Det periodiske system

bl.a.

Forkert forum

Vær opmærksom på, hvad der er grupper og perioder. Hovedgrupper angiver antallet af valenselektroner i det neutrale atom. Atomnummer angiver antallet af protoner, men antallet af neutroner kan variere.

Der er en regel der hedder oktetreglen, som går ud på at atomer gerne vil have 8 elektroner i yderste skal. Hovedgruppe 8 opfylder allerede oktetreglen, så de reagerer ikke med andre stoffer.

Hovedgruppe 1 og 7 er derimod meget reaktive, fordi de har hhv. 1 elektron for meget/for lidt.

"Trappen" adskiller metallerne der står til venstre, og ikke-metallerne der står til højre for trappen. Grundstofferne tæt på trappen er halvmetaller.

Hvis du har styr på det, så burde du være godt kørende.

Er det en god ide at kunne noget om bindinger, fx kovalente?

Jo mere man ved ...

Nogen der gider give en kort forklaring af kovalente bindinger?

I en kovalent binding er et elektronpar delt (mere eller mindre) mellem to atomer.

Hvis elektronparret er ligeligt delt er bindingen upolær. Hvis et af atomerne trækker mere i elektronerne er bindingen polær (lidt ligesom en magnet).

Hvis et af atomerne trækker så meget i elektronerne, at de ikke længere befinder sig hos det andet atom, er bindingen ikke kovalent, men derimod ionisk.

Mellem to atomer er der typisk 1, 2 eller 3 kovalente bindinger.

Ionbindinger/salte

Salte består af negative og positive ioner. Metaller afgiver elektroner og bliver positive, og ikke-metaller optager elektroner og bliver negative. Salte består af et metal og et ikke-metal.

Der er sammenhængskraft mellem den positive og negative ion. Positiv og negativ tiltrækkes af hinanden. Derfor hænger salte sammen

Natriumchlorid=NaCl, HCl=saltsyre, HNO₃=salpetersyre

Na afgiver en elektron og bliver positivt ladet, derfor Na⁺. Cl optager den elektron og bliver negativt ladet, derfor Cl^-

Ladningen på et salt er altid 0

Na⁺(aq)+Cl^-(aq)→NaCl(aq)

Cu²⁺(aq)+CO₃^2- (aq)→CuCO₃(s)

Mg²⁺+OH^-→Mg(OH)₂(s)

Når salt opløses i vand, bliver det adskilt i en positiv og en negativ ion. Når salt er opløst, kan det lede strøm. Salt er en god elektrolyt, når det er opløst i vand.

Når salt er i fast form, dvs. ikke er opløst, er det en dårlig leder. Salt sidder i et iongitter-og ionerne sidder rigtig godt fast og vil derfor ikke bevæge sig. Derfor kan salt i fast form ikke lede strøm.

Da salt sidder i et krystalgitter, er den binding meget stærk. Salt har derfor et højt koge-og smeltepunkt.

Der vil også dannes salt, når en syre reagerer med en base

NaOH+HCl→NaCl+H₂O

Natriumhydroxid reagerer med saltsyre og danner natriumchlorid(køkkensalt) og vand.

Kovalent binding

Atomerne deles om elektronerne

Der er ingen sammenhængskraft mellem positive og negative ioner.

CO₂, H₂O og CH₄, H₂, Li₂ osv. er eksempler på kovalente bindinger

Kovalente bindinger opfylder ofte oktektreglen eller dubletreglen

Oktektreglen går ud på, at atomerne deler elektronerne, så der opnåes 8 elektroner i yderste skal.

CH₄

C ligger i 4 hovedgruppe-har derfor 4 elektroner i yderste skal og kan lave 4 bindinger

H ligger i 1 hovedgruppe-har én elektron i yderste skal og kan lave 1 binding

CH₄=4+4*1=8

CH₄ opfylder oktektreglen, da den har 8 elektroner i yderste skal

H₂O

O ligger i 6 hovedgruppe-6 elektroner i yderste skal

H ligger i 1 hovedgruppe-1 elektron i yderste skal

H₂O=2*1+6=8

H₂O opfylder oktektreglen, da molekylet har 8 elektroner i yderste skal

Grundstoffer i første hovedgruppe kan opfylde dubletreglen. Altså helium, hydrogen, berylium, bor, lithium

H har én elektron i yderste skal, ved at gå sammen med et andet H-atom, opnås dubletreglen. H₂, He₂, Be₂, B₂, Li₂ går sammen to og to, får derfor 2 elektroner i yderste skal og opnår dubletreglen.