Dansk essay : Ansvar (hjælp til afslutning)

 Hej. Jeg har brug for en smule hjælp. Jeg har skrevet et essay om ansvar, og jeg har svært ved at skrive en afslutning. Er der nogen der hurtigt kan læse det jeg har skrevet igennem, og så give mig ideer?

Ansvar?

For mig rummer begrebet ansvar – omsorg og loyalitet og at være opmærksom på andre, og invol-vere sig aktivt, hvis ens nærmeste bliver uretfærdigt behandlet. I dette essay vil jeg fokusere på, det generelle ansvar som menneske i forhold til normer og regler.
                                                                                     ___

Ansvar er noget personligt. Man har et personligt ansvar i forhold til regler, etik, normer og moral. Der er som sådan ikke nogen af punkterne er vigtigere generelt, men i forskellige situationer bliver punkterne mere eller mindre vigtige.

Når man bliver personligt myndig, dvs. over 18, har man et personligt ansvar for reglerne. Jeg kan derfor ikke gå ud og tæske folk, uden at man skal stå til ansvar for det bagefter. Overfor regler kommer man altid til at stå til ansvar, da regler ikke nødvendigvis er til for at blive brudt. Man op-stiller regler for, at sætte et system der skal hjælpe os til at være fornuftige individer. Jeg har også et personligt ansvar overfor regler, selvom jeg ikke er myndig endnu. Min lovgivende magt er nemlig mine forældre og ikke staten. Min mor og min far er dem, der ved hjælp af regler, skal udforme en ansvarsfølelse i mig. Jeg kommer fra en familie, hvor det er normalt at have det lovmæssige ansvar, både for sig selv og for andre, meget nært. Man bryder ikke reglerne, og hvis andre bryder dem, har man et ansvar for at stoppe regelovertrædelsen. Hvis jeg f.eks. ser to unge mænd slås til en fest, føler jeg mig ansvarlig for at stoppe dette.

Normer er den måde det forventes man opfører sig på. Normerne udformes af både regler, etik og moral, da reglerne fastsætter nogen rammer, mens etik og moral personificerer disse rammer. Disse normer er ikke regler, da det er tilladt at være uden for normerne, men man har altid et ansvar. I denne forstand er ansvaret noget mere personligt, da ansvaret ligger i, at tilpasse sig andres normer. Jeg tror, at det at tilpasse sig, er det største ansvar man overhovedet kan have. Dette begrunder jeg med, at denne slags ansvar er overfor andre. Det er ikke et, der hvis man bryder det, kun går ud over en selv – dette går ud over ens medmennesker. Det er f.eks. en norm, at jeg har ansvaret for det der er mit. Har en jeg hamster, har jeg også ansvaret for, at denne ikke dør.

Du har et etisk ansvar, ligeså snart du står med et valg. Så snart du har et valg, har du muligheden for at gøre det rigtige. Dermed har du også et ansvar for at gøre det rigtige. Ansvaret kan have kon-sekvenser for dig selv, men også for de mennesker der er inddraget i valget. Oftest ender man med det rigtige valg, men tager man det forkerte, må man derefter også tage ansvaret. Dette er sjældent rart. Det etiske ansvar hænger meget sammen med det moralske ansvar, da moralen også er et valg. Her handler valget bare mere om sig selv, da moral er uhyre individuelt. Et etisk ansvar kunne være, at tage stilling til at blive organdonor. Jeg står med et valg, ja eller nej, og mit valg vil påvirke mine medmennesker. Et moralsk ansvar ville tilsvarende være, hvis jeg havde sagt ja til at være orgando-nor, men ikke ville donere mine tarme eller min hud.

Hvornår er man så uansvarlig? Er det bare, når man ikke føler og viser sit ansvar? Jeg tror uansvar-ligheden ligger i ens samvittighed. Man ved, at man har været uansvarlig, når man mærker den dår-lige samvittighed snige sig frem i ens mave. Uansvarlighed er også, når man ikke lever op til sit an-svar. Det kunne være, at man ”kom til” at tage til weekendens fest, selvom ens forældre havde sagt nej. Gør man det, har man været uansvarlig i forhold til reglerne. Så uansvarligheden ligger i, at man gør det modsatte af, hvad ansvaret er. Oftest fører uansvarlighed mistillid og mistro med sig, og det vil jeg ikke have siddende på mig. Alligevel gør jeg tit det, som jeg ikke må – jeg er uansvarlig. Jeg er uansvarlig af egoistiske grunde, og derfor tror jeg, at uansvarligheden er meget egoistisk bundet, mens ansvarligheden er mere altruistisk.
 

Ida Marie Østergaard, Viborg Private Realskole, 9. klasse