Fysik
Solenergi - hvorfor stiger temperatur meget i starten?
Hej alle
Jeg har lavet et forsøg med at stille tre reagensglas op fyldt med vand med forskelligt materiale udenom glasset (hvidt papir, sort papir, alufolie). Jeg satte så en lampe til at lyse på de tre glas, og dette gjorde jeg i en time.
Det viser sig så, at temperaturen stiger rigtig meget de første tre minutter (3-4 grader for den med sort papir), mens temperaturen næsten overhovedet ikke stiger efter en time.
Hvad skyldes dette? Og kan vandet overhovedet stige til 100 grader ved, at der kun skinner lys på glassene?
På forhånd tak!
Svar #1
15. december 2009 af Erik Morsing (Slettet)
Det lyder meget rigtigt i mine ører, at processen forløber hurtigt i starten, når du tilfører varme, fordi temperaturforskellen mellem varmekilden og vandet er stor, og som tiden går bliver vandets temperatur lig lyskildens, så varmetilførslen er lig varmeafgivelsen til omgivelserne, jeg kan ikke forstille mig, at vandets temperatur kan blive højere end omgivelsernes, her tænker jeg på den varme lyskilden afgiver..
Svar #2
15. december 2009 af Anxyous (Slettet)
Jo højere vandets temperatur, jo større varmeafgivelse til omgivelserne. Derfor flader kurven ud.
Vandet kan sagtens nå 100 grader Celsius, så længe du har en varmekilde, der er kraftig nok.
Skriv et svar til: Solenergi - hvorfor stiger temperatur meget i starten?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
