Fysik

Sammenhæng ml. bremselængde og hastighed

26. marts 2014 af pfyll (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg sidder med en opgave, hvor det oplyses, at bremsekraften gives ved

F(brems) = μ*F(tyn), hvor μ=1

Dette fortolker jeg som, at F(brems) = μ*m*g

Af dette skal jeg udlede en formel for sammenhængen mellem bremselængde og hastigheden v.

Jeg antager, at man skal bruge formlen for kinetisk energi givet ved

E(kin)=(1/2)mv^2

Jeg får af dette

s(brems)=(1/2)m*v^2-m*g,

men resultaterne bliver underlige, og jeg kan heller ikke argumentere for, at vi overhovedet beregner en længde her.

Hjælp? :(


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. marts 2014 af peter lind

Det nemmester er at se på arbejdet fra bremserne. Dette arbejde skal være lig med den kinetiske energi så F*s=Ekin


Svar #2
26. marts 2014 af pfyll (Slettet)

Jeg glemte at indføre betingelsen, at s(brems) skulle opfylde, at (1/2)m*v^2-m*g=0, dvs. at E(kin)-F(brems)=0 eller E(kin)=F(brems), men det var måske en lidt for sjov blanding.

Af din kommentar forstår jeg, at jeg skal gribe det an på denne måde:

s(brems)=E(kin)/F(brems) ... eller hvad?


Svar #3
26. marts 2014 af pfyll (Slettet)

dvs:

s(brems) = ((1/2)mv^2)/(m*g)=((1/2)v^2)/g

Dette antyder, at masse ikke spiller en rolle, men samtidigt virker det underligt, når både E(kin) afhænger af masse, og F=m*a


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. marts 2014 af peter lind

Bremsekraften er også afhængig af massen. Det er derfor den går ud.

Det kan ikke være rigtig at ½m*v2-m*g=0 Det første led er energi, det andet en kraft


Skriv et svar til: Sammenhæng ml. bremselængde og hastighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.