Biologi
nucleotid ? :s
Hej :)
Hvilke forskelle er der i RNA og DNA's molekylære opbygning? Og hvad betyder et nucleotid?
Svar #1
06. januar 2010 af Booklover (Slettet)
DNA’s struktur
DNA-molekyler består af to makromolekyler der hver er sammensat af mindre molekyler og ioner.
Hver DNA-streng er opbygget af enheder kaldet nukleotider. Hvert nukelotid består af tre kemiske forbindelser: en fosfat-ion (P), et kulhydrat-molekyle, kaldet deoxiyribose (D) og et basisk kvælstofholdigt molekyle.
Der findes 4 forskellige kvælstofholdige molekyler der to og to tilhører samme kemiske stofgruppe.
To af dem kaldes adenin (A) og guanin (G), og tilhører den kemiske stofgruppe puriner.
To andre kaldes thymin (T) og cytosin (C) og tilhører den kemiske stofgruppe pyrimidiner.
Disse kaldes baser.
Trappetrinene i et DNA-molekyle udgøres af en purinbase og en pyrimidinbase.
Adenin/A (purin) danner altid par med thymin/T (pyrimidin), mens guanin/G (purin) altid danner par med cytosin/C (pyrimidin).
De to DNA-strenge er derfor ikke ens, men komplementære. DNA-strengene er herforuden antiparallelle hvilket har betydning når DNA skal fordobles som forberedelse til celledeling.
RNA’s opbygning
RNA = ribo-nuklein-acid.
RNA består af nukleotider. RNA er et enkeltstrenget molekyle. Nukleotiderne i RNA indeholder kulhydratet ribose (R) i stedet for deoxyribose. RNA indeholder i stedet for pyrimidinbasen thymin en pyrimidinbase kaldet uracil (U).
Skriv et svar til: nucleotid ? :s
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
