stil til på mandag

 nu er jeg næsten fertig med min stil jeg mangler bare kommaer men vil i ikke være søde at rette punktumerne jeg er ikke sikker på om der er rigtigt det jeg har gjordt og vil i ikke også være søde at sige jers mening om historien on den er god ??

                                                                <span style="font-size:18.0pt; line-height:115%;font-family:"Times New Roman","serif"">Ved Højer Sluse </o:p>

Efter den frygtelige episode havde Alfred slet ikke lyst til at leve mere. Han ville bare dø. Hans kommende kone og hans forlovede Karen Margrethe Nilsen var død. Han tænkte hele tilden på hvorfor det lige skulle være hans forlovede og om han kunne have gjord noget anderledes. Men nej Karen var virkelig død nu og det gik først op for Alfred til begravelsen. Der lå Kare hans livs kærlighed hin han skulle giftes med og have børn med en dag. Men nej nu var det hele slut han hade intet tilbage. Han skulle starte forfra og det hade han enlig ikke lyst til. han ville bare være sammen med hans kommende kone Kare en sidste gang før han sagde farvel. Han ønskede det bedste for hin. Han ønskede at hun skulle komme op i himlen til gud og være sammen med han engle. En aften da han kikkede på stjernerne. Så han et stjerneskud det midte han om Karen. Dengang da de så et stjerneskud og ønskede at de ville leve til deres dages ende sammen. Men det skulle de åbenbart ikke.</o:p>

Tidligt næste morgen tog Alfred af sted til bageren for at arbejde. Han lukkede op, og gik i gang med at lave morgenbrød. Alfred holdte bageren åben længe den dag. Da han var færdig lukkede han bageren og tog en omvej hjem. Han gik igennem parken og der stod hun. Hun linede Kare på en prik det var Karens sjæl tænkte han. Han gik direkte hen til hin. Han grab fat om hins arm og spurgte:</o:p>

’’Har vi to ikke mødt hinanden føre?´´ </o:p>

´´nej det tror jeg ikke´´ sagde hun. </o:p>

Og så gik hun sin vej men Alfred gav ikke op han fulgte efter hin. De gik ind i en skov og der tog han chancen. Han grab fat om hinde. Og sagde’’ jeg tror at jeg er forelsket i dig du liner fulstendig min afdøde kone Karen som jeg lige har mistet for et par dage siden jeg tror at hines sjæl er inde i dig.  Jeg vil gerne gifte mig med dig.’’ sagde Alfred som var helt rød i hovedet og følte sig dum. ’’Jeg er ked af det med din forlovede men jeg tror altså ikke at hines sjæl er inde i mig jeg er ikke som alle andre der findes ingen som mig ’’ sagde hun. </o:p>

’’Undskyld Jeg hedder Alfred og jeg er 23 år gammel hvad med dig?’’ sagde Alfred.</o:p>

’’Jeg hedder Anna og jeg er 22 år gammel’’ svarede Anna med en genert stemme. De snakkede sammen om altmuligt som om de hade kendt hinanden i årevis men Lige pludselig ser Anna meget alvorlig ud og siger til Alfred ’’Jeg er også selv forlovede men det er ikke noget ægte ægteskab for mig. Fordi jeg blev tvunget til at gifte mig med en jeg slet ikke elskede.’’  Alfred sagde:’’ er det så et ja vil du gerne giftes med mig?’’  </o:p>

’’Ja det er tror jeg nok  sagde Anna med er stort smil på læberne. </o:p>

Det var nu gået et år og  Alfred og Anna var blevet gift og havde fået et pige som hed  Karen. Anna havende haft ret i da hun sagde til Alfred  at hun ikke var som alle andre. De hade selvfølge deres skænderier som alle ægtepar havde. Ingenting var som føre nu havde det hele forandret sig. Alfred kunne ikke holde Anna ud længer hun var slet ikke son Karen hun var præcis den modsatte person. Alfred prøvede at ændrer på Anna men det kunne han ikke. Man kan jo ikke ændre på folks personlighed. Alfred havde tænkt sig at skilles men det kunne han ikke få sig selv til der vare bare noget der gjorde at de skulle være sammen og det var deres datter Karen det var som et bånd de bare ikke kunne ødelægge. Alfred var selv skilsmisse barn og det var ikke sjovt og han ønskede heller ikke at hans datter skulle opleve det han havde oplevet. Han ønskede at hans datter skulle vokse på i en familie hvor forældrene ikke var skilt han ville have at hun fik det bedste af det bedste og det fik hun også. Karen voksede og hun blev en lille forkælet unge og kærlighed fik hun masser af </o:p>

Og de levede lykkeligt til deres dages ende eller det prøvede de på. </o:p>