Biologi
Kromosompar, hvordan fungerer dette?
Jeg læser i øjeblikket om gener og dets udbredelse, særdeles spændende, men jeg er forvirret, jeg kan forstå at man får et "kromosom par" dvs. to kromosomer som vist nok koder for de samme gener, ja ?, af en eller anden grund havde jeg den opfattelse at menneskecellen inaktiverede en af kromosomerne i dette kromosompar da jeg var af den opfattelse at hvis der er to aktive kromosomer som koder for det samme gen ville det give en for stor produktion af fx. proteiner i cellen eller hvad det måtte kode for.
Er der nogen der kan afklare for mig hvorledes vores fædre og mødre's 23 kromosom par spiller sammen!
På forhånd tak og god dag
Svar #1
18. november 2009 af Sara Lykke (Slettet)
Ved befrugtningen får vi 23 kromosomer dvs. kromosomnr. 1, 2, 3...22 og x fra morens ægcelle (oocyt) og 23 kromosomer dvs. kromosomnr. 1, 2, 3...22 og y eller x fra farens sædcelle (spermatocyt). Morens kromosomnr. 1 danner par med farens kromosomnr. 1 osv. og på den måde har vi 23 homologe kromosompar i alle vores kropsceller (autosomale celler). At kromosomparrene er homologe betyder, at de består at de samme gener, som koder for de samme egenskaber (f.eks. hårfarve). For hver egenskab dvs. højde, arvelige sygdomme, øjenfarve osv. har vi altså 2 homologe gener, som sidder på samme sted (locus) på hver af de homologe kromosomer i f.eks. kromosomnr. 7.
Der kan være forskellige versioner af generne, som giver forskellige egenskaber. Disse forskellige versioner kaldes alleler. F.eks. har genet for hårfarve en allel som jeg vælger at kalde H, der giver mørkt hår og en allel jeg kalder h, som giver lyst hår. For overskuelighedens skyld medtager jeg ikke rødhårede osv.
Hvis kromosomnr. 7 fra moren har allelen H for dette gen, mens kromosomnr. 7 fra faren har allelen h for genet, så har barnet genotypen Hh for egenskaben hårfarve. Man siger, at barnet er heterozygot mht. egenskaben. Når der benyttes et stort bogstav, betyder det, at allelen H er dominant, mens allelen h er recessiv. Derfor bliver barnet mørkhåret, hvilket kaldes barnets fænotype. Havde fået h fra mor og h fra far og dermed haft genotypen hh ville barnet have været homozygot mht. egenskaben og haft fænotypen lyshåret. Barnet ville også have været homozygot, hvis det havde haft genotypen HH og fænotypen havde været mørkhåret.
På den måde kan man ikke sige, at et af kromosomerne for hvert kromosompar er inaktivt, idet de begge indgår i genotypen. Det er bare ikke altid, at man fænotypisk kan se de recessive egenskaber som lyst hår i dette eksempel.
Nogle egenskaber siges at være multifaktoriske, hvor fænotypen bestemmes af flere forskellige gener og endda af miljøet.
Svar #2
19. november 2009 af Merit-HB (Slettet)
Hejsa Sara!
God forklaring det må jeg sige, det var rart nok at få klaret det op jeg var i tvivl om, Jeg tror det jeg fik forvekslet var et diagram vi så af hvordan køns kromosomparret vil have en enkelt inaktiveret, jeg mindes nemlig at se et diagram med Xm (maternal) og Xp (paternal) hvoraf den ene kondenserer og den anden gør ikke, for at producere et normalt menneske hvor der ikke kodes for 2 gange seksuelle gener. Det ser ud til at menneskeheden har en smart backup mekanisme i form a homologe kromosompar som vel gøre os i stand til at bære en del recessive fejl, det er menneskeligt at fejle må siges at være et biologisk sandt citat
Mange tak
Skriv et svar til: Kromosompar, hvordan fungerer dette?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
