Biologi

Side 2 - Autoimmun - teori (debat?)

Brugbart svar (0)

Svar #21
07. juni 2016 af sjls

Haha, ja da, det er vist blevet samlingspunkt for de lidt nørdede :) 

Mine hovedinteresser i biologien ligger nu nok lidt mere hen i retning af hjernens egenskaber, hvordan den påvirkes og "opfører sig" i stedet for det medicinske aspekt af fysiologien, selvom det nu også er spændende. 
Synes det er utroligt, at en speciel klump i hovedet bestående af udelukkende fedt kan udrette så meget i verden. Den er vel, hvis man kan tillade sig at sige det, grunden til, at verden er, som den er i dag. Hvis ikke de tidligere mennesker havde tænkt på en bestemt måde, opfundet nogle bestemte teknologier eller lært om, ja, hjernen selv, havde verden jo nok set meget anderledes og uforstålig ud i dag. Det ville nok være et stort kaos (selvom det vel også stadig er det), hvor mennesker hverken ville være i stand til at forstå sig selv eller andre, hvilket nok ville skabe en hel del krig og mord (som har ført mig til en tanke om, at manglende viden og forståelse for andres tankegang måske er en af grundene til, at krig var så populært før den store teknologirevolution).
Nå, nok om det. Jeg kunne nok blive ved længe, men nu må jeg hellere fortsætte med at surfe rundt på nettet (som jo også kun eksisterer fordi en vis mand tilfældigvis engang fik en god idé fra sin hjerne, hehe ;))


Svar #22
07. juni 2016 af JulieW99

Uh, det lyder som en gange spændende tankegang du har dig. Jeg var selv enormt hooked på hjernen tilbage i 7. klasse, så det er 2 år siden nu. Ih som tiden går. Men hvad angår påvirkningen af hjernen - er du så måske ikke også ovre i noget psykologi? Det er vel en overvejelse at tage med. 

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #23
07. juni 2016 af sjls

Jo, psykologi er skam også et af mine store interesseelementer, og jeg håber, jeg kan arbejde med en god blanding af begge dele til den tid :)

Ved du egentlig, hvad du gerne vil studere endnu?


Svar #24
07. juni 2016 af JulieW99

Så tror jeg at psykobiologi ville være et rigtigt godt sted for dig at starte - så kan du i hvert fald kombinere det psykologiske og biologiske. :)

Ja, det ved jeg. Regner med en bachelor i molekylær biomedicin på KU(thank god man der er lang vej til et snit på 12,1!), og efterfølgende en kandidat i Immunology and inflammation også på KU. Jeg regner med forskning i FFI eller noget immunsystem, måske autoimmune sygdomme. Jeg vil for meget haha! Hvad med dig, hvad vil du læse?

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #25
07. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Jeg må også tilslutte mig som stor fan af det centrale og perifere nervesystem, som er umådeligt spændende. Jeg er selv meget fascineret af sygdommene, såsom botulisme, parkinsons og alzheimers men i høj grad også ting som hæmatomer og blødninger i hjernen. 


Svar #26
07. juni 2016 af JulieW99

#25

Puha ja, nervesystemet er også ret fantastisk! Har du noget specielt du vil med det, eller er det bare en interesse? Botulisme lyder enormt interessant.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #27
07. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Jeg drømmer, og burde også have snittet til det, om at læse medicin med tanke på at blive neurokirurg. En lang vej, men uden tvivl det hele værd. 


Svar #28
07. juni 2016 af JulieW99

Uh hvor spændende altså! Det drømte jeg om i 7. klasse, indtil jeg ligesom huskede på at jeg så skulle have levende mennesker mellem mine hænder. Så kom jeg hurtigt fra den idé. Allerhelst vil jeg undgå patientkontakt, men jeg håber at få bare en lille smule i mit fremtidige arbejde.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #29
07. juni 2016 af DrNielsen

For jer der har interesse i neurologien, vil jeg igen anbefale Per Brodal - Sentralnervesystemet. Det er en sublim gennemgang anatomi såvel som forskellige baner. PNS og CNS er selvsagt også gennemgåede emner i Sentralnervesystemet, idet det er en af de mest overorndede inddelinger af nervesystemet vi har.

