forskellen mellem folkeskole og gymnasium

 Skal lave alle lektier, med minder du har en der kan hjælpe dig:)

Skal tage notater.

Hvis du følger godt med og tro mig det er svære at følge med på gymnasium end folkeskolen, skal du nok klare det.

Social være åben.

Da jeg startede på gym, havde jeg ikke regnet med at jeg ville komme i en klasse med så mange kloge hoveder, så undervurder endelig ikke dine medstuderende. En anden ting, som overraskede mig, var, hvor meget mere ansvar man må påtage sig i forhold til sin forpligtelser i folkeskolen. Det kan godt være, at man betragter sig som "stor" i 8-9. klasse, men i gymnasiet får du en helt anden position, i og med at du skal døje med offentlige ydmygelser fordi du er 1.g'er i begyndelsen , men også fordi at du går altså fra at være elev til studerende...

Også er der selvfølgelig festerne, som du helst ikke skal gå glip af, da de er med til at danne et super socialt netværk, som du sagtens kan drage nytte af i forbindelse med skolerelateret arbejde. Plus du kommer til, at lære at drikke øl rigtig hurtigt..

Du skal endelig ikke stresse dig igennem gymnasietiden, men stop op på de gråkedelige novemberdage, og mind dig selv om hvorfor DU valgte at gå på gymnasiet..

Held og lykke...

Jeg vil sige at det der nok er har været det største "kulturchok" for de fleste af dem jeg kender, er at en stil i gymnasiet er noget helt andet end i folkeskolen. I folkeskolen skriver man som regel hele tiden fristile og kun i dansk, det skal man ikke i gymnasiet, men i stedet skrive fx litterære artikler, essays og den slags ...

Derudover får man karakterer 3 gange om året og i afleveringer, man har generelt flere afleveringer, man får fravær både for de afleveringer man ikke afleverer samt for de timer man ikke dukker op til, stoffet bliver selvfølgelig sværrere og den slags. 

man må regne med at man falder ca. 1 karakter i næsten alle fag ved den første karaktergivning. Og i modsætning til den populær tro så er det ikke super nødvendigt at drikke sig i hegnet hver uge for at passe ind i klassen eller skabe sig et godt netværk. 

Min oplevelse var i starten at alle var utrolig åbne og glade for at hjælpe hinanden.

 Fuldstændig enig med M_Maling, alkohol er ikke nødvendigt for at have det socialt bedre. Jeg vil dog fraråde større mængder alkohol indtagelse i løbet af gymnasiet, som man kan komme ud for. 

Jeg vil altså lige indskyde at det der med at man falder 1 karakter i næsten alle fag, ikke nødvendigvis behøver at være sandt (i forhold til at det tilsyneladende er noget alle hører ... ). Det er meget, meget forskelligt - nogle falder, andre stiger og nogle bliver hvor de altid har været. Personligt steg jeg rigtig mange karakterer i de fleste fag og lå som jeg altid havde gjort i de andre. Det kommer nok an på ens indstilling til undervisningen og hvordan man lærer nye ting og den slags. :) Men hvis man er OBS på at det altså bliver sværrere når man begynder i gymnasiet, så er det også nemmere ikke at falde i karakterer og den slags. :)

I gymnasiet går folk der fordi de VIL

1) det er en lettelse at flere gider lære noget.

2) man får ikke noget serveret på et sølvfad- det skal arbejdes - mange opgaver.

3) skriv noter og hold ORDEN i dine papirer - det lønner sig efter 3 år.

4) tåbelige undskyldninger duer ikke længere.

5) lærene har mange elever og kender dig sikkert ikke personligt.

6) fif - læs dine bøger og kopiark - pensum før timerne - så lærer man mere.

7) festerne og det sociale liv skal man huske at dyrke- men drik dig ikke ned hver weekend

tak for jeres gode råd! :D

men @M_Maling, når du skriver at man går en karakter ned, er det så generalt for alle fag? også selv om man er indstillet til at knokle??

Desuden vil jeg også gerne vide lidt om hele det der "bonus-tillæg", i sit karaktersnit.

Hvad hvis jeg nu vil have 4 fag på A-nivau (engelsk, fysik, kemi og religion)?

