Matematik

Alkohol udregning

16. januar 2011 af frkmikkelsen (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej. :-)

Jeg sidder i gang med en stor aflevering omkring alkohol. Jeg fandt følgende indlæg på nettet:

Forsøget viser os, at alkohol fæstnes i rødbedens cellemembran og forårsager en udsivning. Dog er der et aspekt som gør det til dels uvæsentligt set i forhold til menneskelige forhold: Man skal være en led finner for at have så meget finsprit i blodet! Vi snakker i forsøget om en procentmæssig alkoholdel på 40-50 og 60 %. Det svarer til at al ens væske skulle have samme alkoholstyrke som kraftig spiritus (Gin, whisk(ey)(y), etc.). Når man snakker om alkohol i den menneskelige organisme er vi maksimalt op på 5 ‰. Og når vi snakker om promiller (som betyder per mille, pr. tusind) mener man ethanol svarende til 1 g. pr 1000 g. blod. Vi vil nu regne følgende regnestykke som skal vise hvor meget man skal drikke for at komme op på rødbedens niveau:
Som udgangspunkt skal man kende personens vægt, og dermed personens samlede mængde kropsvæske, da alkoholen vil fordele sig i denne, man regner med at 55 % af kvinders vægt er vand hvor det hos mænd er 68 %.: En mand på 80 kg. Vil drikke så meget som rødbeden gjorde ved 40 % opløsning: (x=27)
X repræsenterer her den mængde alkohol der skal drikkes (i mL) og 0,8 angiver den vægt alkohol har. 80 der står i nævneren er personens vægt og 0,68 ganges der med, for at finde ud af, hvor meget af personen (mandens) vægt der er væske. Da vi ville finde en procent på 40, er dette lig med en promille på 400 som er det ligningens resultat er angivet i. Resultatet siger 27.200 mL, hvilket er 27,2 liter ren alkohol.

Jeg vil nu også gerne selv lave denne udregning, men problemet er at jeg ikke har noget udgangspunkt, formler eller noget. Jeg har kigget lidt på promille beregning og så videre, men en ting der driller mig er hvordan de får en procent på 40 til pludselig at være en promille på 400?


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. januar 2011 af Tyrael (Slettet)

Procent = per hundrede

Promille = per tusinde

hvorfor der fås, at

40 % = 400 promille


Svar #2
16. januar 2011 af frkmikkelsen (Slettet)

Tusind tak.

Kan du forklare mig følgende?

Jeg har fundet frem til følgende formel

Antal genstande x 12
------------------------ = Promille
Kropsvægt x 0,68

I opgaven bruger de 0.8 i stedet for 12. Der bruges i formlen 12 fordi at der i en genstand er 12 gram ren alkohol = 15 mL ren alkohol. Kan jeg på nogen måde komme fra disse 12 til 0.8?


Skriv et svar til: Alkohol udregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.