Matematik
vm(f) og dm(f) - find dm(f)
Jeg fandt ud af at det ikke er samme metode man bruger til at finde dm(f) hvis man får oplyst vm(f). Men er dette korrekt? tak på forhånd
Det oplyses at vm(f) er ]-5,2]
og f(x) = 3x - 5
Jeg skal vælg egentlig sætte -5 ind på x'ets plads og herved isolere x =
-5 = 3x - 5
-5+5 = 3x - 5 +5
0 = 3x - 5 + 5
0/3 = 3x/3
0 = x
og
2=3x-5
2+5=3x-5+5
7= 3x
7/3 = 3x/x
2 1/3 / x
Svar #2
13. april 2015 af 123434
Definitionsmængde
Definitionsmængden er alle de tal, man kan putte ind på x's plads
Definitionsmængden er alle værdier, som man må have for x
Angives med dm(f)
Værdimængde
Værdimængden er alle de værdier, man må have for y
Angives med vm(f)
Din opgave
f(x)=3x-5
vm(f) er ]-5,2]
y skal være større end -5 og mindre eller lig med 2
-5=3x-5 →x=0
2=3x-5 →x=3,5
x skal være større end 0 og mindre eller lig med 3,5 før, at y kan være mellem større end -5 og mindre eller lig med 2.
dm(f) er ]0,3;5]
Svar #3
13. april 2015 af peter lind
Det er forkert. Når det er værdimængden du kender er det y, der skal erstattes med de pågældende værdier
Svar #4
13. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#3Det er forkert. Når det er værdimængden du kender er det y, der skal erstattes med de pågældende værdier
#2Definitionsmængde
Definitionsmængden er alle de tal, man kan putte ind på x's plads
Definitionsmængden er alle værdier, som man må have for x
Angives med dm(f)
Værdimængde
Værdimængden er alle de værdier, man må have for y
Angives med vm(f)
Din opgave
f(x)=3x-5
vm(f) er ]-5,2]
y skal være mellem -5 og 2. -5 må ikke være med, men det må 2 godt
-5=3x-5 →x=0
2=3x-5 →x=3,5
x skal være mellem 0 og 3,5 før, at y kan være mellem -5 og 2.
dm(f) er ]0,3;5]
Tak for jeres svar, men kan I ikke begrunde hvorfor og hvor jeg har lavet en fejl henne i min beregning ? :)
Svar #7
13. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#6du kan bedst se det ved at lave en graf
Har plottet grafen ind, jeg skal bare have en understøttende udregning
Svar #8
13. april 2015 af matthjelp (Slettet)
Vi har siddet og diskuteret lidt i klassen og vi er virkelig splittet
Svar #9
13. april 2015 af peter lind
På y aksen angiver du værdimængden. Tegn en vandret linje fra randpunkterne ud til grafen. Hvor de skærer grafen for funktionen tegner du lodrette linjer ned på x aksen. Det fremkomne interval er definitionsmængden
Svar #10
13. april 2015 af SuneChr
Den omvendte funktion f -1 til f skal afbilde værdimængden over i definitionsmængden.
Da kan vi skrive
f -1 ( { y | - 5 < y ≤ 2 }) = { x | 0 < x ≤ 7/3 }
Det er ikke så svært, når funktionen, som her, er monoton i hele intervallet.
Svar #11
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
nu bliver jeg helt i tvivl - hvad er det korrekte svar?
Svar #12
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#9På y aksen angiver du værdimængden. Tegn en vandret linje fra randpunkterne ud til grafen. Hvor de skærer grafen for funktionen tegner du lodrette linjer ned på x aksen. Det fremkomne interval er definitionsmængden
Men man kan kun anvende den metode på lineære funktioner ikke ?
Svar #14
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#13Du kan anvende den på alle monotone funktioner
Hvad er en monoton funktion.
Jeg tænkte på at metoden ikke kunne anvendes på andengrads polynomier men kun på lineære funktioner
Svar #15
14. april 2015 af peter lind
Der er to typer monotone funktioner.
Der er de monotont voksende. Hvis x1 > x2 er f(x1)≥f(x2)
og der er de monotont aftagende funktioner
Svar #16
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#15Der er to typer monotone funktioner.
Der er de monotont voksende. Hvis x1 > x2 er f(x1)≥f(x2)
og der er de monotont aftagende funktioner
Så metoden kan også anvendes på andre funktioner som ikke er lineære?
Svar #17
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
#15Der er to typer monotone funktioner.
Der er de monotont voksende. Hvis x1 > x2 er f(x1)≥f(x2)
og der er de monotont aftagende funktioner
Metoden kan så kun bruges på monotone funktioner som både kan være aftagende eller stigende?
Og den kan ikke bruges på andre funktioner end disse?
Svar #18
14. april 2015 af peter lind
Den kan bruges på monotont voksende funktioner
Den kan bruges på monotont aftagende funktioner.
I specielle tilfælde kan den bruges på andre tilfælde; men i almindelighed går det ikke
Svar #19
14. april 2015 af matthjelp (Slettet)
Den kan bruges på monotont voksende funktioner
Den kan bruges på monotont aftagende funktioner.
I specielle tilfælde kan den bruges på andre tilfælde; men i almindelighed går det ikkeså.
Så den kan også bruges på ikke/lineære funktioner?
Svar #20
14. april 2015 af peter lind
Den kan bruges på nogle ikke lineære funktioner men ikke på alle lineære funktioner