Dansk
I morgen er alt muligt.
Jeg har fået som opgave at skulle skrive min fortolkning af peter sommers digt, men det kan jeg bare ikke finde ud af, er der ikke nogle der kan hjælpe mig? :(
Lidt længere væk
end at øjet kan se
er alt hvad vi drømte om
så småt ved at ske
Vi kender nu værdien at lidt ventetid.
Bare der er nogle at vente på
For vi to har ingenting som vi skal nå
Åh, bare nogle ku lade billedet stå
og lige så stille kunne laden tiden gå
Jeg har læst i avisen
at folk går amok
hvis de får hvad de ønsker
pludselig har nok
og glemme værdien
i et nederlag
Hellere leve i drømmen
end at leve den ud
I morgen er alt muligt
og jeg frygter den dag
hvor ingen frygter
dommedag
bare den er værd at vente på
For vi to har ingenting som vi skal nå
Åh, bare nogle ku lade billedet stå
Og lige så stille lade tiden gå
bare vi har noget at vente på
peter sommer (1974-)
Svar #1
17. oktober 2009 af Cedric (Slettet)
Jeg vil meget gerne hjælpe dig, men er du sikker på digteren hedder Peter Sommer? Jeg har aldrig hørt om ham. Den eneste Peter Sommer jeg kender er musikeren, og han er så vidt jeg ved ingen digter.
Svar #2
18. oktober 2009 af Diddeandrea (Slettet)
ved jeg ikke, men det er os ligegyldigt. men det er digtet jeg ikke forstår?:D og du må meget gerne hjælpe mig :D ?
Svar #3
18. oktober 2009 af Diddeandrea (Slettet)
.. har fået ny bruger, det er derfor der ikke står det samme brugernavn :D den ville ikke tage den anden /:
Svar #4
18. oktober 2009 af Cedric (Slettet)
Det er først nu jeg ser årstallet, og så begynder nogle brikker så småt at falde på plads synes jeg. Vi kan konkluderer at det er skrevet i den danske modernisme (ca. 1960-1980), og derved får vi nogle hints af digteren som er meget brugbare synes jeg. Modernismen var jo lig med kvindefrigørelse, "de glade 60'ere" med anti-krigs demonstrationer, frigivelsen af porno for første gang nogensinde, fandt jo også sted i Danmark under modernismen. Herudover var der mange andre former for protester som nok er mere væsentlige at bide mærke i, hvis vi skal tag fat i dit digt med Peter Sommer. Det var protester mod "det nye", man savnede identitet og sjæl. Nu blev Danmark oversvømmet af computere, nye og endnu smartere biler, vi fik alle vores eget CPR-nummer, som var vi nogle robotter med hvert vores varenummer. Man savnede identiteten, som man følte man nu havde givet afkald på.
Kig på titlen engang, "I Morgen Er Alt Muligt". I morgen kan i den her sammenhæng betyde fremtiden, den fremtid modernisterne er så meget imod. Og her er alt muligt, fordi vi ingen grænser sætter for dette vanvid af elektroniske sager der omfavner os hele tiden med forskellige ting og nye smarte fiduser vi skal undersøge, for at følge med i samfundet. Den kan således være ironisk, fordi digteren er imod "i morgen", og så helst fortiden blive genetableret.
Lad os kigge på digtet nu. Jeg ved ikke hvad der er vers og hvad der er strofer i det her digt, for det er sat op i én lang strimle, så jeg nøjes bare med at citere fra det:
"Lidt længere væk
end at øjet kan se
er alt hvad vi drømte om
så småt ved at ske"
Han indleder med at fortælle om den tid vi nu befinder os i, så småt er ved at forandre sig til det vi håbede og drømte om. Helt fra det moderne gennembrud ville man jo have indfødt nye ideer, tanker og en vis handlekraft, der gjorde mennesket blev stærkere og mere individuelt på stort set alle de punkter, som romantikken og biedermeier idyllen ikke formåede at frembringe. Han skitserer måske den ændring der er ved at ske, på en positiv måde her i starten af digtet.
"Jeg har læst i avisen
at folk går amok
hvis de får hvad de ønsker
pludselig har nok"
Senere i digtet, efter at han har fundet ud af at det hele måske ikke er så rosenrødt det hele, peger han hånligt mod den materialisering der nu er under opsejling, hvor penge er lig med velstand og materielle gode. Folk går amok når de får købt de ting de ønsker sig, og er måske lidt ligeglad med de menneskelige værdier, der var at finde før i tiden.
"I morgen er alt muligt
og jeg frygter den dag
hvor ingen frygter
dommedag"
Det rammer meget præcist essensen af modernismen. Folk leger gud, fordi penge har fået så meget magt, at næsten alt er muligt for os, vi føler os uovervindelige. Så uovervindelige at vi ikke engang skænker dommedag en tanke, og det er hvad Peter Sommer frygter at vi netop kommer til. Vi har fået så meget magt teknologisk, økonomisk og videnskabeligt at vi føler os som Guds stedfortræder på jorden.
Det var bare lige et kort forslag til, hvad det er han prøver at fortælle os, men jeg håber du kan bruge lidt af det. Held og lykke med det.
- Cedric.
Svar #5
20. oktober 2009 af Diddeandrea (Slettet)
Tusind tusind tusind tak. jeg kan rigtig meget bruge det her. jeg takker mange gange! det var heller ikke meningen at det skulle stå ud i en lang smørre, men det lavede den af sig selv da den blev 'sendt' :D
Svar #6
29. november 2009 af Niclas.k (Slettet)
Så skal det lige siges at den Peter Sommer altså er sangeren. Genren er udefineret men er en blanding = sang/digt.
Svar #7
29. november 2009 af Cedric (Slettet)
Så har hun nok ikke kunne bruge det bavl til noget som helst. Endnu mere rystende er det, at hun skrev at det var ligegyldigt om personen var digter, eller sanger. Men alright.. Sådan er det. Troede ærlig talt hun ville tag det en kende mere seriøst.
Svar #8
20. august 2010 af RicoDagø (Slettet)
-ved at det er et gammelt indlæg, men det er bare hvis nogen vil have inspiration fra dette forumindlæg, så har lige lige et par ting at tilføje:
Rigtig god fortolkning Cedric, men problemet ligger bare i at denne sang/digt er skrevet i 2006, så modernismen var ikke et aktuelt emne. Det er rigtig nok, at P. Sommer er født i 1974, men sandsynligheden for at han ville tage det emne op er minimal.. Jeg har ikke endnu selv fundet ud af hvordan jeg ville fortolke digtet, og dit var klart en mulighed, men jeg tvivler, da det jo som sagt er skrevet i 2006.
Svar #11
25. oktober 2011 af 123434 (Slettet)
Et godt råd:
Del teksten op i små bider.Skriv dine tanker ned til hver bid, inden du skriver din analyse.Det er nemmere, når du skal analysere, at du ved hvad hver strofe/vers handler om.
Lidt længere væk end, at øjet kan se, er alt hvad vi drømte om så snart ved at ske.Mine tanker:Noget som vi før har troet var umuligt er ved at ske.Forandring
Vil ikke gå så meget i dybden.Bare lige fortælle en måde,jeg analysere på.
Skriv et svar til: I morgen er alt muligt.
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
