Biologi

beregning af puls I hvile hjælp

09. april 2015 af damnitsbloober (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg skal beregne pulsen i hvile og under arbejde, men ved ikke hvordan man gør.

Har brug for hjælp

opgaven er vedhæftet :)

Vedhæftet fil: .1.PNG

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. april 2015 af GalVidenskabsmand (Slettet)

I hvile:

(5800 mL/min) / (85 mL/hjerteslag) = 68 hjerteslag/min

og på samme måde med værdierne for hårdt arbejde.


Svar #2
09. april 2015 af damnitsbloober (Slettet)

Taak, forstår dog ikke hvad de vil have mig til i opgave 2. Kan i hjælpe med den opgave også?

Tak på forhånd :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. april 2015 af GalVidenskabsmand (Slettet)

Du kan fx vælge at se på fordøjelsen. Den går fra 1400 til 600 til 300, som arbejdsbelastningen øges. Dette er vel fordi kroppen nedprioriterer fordøjelsen, for i stedet at bruge energien på at udføre arbejdet.

Så kan du fx kigge på hjertet. Blodgennemstrømningen til hjertet ses at blive øget, som arbejdsbelastningen øges. Dette skyldes, at hjertet skal arbejde hårdere, jo mere blod der skal pumpes til musklerne.

Eller vælg nogle andre at forklare.


Brugbart svar (0)

Svar #4
10. april 2015 af Hippocrates (Slettet)

Hej

Som der bliver skrevet er blodtilførslen til fordøjelseskanalen et glimrende eksempel på, at blodcirkulationen omfordeles under arbejdsbelastning. Forklaringen her er, at under arbejdsbelastning vil en såkaldt central command aktivere den motoriske cortex og det cardiovaskulære centre i hjernen. Dette fører til modulation af det sympatiske nervesystem. Dette leder til, at der sker vasokonstriktion (karrene trækker sig sammen) i karrene omkring fordøjelseskanalen (og andre steder). Nettoeffekten er, at der bliver mere blod tilgængeligt for de arbejdende muskler.

Et andet eksempel er forøgelsen af blodtilførsel til musklerne, der ses at stige helt op til 25000 mL/min. Den ultrakorte forklaring er, at metabolismen i skeletmuskulaturen, fører til kemiske lokaleændringer som pH fald og ophobning af CO2 osv, hvorfor reaktionen kun sker her. Dette får arteriolerne til at udvide sig, så der kan løbe mere blod igennem. Grunden til, at blodtrykket ikke falder kraftigt herefter er, at baroceptorer (receptorer der registrerer blodtrykker) registrerer dette fald, hvilket øger hjertefrekvensen og slagvolumen.

Vh


Skriv et svar til: beregning af puls I hvile hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.