Kemi

Hvordan beregner man stofmængde koncentration???

15. maj 2016 af Mm98 - Niveau: B-niveau

Hvordan beregner man stofmængde koncentration af natriumhydroxid opløsning.?

Jeg har f.eks. brugt 4g natriumhydroxid og resten H2O til 100g.
Jeg skriver det ned så det bliver lidt mere overskueligt:

NaOH = 4g
H2O = 100g
nnaoh = 0,1 mol

Håber i kan hjælpe! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2016 af jonasdj93 (Slettet)

"Stofmængde koncentration", eller molær koncentration, er angivet i enheden mol pr. liter, mol/L, hvilket også af og til blot skrives som "M".

Du vil vide, hvor meget natriumhydroxid pr. vand, du har, dvs. hvor mange mol natriumhydroxid pr. liter vand, du har. Du ved allerede, hvor mange mol natriumhydroxid, du har, nemlig 0,1 mol. Altså skal du blot beregne, hvor mange liter vand, du har. Du kender vands masse, altså vægt. Du har derfor brug for en formel, som indeholder både masse og volumen. Det gør følgende:

ρ = m/V

Hvor ρ er densitet, m er masse, og V er volumen. Vands densitet er lige omkring 1 g/mL. Isoler da volumenen og indsæt værdierne for densitet og masse.

V = m/ρ = 100 g / 1 g/mL = ? mL

Omregn resultatet til liter ved at dividere med 1000. Herefter skal du blot dividere natriumhydroxids stofmængde (0,1 mol) med den fundne volumen for vand.

0,1 mol / ? L = ? mol/L

Giver det mening?


Skriv et svar til: Hvordan beregner man stofmængde koncentration???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.