Hvad kan det være botulisme tiltaler dig? Det er jo rent faktisk en bakteriel infektion med den gram positive stav clostridium botulinum. Dette er ikke så CNS relevant som resten af dine interesser tænker jeg :-). Dennes gift - botulinum toksin - hæmmer irreversibelt V-snares i den præsynaptiske kløft, hvorved acetylcholin ikke kan frigives. Dette resulterer i en slap parese. Fun fact: botulinum-toxin bruges medicinsk under handelsnavnet Botox. Fun fact 2: botulinum toksin er det mest potente giftstof der kendes. 1 g toksin er nok til at slå 13 millioner mennesker ihjel(ved en LD-50 på 1,3 ng/kilo kropsvægt).

Har I interesse inden for hjerneblødninger er vi mere på vej over i patologien. Her vil i kunne finde svar på epidural, subdural, subarachnoidal, intracerebrale og andre former for blødninger, hvordan de diagnosticeres og hvordan de afhjælpes.

Det er fedt at se så engagerede folk! Hvis i har nogen form for spørgsmål der falder inden for biologi eller medicin, er i altid velkomne til at skrive :-)


Brugbart svar (0)

Svar #30
07. juni 2016 af sjls

#24 Ahaa, det lyder da spændende og fedt, at du ved, hvad du vil! 12,1 lyder nu lidt svært, men alternativt kan man jo tage 5 A-fag, så er det nok lidt nemmere at komme derop :)

Jeg kender godt følelsen af at ville for meget, haha, jeg er selv ret forvirret mht. uddannelsesvalg. Jeg har kigget en del på en uddannelse, der hedder Cognitive Science på Århus Universitet, som er en blanding af neurologi, psykologi, filosofi, lingvistik og datalogi - alt det spændende ;) 
Jeg ved bare ikke, om den uddannelse er naturvidenskabelig "nok", da jeg ikke er helt sikker på, hvor meget vægt, der lægges på det neurologiske. Jeg besøgte DTU her for et par måneder siden og synes faktisk utrolig godt om campus og faciliteterne, men af deres udvalg af uddannelser, er der ikke liige en, der springer i øjnene på mig. Desuden skal jeg nok også have suppleret en masse fag, hvis nu jeg ender op med at beslutte mig for en naturvidenskabelig uddannelse, da jeg i folkeskolen interesserede mig mest for det samfundsfaglige og sproglige, hvilket jo så har medført, at jeg har en sproglig/samfundsvidenskabelig studieretning. 
Men ja, der er jo så mange uddannelser, og noget med biokemi eller bioteknologi kunne jo også være spændende.. Decisions, decisions...

#25 Fantastisk, at der er en med samme interesse! Jeg synes også psykiske sygdomme er vildt spændende. Ting som euforiserende stoffer eller andre kemikaliers virkning på hjernen synes jeg nu også er interessant :)


Brugbart svar (0)

Svar #31
07. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Ja jeg er udemærket klar over, at botulisme netop adskiller sig fra de andre ting, jeg nævnte. Et andet fun fact: Clostridum botulinum er grunden til at småbørn under 1 år ikke skal spise honning pga. at de mangler de nødvendige tarmbakterier til at slå bakterien ihjel. 

Jeg har særligt fundet subdurale hæmatomer spændende - hvorfor vides ikke. 


Brugbart svar (0)

Svar #32
07. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

#30 Jeg har selv været på DTU og er enig i, at det er et fedt sted. Jeg synes selv, at bioteknologi uddannelsen er spændende med gode jobmuligheder. 

Tag evt. et kig på Brom-DragonFLY (Bromo-DragonFLY) - En af de flottere kemiske strukturer. 


Svar #33
07. juni 2016 af JulieW99

#30

Jeg har 5 a-fag, men desværre ikke dem jeg helst vil. Sådan er det nu en gang jeg absolut ville have idræt på B haha! Mine øjne er trætte og jeg er temmelig træt, så jeg skal nok give et mere uddybende svar i morgen. Lige nu lyder en seng bare ret fristende. Du er desuden velkommen til altid at sende en besked. :)

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #34
07. juni 2016 af sjls

Det med botulisme har jeg faktisk lige set en video om, så det var jeg godt klar over ;)

Men subdurale hæmatomer - det må jeg hellere lige undersøge nærmere.

Redigeret: #32 Den må jeg vist nok også lige kigge på :)


Brugbart svar (0)

Svar #35
07. juni 2016 af sjls

#33 Det var da lidt ærgerligt, hvad har du da af a-fag, og hvad ville du gerne have?

