Side 2 - AT synopsis - paradise Hotel

her er linket :)

http://viaplay.dk/Tv/Series/Reality/Paradise-Hotel/Season-6/36259/Paradise-Hotel.product

men hvordan vil i gribe analysen af et afsnit an? har i en analysemodel for det? :)

 med mediefag er det ret enkelt. shot-to shot analyse eks. hvor man kigger på klippeteknik, close ups, fokuspunkter o.lign.

Hej alle - hjælp hjælp hjælp, jeg er gået helt i stå omkring metoderne, og specielt samfundsfaglig metode.. Da jeg skal op i overmorgen (mandag) ville det være dejligt hvis nogen kunne hjælpe bare en smule? :)

Hej alle, jeg skal op i AT imorgen, og er næsten blevet færdig med min uddybende synopsis, mit metodeafsnit halter dog lidt, hvis der er nogen der har lyst at give en kommentar, vil jeg blive meget glad, især også til metodeafsnittet, hvad man skal skrive der. :D

4T 2011 – Iscenesættelse og overvågning

Massemediernes udvikling har i dag givet mulighed for at stille den private person til skue i det offentlige rum. I dag er der mange muligheder for at blive set, så som reality-tv, blogs og Facebook. Disse medier opfordrer det enkelte individ til at dele sit privatliv med omverdenen, hvilket lægger op til en form for iscenesættelse. Spørgsmålet er så hvorfor nogle mennesker har et behov for at udstille sig selv gennem medier.

Fag og fakulteter:
• Dansk A
• Mediefag C
Faget dansk repræsenterer det humanistiske fakultet og faget mediefag vil her repræsentere det samfundsvidenskabelige fakultet.

Problemformulering:
Jeg vil i min opgave undersøge hvad behovet for at udstille sig selv gennem medier skyldes. Yderligere vil jeg undersøge hvordan folk ser på reality-tv og hvordan reality-tv fremviser det enkelte individ.

Problemstillinger:
• Hvad karakteriserer et reality-show og hvordan bliver et program som Paradise Hotel modtaget af folk?
• Er reality-tv virkelighed eller fiktion?
• Hvordan iscenesætter tilrettelæggerne af Paradise Hotel deltagerne? Og iscenesætter deltagerne i virkeligheden sig selv?
• Hvad skyldes behovet for at iscenesætte sig selv via disse medier? Er det et spørgsmål om anerkendelse eller om at være i centrum?

Metode:
I faget dansk, der repræsenterer det humanistiske fakultet, har jeg arbejdet kvalitativt med den hermeneutiske spiral.
Jeg har anvendt diskursanalysen, som undersøger hvordan vi bruger sproget til at forhandle vores identiteter og forståelse af verdenen.
I denne opgave repræsenterer mediefag det samfundsfaglige fakultet da jeg ser på mediernes betydning i samfundet. Ved anvendelse af den komparative analyse, sammenligner jeg forskelle og ligheder i mit kildemateriale.

Delkonklusion:
Et reality-show er et tv-program, der angiveligt forsøger at fremstille virkeligheden uden brug af et manuskript. Et program som Paradise Hotel er blevet modtaget med stor succes. Programmet kører nu på 7. sæson fra mandag til torsdag. Sidste år blev programmet set af 325.000 seere, i år er der ”kun” 197.000 som ser Paradise Hotel. Det er ca. 130.000 seere der ikke følger med i programmet mere, men forrige sæsons popularitet skyldes især Paradise-pigen Amalie, der i den grad har formået at sætte sig selv i rampelyset og har nu også sit eget reality-program.

Reality-programmer har fjernet sig mere og mere fra den eksterne virkelighed og er nu mere et skuespil. Paradise Hotel er et typisk eksempel på hvad der de seneste år er sket med reality-genren. Det er et program, hvor deltagerne efter en nøje casting bliver iscenesat som stereotyper. For eksempel er Amalie fra Paradise Hotel en iscenesat figur.

