Løsning af ligning

Træk 141x fra på begge sider.

Divider derefter med koefficienten til x på begge sider.

141x+147=176x

147=176x-141x (Vi samler x'erne på den ene side, og da vi flytter 141x over på den anden side af lighedstegnet, ændrer vi fortegnet)

147=35x (vi har trukket x'erne fra hinanden)

147:35=35x:35x (vi vil gerne nøjes med ét x, og dividerer derfor med det antal x der er, på hver side

4,2=X

#2 har en fejl i næstsidste linie og løser ligningen på den måde, man lærte udenad uden at skulle forstå den. Metoden blev afskaffet ved en skolereform en gang i 60erne og erstattet af en metode hvor ligningen betraktes som en vægtstang, se følgende.

141x+147=176x      lighedstegnet betyder at det på den ene side af det har samme værdi som det på den anden side.

når man trækker lige meget fra på begge sider af = er værdierne af det der er tilbage på de to sider stadig lige store

på tilsvarende måde kan man lægge lige meget til på begge sider, gange med samme værdi på begge sider eller dividere med samme værdi på begge sider, man har stadig lige store værdier på de to sider af =

141x+147=176x                       trækker 141x fra på begge sider

141x+147-141x=176x-141x     samler ledene

147 = 35x                                 deler med 35 på begge sider

147/35=35x/35

4,2 =x

x=4,2

…man lærte udenad uden at skulle forstå…

   er en urimelig påstand.

De, der havde matematisk kompetence til at kunne indse, at

det at subtrahere 141x på begge sider af lighedstegnet, giver samme resultat som straks at sætte 141x
over på den anden side af lighedstegnet som -141x - blot med meget mindre skriveri - kom i mellemskolen, fordi de også havde mange andre matematiske kompetancer. 
Da det ikke længere vurderedes pædagogisk korrekt at kompetanceskelne/sortere førte troen på den noget tungere "vægtstangsløsningsmetode" til tvangsanvendelse som en forkromet ulighedens kompleksløser, som så mange andre af folkeskolens matematikfagligt virkningsløse gruppepædagogiske kunstgreb og boostbetegnelser, der langsomt men kontinuerligt førte til den i dag skræmmende individuelle matematiske kompetencemangel ved udskolingens afslutning.