Og det er i bare i orden, hvis du først svarer i morgen, jeg er måske selv lidt meget af en natteravn..


Svar #36
07. juni 2016 af JulieW99

#35

Jeg har dansk, historie, matematik, fransk og biologi(eller den hæver jeg, så jeg får 5-Afag). Havde dog gerne set at fransk havde været kemi, men så skulle jeg have haft fysik i stedet for biologi. Det siger jeg pænt nej tak til. Jeg er simpelthen rædselsfuld til fysik. :p

Normalt er jeg også natteravn, men min krop er altså begyndt at ville op klokken 7!!!!, og jeg har været ude og ride, så er ret godt træt hæhæ.

- - -

Vh Julie


Brugbart svar (0)

Svar #37
07. juni 2016 af DrNielsen

Du har ret - omend der er to forbehold; IgG kan krydse placenta hvorfor børn er beskyttet af deres moders antistoffer de første omtrent 6 måneder hvorefter deres eget immunsystem er så maturt at det kan klare infektionen selv. Desuden er c. botulinum anaerob hvilket gør vækst utroligt ugunstigt. Men ellers har du ret - børn har ikke udviklet deres GALT nok, og kan principielt dø af respirationsstop :-)
- jeg tænkte også bare det var lidt pudsigt. Botulisme er dog en meget elegant sygdom, og jeg har også med glæde studeret den :-)

Lige kort til subdurale blødninger hvis nogen har interesse; det er typisk brovenerne der bliver revet over. Grunden er typisk hjerneatrofi, og blødningen ses derfor hos ældre samt alkoholikerer. Brovenerne rives over fordi der er mere plads i kraniekassen grundet atrofi af det cerebrale væv. Symptomerne optræder typisk først efter flere dage, og er demenslignende. Grunden til at de kommer sent, er fordi det er en "langsom" blødning fra det venøse system. Der vil derfor ikke nødvendigvis være symptomer det først døgns tid :-)

Brugbart svar (0)

Svar #38
08. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Ja men visse spædbørn har dog clostridum botulinum i sporeform i tarmen, hvor den kan udskille giften. Bakterien minder også meget om en anden interessant bakterie nemlig bacillus anthracis. Begge er gram positive bakterier, men bacillus anthracis (skyld i miltbrand) kan gro i både anaerobt og aerobt miljø, men det anaerobe miljø er skyld i sporedannelsen. Begge er dødelige og farlige i de forkerte hænder. Miltbrand har særligt været brugt i biologisk krigsførsel, jeg kender ikke til eksempler med botulisme, men man kan potentielt forurene mad og vand. 

#37 Tusind tak for den grundige uddybning. Det er altid rart at blive klogere. 


Brugbart svar (0)

Svar #39
08. juni 2016 af DrNielsen

Det er rigtigt at bakterien kan overleve i endospore form under ugunstige forhold, men det er kun vegetative bakterier der producerer toksiner. Fra koloniseringen kan endosporen tilbagedanne sig til den vegetative bakterie, idet sporen indeholdt en kopi af arvematerialet. Det er faktisk ret interessant med endosporer - de er så modstandsdygtige at de kan overleve varme, radiation, opløsningsmidler og lign. i århundreder uden at tabe evnen til at tilbagedanne sig.

Det er faktisk en ret interessant vinkel at se på det som biologiske våben. Botulin toksin har et kæmpe potentiale, men er grundet vækstforholdene svær at bruge. Optimalt ville være at bruge det i en gas. Det er jeg dog ikke klar over om er muligt :-)

Miltbrand derimod har været overvejet som biologisk våben. Det er blevet benyttet enkelte gange af terrorister, og i Finland i 1916. Derudover har der vidst været enkelte episoder siden. USA har vidst nok også haft det produceret, men er formentlig blevet destrueret igen i 70'erne da der kom lovgivning om biologisk krigsførelse :-)

Miltbrand er i øvrigt en ganske forfærdelig sygdom, hvor man omsider drukner i sit eget blod i lungerne.


Svar #40
08. juni 2016 af JulieW99

Der skulle vel ikke være nogle af jer, der har noget viden om FFI? Det er fatal familiar insomnia. Det er nemlig ikke lykkedes mig at finde specielt meget om sygdommen(den er ekstremt sjælden, og der findes ingen behandling, men alligevel)

- - -

Vh Julie


Der er 68 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.