man tager sig et øjeblik til at tænke over det.
Det vil heller ikke give mening, hvis man tillades KUN at læse fys, mat og kemi, hvis man nu vil være læge - og så bare skide på de øvrige fag. Ønsker du, at samfundet kommer til at bestå af endnu flere inkompetente idioter, der ikke kan se ud over deres egen næsetip, hvorfor de selvfølgelig stemmer på "De Grønne" til valget, da lover stærke skattelettelser til enlige vognmænd... Ja, ok, langt ude, men jeg håber, at du kan se pointen. Ungdomsuddannelserne skal være alment dannende, og det bidrager, billedkunst, musik, idræt, rel og ol til.
Svar #39
11. januar 2005 af 7419 is back (Slettet)
Enig, men altså, de kunne godt slå old og rel sammen med i et overordnet filosofifag. Musik og idræt er spild af tid, og tiden burde i stedet gå til mere matematik.
Svar #40
12. januar 2005 af Doven stræber (Slettet)
dav. nu har jeg sidet og læst debatten igennem, men jeg har lidt svært ved at forstå den, for jeg aner ikke hvad Kvote 1 og 2 er. Er der ikke nogle som vil forklare mig det?