Fysik
Formel for fællestemperatur
Hejsa!
Er der nogle der vil være søde at vise mig hvordan man udleder formlen for fællestemperatur? Jeg foretrækker at i fortæller hvorfor i gør som i gør undervejs
Tuuusind tak på forhånd!
Svar #1
08. juni 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)
Lad os kalde massen, varmekapaciteten og temperaturen af den kolde væske for mk, ck og Tk og de tilsvarende størrelser for den varme væske for mv, cv og Tv. Du blander så de to væsker sammen, hvorved de opnår den fælles temperatur TF. Du kan anskueliggøre opgaven således, at den varme væske afgiver varme til den kolde væske indtil de har nået den samme temperatur.
Den varme væske har så afgivet varmemængden:
mv*cv*(Tv - TF)
og den kolde væske har modtaget varmemængden:
mk*ck*(TF - Tk)
Hvis der ses bort fra tab, skal disse være lig med hinanden
mv*cv*(Tv - TF) = mk*ck*(TF - Tk) <=>
mv*cv*Tv - mv*cv*TF = mk*ck*TF - mk*ck*Tk <=>
mv*cv*Tv + mk*ck*Tk = (mk*ck + mv*cv)*TF <=>
TF = (mv*cv*Tv + mk*ck*Tk)/(mk*ck + mv*cv)
Svar #2
08. juni 2014 af nørdendd (Slettet)
#1
Men hey, hvordan kommer du egentlig fra mv*cv*(Tv - TF) = mk*ck*(TF - Tk) til mv*cv*Tv - mv*cv*TF = mk*ck*TF - mk*ck*Tk ???
Svar #3
08. juni 2014 af GalVidenskabsmand (Slettet)
Jeg ganger mv*cv ind i parentesen (Tv - TF). Og på samme måde med mk*ck ind i (TF - Tk).
Svar #4
08. juni 2014 af nørdendd (Slettet)
Taak for svar!
Men det giver ikke rigtigt mening for mig :/ Når jeg prøver med mv*cv og (Tv - TF) på den ene side, så får jeg noget helt andet. Jeg får det til dette her:
mv*tv-mv*tf+cv*tv-cv*tf, kan du se hvad der er gået galt ved min udregning? (ps: tænker om ikke man kun skal gange cv ind i parantesen?)
Mange tak på forhånd!
Svar #5
08. juni 2014 af Andersen11 (Slettet)
#4
Du ganger ikke korrekt ind i parentesen. For eksempel er mv·cv en faktor uden for parentesen (Tv - TF) , og hvert led inde i parentesen skal ganges med faktoren mv·cv :
mv·cv · (Tv - TF) = mv·cv · Tv - mv·cv · TF .
Svar #7
19. september 2014 af qqrt4 (Slettet)
Hvordan isoleret du tiden, t, og fællestemperaturen, TF?
Svar #8
19. september 2014 af Andersen11 (Slettet)
#7
Tiden indgår vist ikke i opgaven? Det er vist i #1, hvordan energiregnskabet stilles op, og hvordan fællestemperaturen TF isoleres.
Svar #9
24. september 2014 af qqrt4 (Slettet)
Nåårh.. Det var bare fordi jeg havde + nPt, til sidst i ligningen.
Skriv et svar til: Formel for fællestemperatur
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