Har I også nogle råd til at takle nervøsistet til eksamen??

Jeg var til en dansk eksamen, og censor sagde således: " du har fået 10, men du fik ikke 12 fordi du var for nervøs."

Vil man blive udsat for sådan noget i gymnasiet? Og hvis ja hvordan kan man takle det? (jeg synes det er lidt ærgligt at gå en karakter ned, pga. nervøsistet :'( )

 Man behøver ikke at falde i karakter, som det også blev påpeget tidligere. Min erfaring viser at næsten alle falder en smule i starten. Det er ikke noget man skal være bange for, det er ike et udtryk for at man ikke kan klare det. Det handler mere om at man lige skal stille sig ind i en ny rytme med nye måde at lære på og sådan.

okay. tak for svaret. ;D

I forlængelse til #3:

En af de store omvæltninger er netop dette med at ens tuttenuttede mening, som ellers ophøjes til guddommelig status i folkeskolen, pludselig (og med rette) bliver møgirrelevant i gymnasiet. Nu skal der pludselig argumenteres, óg kildematerialet skal inddrages.

Der er ikke mange der klarer denne omvæltning; selv efter tre år er der mange der i sine essays skriver hulahop som "først vil jeg ditten og datten, bagefter vil jeg dutten og båtten, og til sidst vil jeg blippen og blappen" ---- aaargh, for f's sake, gør det i stedet for at skrive om det! ;) :D

Et pragteksempel på omstillingsvanskeligheder oplevede jeg i min egen gymnasietid; en klassekammerat skulle fremlægge/præsentere en bog, men havde desværre ikke læst bogen, og så blev fremlæggelsen jo ganske derefter. Vedkommende person led stadig (det var på andet år) af "folkeskolegitis" og troede det var nok bare at småsnakke lidt frem og tilbage, fordi det var så vigtigt med ens kære, nuttede mening. Nixen bixen; i gymnasiet skal man altså læse på sit lort og lære at formulere sig bare nogenlunde koherent, ellers styrter man til jorden som en akademisk Ikaros. ;)

Og ens tuttenuttede eksplicitte meninger kan man begrænse til toiletvæggene. ;)

# 12 meget morsomt og jeg er helt enig-  kan kun tilføje at ens trang til at markerer sig med hæftige følelsesmæssige udtryk også bør dæmpes  ! Men det er måske først på uni ; )

Nu fyrer jeg lige noget af om nervøsitet som ikke behøver være dig men som kan være dig. Brug det hvis du kan og ryst på hovedet hvis du ikke kan :

MEN ofte når folk er nervøse er det fordi de ubevidst sender signalet - "hvis jeg er lidt bange kan du da ikke være slem ved mig" altså en følelsesmæssig appeleren hvor man gør sig mindre end man er - i den barnlige tro på at " så MÅ de voksne da være søde ved en " . altså en slags hensynsbetændelse hvor man blir det lille barn der skal have særbehandling. Hold nu op med den slags også selvom mange piger er odraget til det spil !

Desværre virker det lige modsat !

Lad nu vær med at appelerer og læg det umodne følelsesmæssige pres på lærer/censor. Kend dit eget værd- og tag ansvar for hvad du laver ved ikke at spille " lille-pige-spillet "  Blik !

Øv dig - øv dig og lad være med at gøre dig selv nervøs - så sender du nemlig " åh tag hensyn til lille mig "_ signalet - og det irriterer enhver der skal vurderer.

Vær,saglig, og argumenter stille og roligt- hvis du blir spurgt om noget du ikke ved så -vent lige med at sige noget og tænk- sige det skal jeg vist lige tænke over.

Forbered dig maximalt: så har du gjort  alt hvad du kan ! og så ER der ikke mere at være nervøs over : )

Godt fornøjelse med gymnasiet - det blir sjovt !

#0

Hej Peter09

Da  jeg startede på gymnasiet, var det virkelig et chok, at de fleste var til stede fordi de gerne ville have høje karakter. Det var ikke længere folk som var tvunget til at gå i skolen, som mange i folkeskolen, men det var et sted som alle elever SELV havde valgt. Det er derfor et mere konkurrende miljø i forhold til folkeskolen, men det skal ikke skræmme dig, for du udvikler dig gennem de tre år.

