Autoimmun - teori (debat?)

Ja type-1-diabetes er netop karakteriseret ved en autoimmun destruktion af betacellerne i pankreas (insulinitis), hvilket bevirker en mangel af insulin og hyperglykæmi. Det, der ligger i kuren af type 1 diabetes, handler om, at immunsystemet skal stoppe med dets fejlagtige angreb på de insulin producerende betaceller og undgå fremtidige angreb af betacellerne - hvilket et beskyttelses-filter/film over cellerne - selvom jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne lykkes - måske kan forhindre. Den anden del, der ligger i kuren af type 1 diabetes, er, at kroppen skal kunne danne sin egen insulin, hvilket betyder, at man skal have dannet nye betaceller muligvis fra stamceller eller andre raske betaceller. 

Alle dine forslag kunne jo have et løsningpotentiale, men har nok også alle nogle problemer. 

1) Betaceller producerer ikke kun insulin men også andre hormoner - det skal evt. nye celler også kunne gøre. At erstatte betacellerne kan også påvirke andre funktioner, enzymer...Blodets glucose niveau reguleres gennem negativ feedback for at opretholde homeostase - det er ikke sikkert, disse nye celler vil kunne det. Der er også etiske overvejelser i udskiftningen af celler. 

2) For store etiske problemstillinger. 

3) Jeg har svært ved at se, om det kan virke - der skal også være mulighed for udskillelse af hormonerne gennem hinden/filmen. 

Men rigtig gode overvejelser. 

Hvad angår beta-cellerne, når de bliver angrebet og dræbt, ophører produktionen vel også af hvad de ellers producerer, eller er det kun insulinproduktionen det går udover?

Hvad angår 2), kan jeg ikke se hvorfor dette skulle være mere etisk forkert end f.eks. stamcelletransplantation til kræftpatienter.

Jeg vil mene, at det går ud over al produktion af hormon fra betaceller, medmindre andre celler, der ikke er betaceller, kan overtage produktionen. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er særligt meget ind i diabetes og ikke har de store overvejelser omkring dette. 

Ved en stamcelletransplantation ændrer du jo ikke på, hvad der eksisterer i forvejen - du tager det blot fra dig selv eller fra en donor. 

Hvis du genetisk går ind og ændrer i betacellerne ved genteknologi, opstår der en række meget store etiske problemstillinger. Det vist desunden også ulovligt. 

#3

Ville man, rent teoretisk, ikke også kunne foretage en transplantation af beta-cellerne? Det ville jo være præcis den samme etik som f.eks. stamcelletransplantation (i hvert fald i min optik)

Som jeg skriver i #1, kan man måske kunne danne nye betaceller fra stamceller eller ud fra eksisterende betaceller. 

Om det er etisk korrekt eller forkert, ved jeg ikke. 

Nu er det ikke så meget etikken jeg er interesseret i, men mere om det overhovedet er muligt at finde en behandling. Men jeg tænker at når man kan transplantere den ene slags celler, må man jo også kunne med andre. Når sygdommen er autoimmun vil de ny transplanterede jo også blive angrebet - det er vel her hurdlen er? For man skal vel have stoppet immunsystemet fra at ødelægge cellerne.

Hvad angår 3) tænker jeg at det rent teoretisk bør være muligt at lave en semipermeabel membran så de stoffer beta-cellerne udskiller, nu en gang kan komme ud. I praksis ved jeg ikke om det kan lade sig gøre, og heller ikke om det vil være etisk korrekt.

Jeg tænker dog, at såfremt man finder en måde at kurrere en autoimmun sygdom på, så har man også et springbræt til de næste? Det ville jo være et kæmpe gennembrud.

Det, der ligger i kuren af type 1 diabetes, handler om, at immunsystemet skal stoppe med dets fejlagtige angreb på de insulin producerende betaceller og undgå fremtidige angreb af betacellerne.

Jeg betvivler ikke dine overvejelsers potentiale, og jeg besidder ikke en tilstrækkelig indsigt til at kunne sige særligt meget for eller imod. Det er dog værd at have in mente, at forskere sikkert vil have tænkt i ligende baner. Der vil sikkert være skjulte problemstillinger ved alle løsningsforslag, der er svære at tage stilling til på vores niveau. 

