Fysik

Formel

05. februar 2005 af dedser (Slettet)
I en idealgas med volumen afhænger trykket (p) lineært af celsiustemperaturen (t).
Matematisk kan man skrive: p=a*t+b hvor a og b er kontanter.
Afbildes p som funktion af t fås altså en ret linie. Vi måler trykket ved temperaturen 0C og ved 100C . Dette giver os to punkter i et (t,p)-kordinatsystem, lad os kalde dem (0C,p0) og (100C,p100). Da vi antager, at der er en lineær sammenhæng, kan vi tegne en ret linie gennem disse punkter. Der hvor linien skærer t-aksen kan man aflæse det absolutte nulpunkt, dvs. den celsiustemperatur, hvor trykket er 0. For at undgå den usikkerhed der ligger i tegneprocessen vil vi dog beregne det absolutte nulpunkt ud fra de to punkter. Dette kan gøres let, idet sammenhængen p=a*t+b kan omskrives til p=((p100-p0)/(100C))*t+p0.

Ved at sætte p til 0 og løse ligningen med hensyn til t fås følgende udtryk for det absolutte nulpunkt: tabs=-((p0)/p100-p0))*100C.

Jeg forstår ikke hvordan man kommer fra p=a*t+b til p=((p100-p0)/(100C))*t+p0 og så videre til tabs=-((p0)/p100-p0))*100C.

Nogen der kan hjælpe lidt? På forhånd 1000 tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. februar 2005 af Epsilon (Slettet)

Du har givet følgende sammenhæng mellem celsiustemperatur, t, og tryk, p:

p = a*t + b

og to punkter (0C,p0) og (100C,p100). Den rette linie gennem disse punkter har hældning

a = (delta p)/(delta t) = (p100-p0)/(100C-0C) = (p100-p0)/(100C)

og afskæring med y-aksen i (0,p0);

p0 = a*0 + b = b

og dermed er

p = ((p100-p0)/(100C))*t + p0

For t = t_abs er p = 0. Dermed har vi

-p0 = ((p100-p0)/(100C))*t_abs

hvoraf

t_abs = ((-p0)/(p100-p0))*100C

er den absolutte nulpunktstemperatur.

//Singularity

Skriv et svar til: Formel

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.