Fysik

Bestemme volumet af beholder ud fra trykændring

16. december 2014 af chemie (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej, opgaven går ud på:

Vi skal beregne volumet af en reaktionsbeholder ved at observere ændringen i trykket når vi tilsætter en kendt mængde luft.

Vi tilsætter:

ΔV = 20 mL

Trykket ændre sig:

Δp = 63 mbar

Jeg har en idé om at vi skal bestemme volumet af beholderen vha:

p1V= p2V2

Men kan ikke helt se hvordan, når vi har kun har forskellen i tryk og ingen bestemte værdier for trykket.. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. december 2014 af Andersen11 (Slettet)

Man formoder sikkert, at trykket i beholderen og trykket af den tilsatte mængde luft er det samme før tilsætningen. Endvidere antages, at temperaturen ikke ændrer sig.

Før tilsætningen har vi beholderen med voluminet V og trykket p , og vi har den tilsatte mængde luft med voluminet ΔV og samme tryk p. Efter tilsætningen har vi en luftmængde i voluminet V og med trykket p+Δp. Da PV/T brøken er et mål for stofmængde, har vi så

         pV/T + pΔV/T = (p+Δp)V/T

der let reduceres til

        pΔV = Δp·V

dvs

        V = p·ΔV/Δp

Hvis det yderligere antages, at p = 1 atm = 1013 mbar , har man

        V = (1013/63) · 20 mL = 322 mL


Skriv et svar til: Bestemme volumet af beholder ud fra trykændring

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.