Fysik

Universet - spørgsmål

11. juni 2010 af Zorrow12 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej, håber I kan hjælpe mig med lidt spørgsmål til universet (:

Mht. rødforskydning og universets udvidelse: afstanden til en galakse vokser proportionelt med hastigheden af galaksen. Men er det kun galaksens hastighed i forhold til os, der vokser? Sådan at galaksen har den samme fart hele tiden, bare ikke i forhold til os? I min bog er der et eksempel med en elastik, hvor man sætter mærker ved 1, 2, 3, 4 cm. og så trækker den ud, så mærke nr. 1 er ved 2 cm. Ved denne udvidelse af elastikken er 4 cm. mærket ved 8 cm., og dette skulle illustrere.. hvad? At universet udvider sig som en elastik? Jeg ser bare ikke hvad det har med farten at gøre. Beklager min manglende forståelse ö

Mht. rødforskydningsformlerne: Min bog fortæller, at man kan finde rødforskydningstallet ved at sige z = Δλ / λ0, hvor Δλ = λ - λ0.
I bogen er λ det modtagne lys, og λ0 det udsendte lys. Men bytter man om på Δλ = λ - λ0, afhængig af om λ eller λ0 er størst? Ellers har jeg svært ved at få det til at passe med opgaverne..
Tidligere skriver de dog, at λ er galaksespektret, og λ0 er referencespektret (målt i laboratiet). Hmm...

Ville virkelig sætte pris på hvis I kunne svare på noget af det, med rimelig letforståeligt sprog..xD


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. juni 2010 af Andersen11 (Slettet)

Pointen er, at uanset hvor i Universet, man anbringer sig, vil det se ud, som om alle galakser fjerner sig fra os med hastigheder, der vokser med afstanden.

Rødforskydningen regnes med fortegn. For objekter, der fjerner sig fra os, forskydes det udsendte lys mod længere bølgelængder (mod den røde del af spektret, derfor navnet "rødforskydning). Hvis objektet derimod nærmed sig mod os, forskydes det udsendte lys mod kortere bølgelængder, mod den blå del af spektret; rødforskydningen er her negativ.


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. juni 2010 af Jerslev (Slettet)

Tilføjelse til #1.

Når objekter nærmer sig kalder man den modsatte rødforskydning for blåforskydning. :)


Svar #3
12. juni 2010 af Zorrow12 (Slettet)

#1:

Okay.. tror jeg har forstået 1'eren (: Så galaksernes hastigheder bliver ikke større, kun i forhold til os..

Men til 2'eren: det forstår jeg godt, men det jeg ville vide var, om man skulle bytte om på λ  og λ0 i formlen Δλ = λ - λ0, afhængig af hvilken størrelse der er størst? Er  λ f.eks. altid den bølgelængde, vi modtager her på Jorden,  mens  λ0 altid er den bølgelængde, galaksen udsender?


Skriv et svar til: Universet - spørgsmål

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.