Den franske filosof Jean Baudrillard mener, at de senmoderne mediers grænse imellem, hvad der er fantasi og virkelighed nedbrydes, han siger: citat:
” vi i en verden, hvor de visuelle medier har overtaget førerrollen fra de skrevne. Billeder har erstattet ord som det fortrukne medie for kommunikation.” Vi kan altså se at vi i dag lever i et samfund hvor massemedierne spiller en stor rolle. Som den amerikanske samfundsdebattør Christoffer Lasch siger, er det ikke mindst vigtigt at påpege mediernes indgriben i privatlivet. Massemedierne er inviteret hjem i privaten. De gør at man kan få hele verdenen ind i dagligstuen, hvorved hjemmets fire vægge bliver gennemsigtige eller gennembrudt. Der bliver samtidig skabt en mulighed for at være offentlig privat. F.eks. kan Facebook-brugeren sidde hjemme i privaten og interagere online med omverdenen og af samme grund kommer offentligheden ind i privatlivets rammer. Man kan tale om, at scenerne bliver blandet, fordi der på denne hjemlige scene pludselig dannes grundlag for er halvt privat og en halvt offentlig kommunikation. Massemedier som reality-tv, Facebook, blogs osv. tilfører en ny sammenhæng mellem den offentlige og private sfære, nemlig dét at den private verdens problemer bliver gjort offentligt og dermed en yderligere udviskning af, hvad der er offentlig og hvad der er privat. Mediernes fokus på krop, følelser og kærlighed frem for politik og økonomi f.eks. gør offentligheden mere intim og intimiteten mere offentlig.
Det fremgår af mine kilder, at der er meget delte meninger om et program som Paradise Hotel. Nogen, især unge, ser Paradise-pigen Amalie som et forbillede og opfatter hende som god underholdning. Andre bliver bekymrede over at unge opfatter deltagerne som forbilleder. De bekymrede bliver provokeret, da de mener programmet ikke handler om andet end hor, druk og fest.
Amalie fra Paradise er blevet kendt som ubegavet efter de mange sproglige fejl og mærkelige udtalelser hun har lavet. Hun bliver hæng ud og latterliggjort, men som Amalie selv fortæller til P1-programmet Mennesker og medier vidste hun godt, at selskabet Mastiff ville klippe hendes deltagelse i programmet sammen, så det ikke gav et sandfærdigt billede af hende. Yderligere bruger medierne også lydeffekter og underlægningsmusik, der får Amalie til at fremstå som mere ubegavet end hun er.
Som eksempel på mediernes iscenesættelse af Amalie, vil jeg inddrage klippet hvor hun svømmer og lave en shot-to-shot analyse. 1. indstilling af en halvnær af Amalie, hører hendes passion for svømning, men hun sidder i badetøj. 2. indstilling ser man Amalie i poolen tage briller på. 3. indstilling siger Amalie ”Hvis man er elitesvømmer er man rigtig god” Fremstiller hende dum, da det siger sig selv. 4. – 9. indstilling er forskellige vinkler af Amalie der svømmer, der bruges her som lydeffekt underlægningsmusik. 10. indstilling ser man Peter der ligger og soler sig. 11. indstilling – Amalie fremstår igen dum, ved at sige hun ikke kan høre noget med ørene i vandet, siger sig selv. 12-15. indstilling er igen Amalie der svømmer fra flere vinkler, Per råber efter hende i indstilling 15. I 16. indstilling er en nær indstilling af Amalie, Peter råber mere efter hende,hvad man dog skal ligge mærke til i denne indstilling, er at hun nu har brillerne i panden, hvor hun før havde dem på, det ses altså her at det er udvalgte og forskellige klip Mastiff bruger til at iscenesætte Amalie. I 17. indstilling støder Amalie ind i kanten, her bruges der en lydeffekt, Bum da hun støder ind i kanten, samme i indstilling 18, bare fra en ny vinkel. 19. ser man Amalie blive sur, fremstiller hende dum, da vi har hørt at Peter har råbt. 20. sidder Amalie og griner, hun kan godt se at det ser dumt ud, hvilket viser os at hun måske ikke er så dum, som hun bliver hjort til. 21. Kritiserer Amalie poolen, i stedet for at hun godt kan se det er hendes egen skyld – fremstår dum, 21. slutter af med at Amalie griner endnu mere – kan også få hende til at virke blank, da hun ikke kan sætte nogle ord på det, men bare griner.
Om Amalie er dum eller bare spiller dum, er der usikkerhed om.
