Matematik

Bestemmelse af fordoblings konstant til andengradsfunktion? Talmateriale til SRO

28. april 2014 af Orskov95 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej derude, 

Jeg sidder og skriver SRO og har gjort brug af nogle tal fra www.noegletal.dk. De beskriver andelen af 65+ årige i kommunerne København og Læsø. Jeg har indsat mine tal i Excel over en periode fra 2000-2014 og har nu skabt mig et overblik over forskellen. 

Når jeg trykker på "Vis ligning i graf" får jeg givet en andengradsfunktion, selvom jeg har sat regressionen til at være polynomisk. Er det muligt at bestemme fordoblingskonstanten til en andengradsfunktion? Eller kan man lave den om, så den bliver polynomisk? Jeg er forvirret. 

Min ene funktion hedder: 0,0504x2-201,38x+201160

På forhånd, tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. april 2014 af Andersen11 (Slettet)

Begrebet fordoblingskonstant eller halveringskonstant hører udelukkende til eksponentialfunktionerne. Lav regression med en eksponentiel model.

En andengradsfunktion er jo et 2.-gradspolynomium. Man kan ændre graden af det polynomium, som Excel fitter med i en polynomial regression.


Svar #2
28. april 2014 af Orskov95 (Slettet)

Hvis jeg ændrer regressionen til eksponentiel funktion, bliver min r2 værdi kun henholdsvis 0,9743 og 0,8854. 

Hvis jeg laver potentiel regression bliver de 0,9879 og 0,9988? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
28. april 2014 af Andersen11 (Slettet)

#2

Nu taler du om potentiel regression. Ovenfor talte du om en "andengradsfunkiton", som jeg fortolkede som et 2.-gradspolynomium. Tilsyneladende er potentiel regression en anelse bedre for dine data end eksponentiel regression.

Men igen: det er kun for den eksponentielle model, at man kan tale om fordoblingskonstant.


Skriv et svar til: Bestemmelse af fordoblings konstant til andengradsfunktion? Talmateriale til SRO

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.