Det har jeg godt overvejet, for løsningerne virke meget lige til. Hvis jeg havde et bud på hvordan man kunne stoppe immunforsvaret, ja, så havde jeg formentligt skrevet det også. Men det har jeg ganske enkelt ikke. Jeg vil dog tro, uden at have den fjerneste anelse, at det er noget i generne der fremprovokerer denne autoimmunitet.

Man kender ikke årsagen til, hvorfor immunsystemet angriber beta-cellerne, men der er forskellige teorier f.eks. at det fremprovokeres af visse virusser. 

Det er jeg klar over. Forhåbentligt findes der et svar på et tidspunkt, for autoimmune sygdomme er jo ret forfærdelige.

1) Teoretisk set er der muligt. At danne betaceller er bestemt ikke nogen umulighed, og kan garanteret allerede lade sig gøre. At indsætte dem er heller ikke noget problem. Som du selv antyder, er problemet at de bliver angrebet. Det giver ikke mening at forsøge sig med disse transplantationer førend man er sikker på hvad det er der får immunsystemet til at angribe cellerne. Det du risikerer, er et akut inflammatorisk respons der potentielt slår så meget væv ihjel både i som omkring pancreas at du dør af det. Har man celler med samme HLA vævstype, kan du sætte dem ind. Du vil formentlig bare erfare at immunsystemet dræber dem på ny. Det der mere kunne være interessant, er at finde ud af at modulere immunforsvaret så det ikke angriber eget væv. Immunmodulation er netop behandlingsregimet bag andre autoimmune sygdomme som f.eks. gigt. Disse patienter får metothrexat som er en mild kemoterapi der helt enkelt dæmper immunresponset. Derudover findes der også biologisk behandling som f.eks. adalimumab som er et antistof mod et pro-inflammatorisk cytokin kaldet TNF-alfa. Om man kan bruge disse principper til behandling ved jeg ikke, men det er en tanke værd.

Du kan gå på http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/ og søge information information om peptidet GLP-1. Dette er et diabetes middel som i dyreforsøg har vist lovende resultater i forhold gendannelse af betaceller. Virkningsmekanismen tror jeg endnu er ukendt, og om det kan blive til noget ved jeg heller ikke. Ikke desto mindre er det et meget elegant middel til behandling af diabetes :-)

2) Du kan godt mutere beta cellerne, men problemet er, at det er meget svært at styre konsekvenserne af at gøre dette. Det vil kræve forskning mange årtier frem i tiden. Hvis du piller ved det mest basale arvemateriale, skal du være HELT sikker på hvad du gør. Eventuelle senkomplikationer kan komme måske 50 år senere. Derudover er det lidt en butterfly effekt - det kan være at en mindre ændring kan være så essentiel at det kommer til at slå mange mennesker ihjel. 

3) lægger sig meget op af 1'eren. Vi er nok ude i noget immunmodulation. Mit bedste bud ville være at lave et antistof mod de specifikke cytokiner der gør sig gældende. Alternativt skal man udvikle en kunstig pancreas - omend dette er et kæmpe projekt idet pancreas både varetager endokrin og exokrin funktion :-)

Gode overvejelser i øvrigt :-)

#11, jeg siger tusind tak for dit ganske uddybende, og meget fornuftige svar! Det satte helt sikkert nogle tanker i gang.

Jeg regner med at beskæftige mig med muligvis autoimmune sygdomme og forskning i dem, eller bare immunsystemet. I 2023 er jeg, forhåbentlig, uddannet immunolog fra KU efter at have læst "Immunology and inflammation".

Er der eventuelt andre interessante ting man generelt kan overveje omkring immunsystemet? Som skrevet tidligere, påtænker jeg at autoimmunitet eventuelt kommer pga. en mutation el. lignende i generne. Ville det være et realistisk bud, eller skal det bare forkastes med det samme? Generne koder jo for alt, og det må jo gå galt et eller andet sted, siden immunsystemet reagerer på denne måde.