For at klare dig rigtig godt, så skal du læse dine lektier, tage notater, aflevere din opgaver, deltage i timerne. Et godt råd til dig ville være at du skal læse dine lektier lige så snart du får dem for, og ligeså snart du får afleveringer for, så lav dem! Det fandt jeg først ud af i 3g, og det betyder også at jeg til tider var fuldstændig udmattet i 1g og 2g fordi jeg altid læste min lektier dagen før. Det gør samtidig også at du kan planlægge din tid og arbejde ved siden af eller gå til nogle fritidsaktiviteter. Så det kan jeg varmt anbefale :D

Ellers så skal du bare nyde de tre år! Det bliver så fedt, og det bliver VIRKELIG de tre bedste år af dit liv ;)

BrainySarah

Det kommer også meget an på, hvilken klasse, man kommer i, og at man finder nogen, som man har det godt sammen med. Og så kommer det an på ens indstilling. Det vigtigste er at finde en balance mellem at passe skolen og at gå i byen. Hvis man sørger for at finde den, hvor man både laver lektier og er social i fritiden, så er der ingen problemer.

Jeg husker, at jeg var meget nervøs for, om gymnasiet var så svært, som jeg fik indtryk af da jeg gik i folkeskole. Det var det ingenlunde, og det viste sig, at i hvert fald på min skole, var det kun fraværsinspektoren, der kunne sætte en stopper for at man ville få huen. Når der er 28 i en klasse, så skal der en ekseptionel indsats til for ikke at bestå, fordi læreren har svært ved at have tid til at høre alle eleverne. Og så er der jo et taxametersystem, som gør, at gymnasierne gerne vil have eleverne igennem.

Men altså, jeg synes det er svært at sige noget generelt. Der er mange ting, der er i spil, men hvis man har viljen til det og man laver lektierne på et nogenlunde niveau, så skal man nok klare det fint.

Og med hensyn til #12, så er det selvfølgelig en god ide at gøre noget i stedet for at skrive, at man gør det, men det skader nu ikke at skrive, hvad man gør, og også gerne, hvorfor man gør det :)

I øvrigt, med hensyn til miljøet, så afhænger det rigtig meget af gymnasiet. I Aalborg har vi f.eks. Katedralskolen, som har rygte af at være hippie-gymnasiet og Hasseris, som har rygte af at være for overklassen. Jeg fik selv på Katedralskolen, og rygtet var ikke helt forkert, men der er altså forskel både mellem gymnasierne og mellem klasserne på de enkelte gymnasier.

Tak for jeres svar xD

#13, Tak for det nyttige svar til nervøsistet.

Hvad plejer I andre at gøre når nevøsisten tager over hånd?

#16 Jeg plejer at tænke på noget godt, jeg skal lave efter eksamen, så jeg for det første motivere mig selv til at gør eksamen færdig på bedste vis og for dulmer det nervøsiteten at tænke på noget godt. Ikke fordi nervøsiteten går væk, men du bilder dig selv ind at du ikke har grund til at være nervøs.

# 16

Det  hjælper lidt - men desværre ikke så meget som jeg kunne ønske :S
Men det jeg gør hvis jeg bliver nervøs i hvert fald, det er at fortælle mig selv at det er ligemeget hvordan det går! Om jeg får 12 betyder i virkeligheden ikke noget som helst... Så sætter jeg mig ned, lukker øjnene og trækker vejret dybt ned i maven og forsøger i mens at slappe heeeelt af..
Er der nogen der har været oppe til eksamenen, bare ikke er nervøse eller er god til at skjule det, så hjalp det også mig at tale, grine og fjolle med hende mens jeg ventede på at komme ind, og hun på at lærer og censor havde voteret.

Desuden tænk på kropssproget..! Ræk ryggen, se op og SMIL ! (:

Mht. forskellen på gym og folkeskolen ved jeg det selv ikke da jeg selv først begyndet d. 9 august.. :O 

TAK FOR JERES GODE RÅD. SÅ MANGLER MAN BARE AT STARTE ET NYT KAPITELI SIT LIV  :D xD

 fedt