Kemi

pKs af stærke syrer

22. februar 2010 af helenestrandby (Slettet)

 Hejsa!

Jeg sidder i øjeblikket og skriver SRO og har virkelig brug for hjælp. Jeg har lavet pH-metriske titreringer af saltsyre og eddikesyre med NaOH og lavet titrerkurver over resultaterne, og jeg har fået til opgave at finde pKs for disse syrer. Jeg forstår godt, at pH=pKs for den svage syre ved halvækvivalenspunktet, men jeg forstår virkelig ikke, at man kan finde den for en stærk syre. Kan man ikke kun finde Ks for en svag syre, hvori der indstiller sig en ligevægt i reaktionen med vand? Og når pKs er givet ved: pKs = -log(Ks), hvordan kan man så finde pKs for en stærk syre? Og en puffer er vel kun en blanding af en svag syre og dens korresponderende base - hvordan kan man så bruge pufferligningen og deraf få, at pH=pKs? I mit hoved giver det virkelig ingen mening. Jeg håber så meget, der er en, der kan hjælpe!

Mvh. Helene  


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. februar 2010 af mathon

de stærke syrers pKs
findes principielt på samme måde
som for de ikke-stærke syrers vedkommende i vand,
men
i et andet noget svagere basisk opløsningsmiddel end vand.

På det grundlag er det muligt også at beregne pKs-værdier for de stærke syrer.


Svar #2
22. februar 2010 af helenestrandby (Slettet)

 Men hvordan vil du så udregne Ks for 0,1 M HCl?


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2010 af mathon

den må du slå op i KEMIdata


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. februar 2010 af Kemikalium (Slettet)

Som udgangspunkt er det nyttesløst at tale om pKs værdier for stærke syrer som f.eks. HCl i vand. HCl er 100% dissocieret, og derved findes der ikke en pKs værdi. Det er rigtig man kan benytte et andet solvent, men igen er det forkert at overføre data til vand.

Når man måler pKs eller pKb værdier i f.eks. DMSO, så vil man ofte se at de korrelerer MEGET dårligt  med værdierne bestemt i vand.

#3  dit spørgsmål er irrelevant, for når man udregner/bestemmer pKs for en syre, så er den værdi man får uafhængig af koncentrationen.


Skriv et svar til: pKs af stærke syrer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.