Kemi

Hjælp til kemi opgave

22. november 2010 af Lars1985 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Jeg er blevet stillet følgende opgave:

Thioacetamid (1 M) hydrolyseres i sur opløsning:

                        H+

CH3C=S + H2O ------> CH3C=O + H2S

       NH2                            NH2

Ved en lav hydrogenionkoncentration ([H+] ≈ 10-3   M) dannes først et kompleks mellem thioacetamid og metalionen, ved opvarmning fraspaltes acetamid under udfældning af sulfider.

I en mættet hydrogensulfidopløsning er [H2S]≈ 0,1 M ved 20º C. Beregn det maksimale opløselighedsprodukt, Ksp, der tillader fuldstændig fældning af et MeS ([Me2+] i den mættede opløsning ≤ 10-4 M), når [H+]= 0,5. Sammenlign den fundne værdi med Ksp for FeS, CoS, NiS, CdS, CuS og HgS. Hvilke fældes ikke ved denne surhedsgrad?

Jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg kan beregne det maksimale opløselighedsprodukt, så håber der er nogen der kan give mig nogle hints til at komme igang :-)


Brugbart svar (0)

Svar #1
22. november 2010 af Kemiersjov (Slettet)

I en opløsning mættet med H2S er [H2S]=0,1 M. Hvis du kender pH kan du beregne S-- kondentationen. Hvis fuldstænding fældning (i denne opgave) betyder [Me++]=0,0001, kan du hurtigt finde ionproduktet. Sammenlign medde oplyst stoffers ionprodukter.


Svar #2
22. november 2010 af Lars1985 (Slettet)

Jamen jeg kender ikke pH?


Brugbart svar (0)

Svar #3
23. november 2010 af oO-diaz-Oo (Slettet)

Sider med samme opgave. Jeg sider og tænker at vi måske skal over og bruge noget gas udregning til noget af opgaven da vi får oplyst at [H2S] ≈ 0,1 M ved 20º C til at finde noget opløseligheds produkt.  Men det jeg i første omgang har gjort og som sikkert er forkert er at jeg har sagt: [Me2+]= 10^-4 M / [H+]-[H2S]= 10^-4 / 0,5-0,1(da de resterende 0,4= [S] eller tager jeg fejl) = 2,5*10^-4


Brugbart svar (0)

Svar #4
23. november 2010 af mathon

@ #2

             du kender pH!

                                            pH ≈ -log(10-3) = - (-3·log(10)) = - (-3·1) = 3


Brugbart svar (0)

Svar #5
25. november 2010 af Jonesy_the_man (Slettet)

@#4

Det er da ikke den rigtige pH, du har der? Det er opgivet at [H+] = 0,5 M.


Svar #6
25. november 2010 af Lars1985 (Slettet)

Nu tror jeg jeg har løst opgaven :-)

Jeg har gjort følgende:

Vi har disse 3 reaktioner:

1. MeS --> Me2+ + S2-

2. H2S --> H+ + HS- , Ka= 9,1*10^-8

3. HS- --> H+ + S2- , Ka= 1,26*10^-13

Og skal finde Ksp(MeS)= [Me2+] * [S2-]

Og vi har at

Ka (reaktion 2) = ([H+]*[HS-])/ [H2S]      

da vi har Ka= 9,1*10^-8, [H+]= 0,5 M og [H2S]= 0,1 M, kan vi isolere [HS-], som jeg får til 1,82*10^-8 M

Ka(reaktion 3) = ([H+]* [S2-])/ [HS-]

Her har vi også [H+], Ka og [HS-], så kan vi finde [S2-], som jeg får 4,5864*10^-21 M

Det sidste her er jeg lidt usikker på.. Men jeg har antaget at fordi det er en fuldstændig fældning så er [Me2+]= 10^-4

Så er Ksp(MeS)= 10^-4 * 4,5864*10^-21 = 4,5864*10^-21 M

Håber på at det er rigtigt..

Men nu er jeg så kommet til der hvor jeg skal sammenligne med de andre stoffers opløselighedsprodukter. Har slået dem op, men kan ikke finde ud af hvad jeg skal skrive? Kan heller ikke finde ud af hvordan jeg skal finde ud af hvilke der ikke fældes? Håber der er nogen der kan hjælpe :-)


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. november 2010 af Jonesy_the_man (Slettet)

Det ser rigtigt ud.

Mht., hvordan du finder ud af, hvilke der ikke fældes, skal du kigge på de opgivne opløselighedsprodukter.

Det du har fundet er opløselighedsproduktet for et hvilket som helst metalsulfid under de forhold (surhedsgrad, mættet opløsning). Derfor sammenligner du med de opgivne opløselighedsprodukter, f.eks. Ksp(FeS) = 1,59 * 10-19, hvor det ses at Ksp(FeS) > Ksp(MeS), hvorfor FeS altså ikke fældes, mens eksempelvist HgS gør, idet Ksp(HgS) < Ksp(MeS).

Tror jeg. ;)


Brugbart svar (0)

Svar #8
25. november 2010 af oO-diaz-Oo (Slettet)

 se vedhæftet opgave:


Brugbart svar (0)

Svar #9
25. november 2010 af oO-diaz-Oo (Slettet)

 ja bortset fra at Ksp bliver 4.6'10^-25.  Dem med højeste opløselighed udfældes ikke mens dem med lav opløselig hed udfælles. jeg har sagt at ved denne surhedsgrad udfældes følgende stoffer ikke: FeS, CoS, NiS,da deres opløselighed ligger langt under hvad vi arbejder og bliver derfor ikke påvirket, mens de andre har lavere opløselighed end MeS og derved blive de resterende stoffer udfældet


Svar #10
25. november 2010 af Lars1985 (Slettet)

#7: Okay tak :-D

#9: Ja, ups tastefejl :-) du har vidst glemt at vedhæfte en fil?


Brugbart svar (0)

Svar #11
26. november 2010 af oO-diaz-Oo (Slettet)

 har vedhæftet opgaven, men åbenbart skete der en fejl da jeg uploadet filen.


Skriv et svar til: Hjælp til kemi opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.