For i dag at få den ønskede anerkendelse, handler det om at være synlig og for at opnå denne synliggørelse, er det altafgørende, at man er i stand til at skille sig ud fra mængden. Ifølge Lundmann Jensens teori kræver det, at man indtager en narcissistisk position, hvilket Amalie har gjort.
Der er to overordnede grunde til hvorfor det enkelte individ ønsker at iscenesætte sig selv gennem medier. De to grunde bygger på narcissismebegrebet. At narcissisme er lig selvkærlighed eller lig selvtvivl.
Oftest set sætter man narcissisme lig selvkærlighed, men nye teorier peger på at narcissisme skyldes selvtvivl, hvor individet søger omverdenens anerkendelse og bekræftelse. Ens for begge teorier er dog at narcissisme er kendetegnet ved en høj grad af selvoptagethed.
Hvis vi holder os til den teori at narcissisme er lig selvkærlighed, kan man se at mennesket altid har haft behov for anerkendelse. Dette kan ses i middelalderens folkeviser og myter hvor æresbegrebet var helt centralt, og ære er jo en form for anerkendelse og dermed også en form for narcissisme. Men pga. ændringerne i det moderne samfundet, ses en stigende tendens til iscenesættelse via medier, da vi lever i et showsamfund) Kendetegnet ved det moderne samfund er, at de traditionelle autoriteter er svækkede. I en verden hvor autoriteterne er svækkede, kan man påstå at de kendte bliver en form for autoritet – en idealfigur der efterstræbes. Og det er her massemedierne spiller en stor rolle i forbindelse med at de synliggøre individet, så de hermed får anerkendelse og bekræftelse fra mange mennesker. Mange undrer sig dog over hvorfor man vil udstille sit privatliv i medierne! Men da mange ikke mestrer en specifik færdighed bliver den unikke private historie for nogen det eneste redskab at gøre sig interessant med, og ved at udstille sig i medierne opnår de en følelse at eksistensbekræftelse.
Hvis man inddrager myten om Narkissos, fra græsk mytologi, som var en ung herre der forelskede sig i sit eget spejlbillede i sammenhæng med at man ser narcissisme som selvkærlighed, så bliver medierne for narcissisten, som søen var for Narkissos, et spejl, hvor man uhæmmet kan spejle sig i sin egen selvforelskelse og hvor de kan, ifølge dem selv, dele deres fantastiske person med omverdenen. Hvis man derimod ser narcissisme som en søgen på anerkendelse og bekræftelse, som er den anden teori jeg nu vil komme ind på, prøver narcissisten via mediet at opnå denne anerkendelse, og det sker i mindre grad ved at iscenesætte sig selv bl.a. gennem forbrug og livsstil. Ifølge Heinz Kohut, som var en amerikansk psykoanalytiker og psykologen Lars Lundmann Jensen, skyldes individet søgen efter anerkendelse uopfyldte behov fra barndommen. Denne søgen skyldes at individet ingenting er uden andre, det eksisterer ikke uden andres bekræftelse – det er det der gør individet til noget. Det forsøger at undslippe livets anonymisering, hvilket kommer til udtryk i ønsket om berømmelse. Derfor er det vigtigt for det enkelte individ at udstille sit privatliv i offentligheden, for på denne måde at blive berømt og opnå evigt liv.

Konklusion:
Reality-genren har en meget iscenesat virkelighed, og nærmer sig mere fiktion end fakta.
Deltagerne i et program som Paradise Hotel iscenesætter sig selv via medier og medierne iscenesætter dem som stereotyper. Amalie fra Paradise er et eksempel på en person, der har iscenesat sat selv gennem medier, men medierne er med til at øge hendes popularitet ved at bruge lydeffekter der fremstiller hende dummere. De to narcissismeforståelser, der kan forklare hvorfor et individ ønsker popularitet, er forståelse af narcissisme som selvkærlighed og forståelse af narcissisme som selvtvivl.
Der er forskellige meninger om Amalie. Enten bliver hun opfattet som god underholdning, eller som et dårligt forbillede for unge.

Jeg skriver om præcis det samme som jer. Er der nogle der har en færdig synopsis jeg må sesom de evt kunne vedhæfte herinde? Det skal være med dansk og samfundsfag :)

Er der andre, der har lavet sin synopsis omkring iscenesættelse og Paradise Hotel? For jeg står nemlig også med den samme opgave, og jeg mangler lidt inspiration. :))