Mislykket forsøg

Den opstillede hypotese kan ikke bekræftes, da det bl.a. kan skyldes disse fejlkilder ...... 

--- 

Ovenstående kan selvfølgelig kun bruges, hvis du har nogle fejlkilder. 

Det er vel ikke fejlkilderne, der afgør om et forsøg er lykkedes eller ej, det er vel, ja, om forsøget er lykkes. Så kan man vel altid forsøge at finde nogen fejlkilder? Jeg er mere interesseret i at vide, om en hypotese modbevises, hvis et forsøg, der går ud på at bekræfte samme hypotese slår fejl?

Det kommer jo an på hvad grunden er til at det er mislykket. Hvis du har fået nogle resultater, der er i modstrid med hypotesen har du -hvis du ikke kan finde nogle fejl i forsøget-  i princippet modbevist hypotesen ellers ikke. Noget andet er. at hvis en HTX elev kommer med nogle resultater, der modbeviser erfarne forskers resultater, vil de fleste nok mene der er fejl i forsøget

Selvfølgelig har mine forsøgsresultater absolut ingen relevans i forskningens verden. Jeg prøver blot at tilfredsstille mine lærerers iver efter at se, at deres elever er i stand til at tilnærme sig virkeligheden i deres rapporter, og jeg prøver derfor at lave min rapport så realistisk som muligt, selvom vi alle godt ved, at omverdenen er fuldstændig ligeglad med, hvad jeg kommer frem til :)

For mange år siden var jeg vejleder ved nogle spektroskopiske øvelser, hvor man fotograferede tre spektra på tre fotografiske plader, fremkaldte dem og målte spektrene ud.

Den ene gang havde vi et uheld med fremkaldelsen af en af pladerne. Emulsionen faldt af i fixerbadet. Med lidt forsigtighed fik vi den op på pladen og fik skyllet og tørret pladen. Det er klart, at billedet var blevet deformeret. Udmålingen blev aligevel gennemført og resultatet var forbløffende tæt ved, hvad vi ellers kom frem til.

Rapporten indeholdt en beskrivelse af forløbet og en vurdering af, hvor gode resulteterne kunne være. Den blev godkendt.

Der er folk, der siger, at et forsøg altid lykkes, men blot i nogle tilfælde giver andre resultater end ventet. Jeg er ikke enig med dem. Sådan som dette forsøg forløb passer det med deres påstand, men hvis det ikke var lykkedes at samle emulsionen op, ville det have været nødvendigt at gentage forsøget, da det ikke var lykkedes første gang.

#0 Jeg ved ikke, hvad du mener, når du skriver, at forsøget mislykkedes. Var der en forstyrrelse af forsøget, så resultaterne ikke kunne bruges til at afgøre noget om hypotesen? Eller brød det hele sammen, så der ikke kom nogen resultater?

Uanset hvordan det er gået, skal du skrive, hvad der er sket, og hvilken indflydelse det har på resultatet. Du har muligheden at skrive, at på grund af ... er det ikke muligt at benytte resultatet til at udtale sig om hypotesens sandhed.

Der skete det, at jeg skulle påvise den fotoelektriske effekt med UV-A-lys, hvilket ikke lykkedes. Jeg mener bare, der er jo ikke tale om, at min hypotese om, at den fotoelektriske effekt, skal kunne finde sted, er afkræftet? Der er bare tale om, at den ikke kunne påvises pga. fejlkilder?

Jeg har i øvrigt ræssoneret mig frem til, at grunden til at forsøget mislykkedes var, at UV-A-lygten enten udsendte lys i den høje del af UV-A-spektret, eller at lygten simpelthen ikke var effektiv nok enten som en konsekvens af, at den ikke kan levere Watt nok på sit maksimale, eller at den er alt for afladet. Jeg udregnede mig vha. den fotoelektriske ligning frem til, at energien til løsrivelsesarbejdet kun kan opnås, når bølgelængderne er meget tæt på 320 nm - altså den nedre del af dette spektrum.

Jeg har dertil et spørgsmål. Når der står på en lygte, at den udsender UV-A-lys, betyder det så, at den kun udsender een bølgelængde inden for spektret eller varierer de udsendte bølger inden for hele UV-A-spektret?

Det kommer an på, hvilken lygte, der er tale om. Hvis det er en LED-lygte, udsender den kun lys i et meget smalt spektrum. Jeg kender kun en enkelt type UV-LED og dens dominerende bølgelængde ligger tæt ved 400nm.

Grænsen mellem UV-A og Bligger på 315nm, hvilket vil sige, at de 320nm ligger tæt på grænsen. Hvis spektret er kontinuert over hele UV-A,området, vil størstedelen af lyset have for stor bølgelængde. Hvis det er et liniespektrum, kan det være, at der ikke er linier med tilstrækkelig kort bølgelængde.

Med Bligger mener du UV-B ikke? :)

Det lader til, at det er lidt forskelligt, hvor grænsen befinder sig, afhængig af, hvilke kilde man har fat i. Jeg har læst at grænsen er ved 320 nm, men det er jo bare en lille detalje.

Jeg ved faktisk ikke, om spektret et kontinuert over hele UV-A-området, men det er vel nærliggende at antage i min situation.

Jo, der mangler et mellemrum.

Det er muligt, at det er en lygte med glødelampe og UV-filter. I så fald skal temperaturen af glødetråden være høj nok til at der udsendes UV-lys med tilstrækkelig kort bølgelængde.Det kan passe med udbrændte batterier. Prøv, hvis det er muligt, at måle spændingen på batterierne.

Det er et eksamensprojekt, og jeg har ikke tænkt mig at lave forsøget om. Jeg har lavet et andet forsøg med et optisk gitter, hvor jeg påviste lysets bølgeegenskaber og målte bølgelængden på den laser, jeg beskød det optiske gitter med. Jeg har i stedet tænkt mig at give kvalificerede bud på, hvorfor forsøget ikke lykkedes, men mange tak for hjælpen til at forstå det hele.