Matematik
Definition af integralregning
Jeg ved, at det er det "modsatte" af differentialregning.
jeg kunne godt bruge en nærmere definition af, hvad det er. Og hvorfor man ganger med dt, når man tager integralet af et tal?
på forhånd tak :)
Svar #1
26. januar 2011 af Andersen11 (Slettet)
Beregningen af integralet af en funktion f(x) over et interval [a;b] består i princippet af opsummeringen af arealerne de infinitesimale rektangler med sidelængder f(x) og dx, hvor vi summerer langs x-aksen fra x=a til x=b. Arealet af hvert af disse rektangler er f(x)·dx , så lidt stilistisk kan vi skrive denne sum af arealer som
Sx=ax=b f(x)·dx .
Traditionen har gjort, at vi nu anvender et særligt "S" inspireret af tidligere tiders skrifttyper, så vi skriver noget i retning af
a∫b f(x) dx
Hvis funktionen f(x) ≥ 0 for a ≤ x ≤ b , kan vi fortolke integralet som arealet mellem x-aksen, funktionens graf, og linierne x=a og x=b.
Skriv et svar til: Definition af integralregning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