Det lyder fornuftigt :-)

Ja, der er masser af ting. Immunsystemet er uendeligt stort og ekstremt komplekst. Selvom der er sket kvantespring de sidste 50 år, er der stadig ekstremt mange uudforskede felter. Store sygdomme vil der altid mangler forskning i, og lige nu er det hotte nok targeteret behnadling mod cancer. Derudover er der mange cytokiner, overfladeproteiner, signalveje(intracellulære som ekstracellulære) og andet som mangler udforskning.

Autoimmunitet er et godt emne at tage fat på, idet der er mange store sygdomsgrupper der hører herunder. Bl.a. gigt udgør en ekstrem stor anddel af det samlede sundhedsbudget, hvorfor forskning på dette felt også er vigtigt.

Inden for forskning er det aldrig til at vide om man har et realistisk bud. Nogle store opdagelser er gjort ved tilfælde. Mit personlige bud er at du nok kan finde svar mange stedet i genomet, men dette er en bred betegnelse. Hvordan gener agerer, interagerer og er epigenetisk modulerede er jo noget af det man skal have svar på. 

Fordi autoimmunitet spænder så bredt som det gør, er det samtidig også umuligt at sige at al autoimmunitet skyldes en bestemt ting. F.eks. kan du sige at mavesår fremkommer som reaktion på et stort forbrug af ibuprofen(ipren). Men mavesår kan også fremkomme ved infektion med helicobacter pylori. På samme måde virker det urealistisk at finde den endelige grund til autoimmunitet. Da kommer du formentlig til at beskæftige dig med eksempelvis et protein som kan have betydning for autoimmunitet i en speciel sygdom :-)

Men interessante betragtninger, bestemt! Den interesse havde jeg ikke selv da jeg gik i gymnasiet for 4-5 år siden - den er først kommer senere ;) 

Fortsæt det gode arbejde :-)

Jeg siger mange tak for et endnu en gang, rigtigt fornuftigt og brugbart svar. Det er altid skønt at blive bekræftet i ens overvejelser eller bare få ros for dem. Mit arbejde har jeg helt bestemt planer om at fortsætte med, og det skulle da helst blive mit levebrød i fremtiden. :)

Det synes jeg lyder fornuftigt. Hvis immunologien stadig trækker, kan jeg anbefale dig at låne eller købe Ralf Aggers immunologi. Det er den vi bruger på medicin i Århus. Den er på dansk og let tilgængelig selvom den er meget udtømmende. Heri vil du kunne læse om mange af dine problemstillinger, og komme nærmere - der er sindssygt meget der stadig skal udforskes :-)

Uha, den vil jeg da lige se om ikke jeg kan få fat i så! Er der andre bøger du eventuelt kan anbefale? Jeg er også glad for fysiologi generelt - specielt blodkredsløbet og blodets sammensætning. Hjernen og nervesystemet trækker også stor interesse. :)

Mmm, altså det er jo meget store felter du nævner. Blodets sammensætning hører til hæmatologien, men det vil du finde i Aggers immunologi - omend koagulationskaskaden ikke er primær fokus. Kredsløbet hører under fysiologi - Vi bruger Boron and Boulpaep - Medical Physiology. Det er en ordentlig moppedreng på omtrent 1000 tætskrevne sider. Du kan dog også bruger den som opslagsværk for forskellige mindre emner - eksempelvis kredsløbet.

Hjerne og nervesystem er primært neuroanatomi - og fysiologi. Vi brugte Carsten Bjarkams - Neuroanatomi. Denne forudsætter dog at du har styr på basal histologi, og så skal du have fat i Genesers Histologi. Alternativt kan du læse Per Brodal - Sentralnervesystemet. Den burde også indeholde tilstrækkelig histologi til at give mening :-)

Uha, jeg siger mange tusind tak! Jeg vil bestemt kigge på bøgerne, om ikke andet se om biblioteket har dem. :)

#17 Kender du en bog, der specialiserer sig lidt mere på hjernen og evt. virkninger af forskellige kemiske substanser på nervesystemet? :)

#19     Uha, har vi en mere der er entusiastisk? Det er da helt hyggeligt! :)