Kemi

Syrer og baser – titrering

26. maj 2010 af Exposed21 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Er der nogen der kort kan forklare hvad titrering i realiteten er? Jeg har en smule svært ved at forstå præcist hvad der sker i en titrering? evt. på nybegynder niveau :)

På forhånd mange tak


Brugbart svar (2)

Svar #1
26. maj 2010 af qspace (Slettet)

Formålet med en titrering er at bestemme indholdet af noget stof i en blanding. F.eks. hvis vi har noget husholdningssprit og ønsker at bestemme mængden af ethansyre i sprit kan vi bruge titrering. Vi kan titrere med hydroxidioner OH^-, dvs. vi fylder vores burette op med hydroxidioner ud fra en flaske, hvor vi allerede kender koncentrationen af hydroxidioner.

Hvis man skriver reaktionsskemaet op for reaktionen mellem hydroxidioner og ethansyre, ser man at de reagerer i et forhold 1:1. I et bægerglas hælder man så f.eks. 10 mL sprit i og tilsætter en passende pH indikator, som skifter farve ved ækvivalenspunktet, der hvor stofmængden af ethansyre er lig med stofmængden af tilsat hydroxidioner.

Så begynder man at titrere og så snart opløsningen i bægerglasset har skiftet farve stopper man øjeblikkeligt. Så kan man aflæse den volumen = rumfang man har brugt af hydroxidioner på buretten.

c= n/V     -->  n=c*V    hvor du kender koncentrationen c af hydroxidioner og har lige aflæst volumen V. Sådan kan du beregne n, som er den anvendte stofmængde hydroxidioner. Da forholdet mellem hydroxidioner og ethansyre er 1:1 er den fundne stofmængde lig med stofmængden af ethansyre. 

Koncentrationen af ethansyre i husholdningssprit kan nu findes ud fra: c= n/V  hvor du kender stofmængden n og og hvor V er 10 mL i vores eksempel.


Svar #2
26. maj 2010 af Exposed21 (Slettet)

Hold kæft man :) 1000 tak for hjælpen. Så har jeg også styr på det :) Så tror jeg min eksamen nok skal gå :) Endnu engang 1000 tak.. Hvis jeg trækker titrering, så har du lige reddet mit liv :)


Svar #3
26. maj 2010 af Exposed21 (Slettet)

Forresten, det er ikke sådan at du lige kan lave et eksempel på koncentrationen c? Hvis nu vores sprit er på 0,5% eller sådan noget!?


Svar #4
26. maj 2010 af Exposed21 (Slettet)

Og hvad gør en magnetomrører?


Brugbart svar (1)

Svar #5
27. maj 2010 af qspace (Slettet)

En magnetomrører sikrer at blandingen bliver blandet sammen, så de reagerer lettere.


Har du andre oplysninger end de 0,5 % og mener du volumenprocent?


Skriv et svar til: Syrer og baser – titrering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.