Fysik
astronomi - et spørgsmål
hej folkens
Jeg har et spørgsmål jeg tumler lidt med. Det er ikke i forbindelse med min uddannelse eller en opgave, blot rent og skær nysgerrighed. Af samme årsag er jeg ikke så lærd inde for emnet, så tilgiv mig hvis det i virkeligheden er helt elementært.
Man siger inden for astronomi at følgende gælder:
- Det startede i Big Bang (alt var samlet i ét punkt)
- Intet kan bevæge sig hurtigere end lyset.
Så umiddelbart skulle man ikke tro at det var muligt at der kan ligge galakser så langt væk, at lyset endnu ikke er nået frem til os. Når galaksen bevæger sig væk fra os med en fart mindre end lyset hastighed, og lyset bevæger sig imod os med lysets hastighed, skulle det aldrig kunne lade sig gøre at vi "taber den af syne".
Ikke desto mindre siger man at der er sådan, altså at der sandsynligvis findes galakser der ligger så langt væk at lyset endnu ikke er nået frem til os.
Jeg er sikker på at der er en simpel forklaring. Jeg har selv et par teorier, men er så langt fra sikker på hvilken, om nogen, der er gældende:
1) Mælkevejens hastighed væk fra en fjern galakse, og den fjerne galakses hastighed væk fra mælkevejen, giver en relativ hastighed på over lyset hastighed (om end jeg finder dette meget usandsynligt)
2) Den fjerne galakse er først blevet skabt for relativt nylig, og er således først begyndt at udsende lys for relativt nyligt.
3) Noget med relativitetsteorien.
På forhånd tak for svar/henvisninger :)
Svar #1
16. juli 2010 af ramme2 (Slettet)
Der er ingen fysisk lov der forhindrer at 2 fjerne galakser fjerner sig i forhold til hinanden med en hastighed der er større end lysets. Forskerne mener også at fjerne galakser kan flytte sig med hastigheder der er større end lyset, men de er (vistnok) ikke i stand til at måle dette, Ihvertfald ikke direkte. Dermed vil det lys en sådan fjern galakse sender, aldrig nå jorden.
Einsteins relativitets-teorier siger blandt andet at der skal tilføres uendeligt meget energi for at accelrere et legeme op til lysets hastighed. Dermed sætter lysets hastighed en øvre grænse (som ikke kan nås) for, hvor hurtigt et legeme kan bevæge sig. Men denne lovmæssighed gælder ikke for fjerne galakser der flytter sig i forhold til hinanden.
Svar #2
16. juli 2010 af ramme2 (Slettet)
En anden hindring for at lys fra fremmede galakser ikke kan nå jorden er de sorte huller der findes rundt omkring i universet. Et sort hul er karakteriseret ved at dens tyngdefelt er så ekstremt stort, at dens undvigelseshastighed er større en lyset. Dermed kan ikke engang lyset undslippe et sort hul, selv om lyset i sig selv ikke har nogen masse.
Med andre ord. Lys fra en fjern galakse kan på dens vej til jorden passere et sort hul og dermed vil det lys der udsendes aldrig kunne iagtages på jorden.
Svar #3
17. juli 2010 af Erik Morsing (Slettet)
#2
Bare et par ting: "Et sort hul er karakteriseret ved at dens tyngdefelt er så ekstremt stort, at dens undvigelseshastighed er større en lyset". Det er en ikke hel korrekt fremstilling. Forslaget stammer i øvrigt fra mig, selvom andre har taget æren for den teori. Ved et foredrag i 1972 holdt af en vis Henrik Stub (cirka 200 tilhørere) faldt følgende spørgsmål og svar:
Stub: "Er der nogen, der kan forklare, hvad et sort hul er?" Mit svar: "Et sort hul er et område i universet med et så kraftigt tyngdefelt, at intet stof og ingen energi, der kommer nær nok, vil kunne undslippe hullet".
Cirka 200 vidner (tilhørere) har jeg. I øvrigt kan jeg ikke godtage Einsteins Lorenz-faktor (der byugger på Euklids geometri) som forklaring på, at intet kan bevæge sig over lyshastighed, men som du skriver, findes der ikke tilstrækkeligt med stof i universet til at accelerere noget op på lyshastigheden, som er den øverste grænse. Når lyset ikke når frem til os, er det fordi det afbø'jes i tyngdefelter som alt andet, og intensiteten aftager med kvadratet på afstanden,. så forklaringen er, at det, hvis det er langt nok væk, er så blevet svagt, at det ikke vil kunne registreres på grund af egenstøj. Det svarer lidt til, at et radiosignal kan være så svagt, at det drukner i radioens egenstøj frembragt af radiokomponenterne. I øvrigt kan jeg da lige nævne, at universet ikke startede i et bestemt punkt, og det vil heller ikke ende i en såkaldt singularitet, som visse forskere hævder. Det startede overalt og ender derfor også overalt, hvis man hælder til Big Bang-teorien, som kun er en af mange teorier. Og nej, det er slet ikke elementært stof Var det det, så vidste man jo allerede, hvordan universet er skruet sammen. Jeg har skrevet en bog på 300 sider om universet og heri givet en mulig forklaring på, hvordan alt fungerer . Forskelsteorien kalder jeg den, fordi universet, efter min mening blot er et begreb, der består af forskelle).
I et eventuelt parallelunivers med en større masse end vores kendte er der ikke noget i vejen for, at lyset vil kunne rejse hurtigere end de knapt 300.000 km. pr. sekund, hvis man ellers tror på den teori. Der er i dag mange teorier om universet, hvilken man synes bedst om er nok en tempereramentssag. Jeg mener man leder efter en nål i høstakken, som ikke findes.
Jeg gentager lige: Alt var ikke samlet i eet punkt, universet begyndte overalt, netop fordi man ikke kan definere begrebet "et punkt" på den baggrund.
Skriv et svar til: astronomi - et spørgsmål
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
