Debat

Spørgsmål omkring snit i 1.g

08. juni 2016 af Whatisthiss

Hej:) Jeg har haft en længe drøm om at komme ind på medicinstudiet efter 3.g, jeg er bare nervøs for snittet.
Mine karakterer for 1.g er 7 og 10'taller (heldigvis ingen under 7) og mine årskarakterer var 10,7,7 plus 7 i billedkunst som jeg kom op i eksamen, men fik 10 i årskarakter. Mit snit ender desværre så på de omkring 7, hvilket er lavt, i forhold til det som jeg gerne vil have det på.

Mit spørgsmål er så, om det er muligt at man kan forbedre sit snit/karakterer i 2- og 3.g? Er det muligt, hvis man tager sig endnu mere sammen, at forbedre sig? Og tæller C fag egentligt meget til sidst, eller er det primært b og a fag? Synes nemlig det er træls, at mit snit ender på det her, da jeg ellers kunne have gjort en bedre indsats, og ville bare høre, om alt håb fuldstændig er ude, eller om der godt kan være en chance for, man kan forbedre sig? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2016 af Skaljeglavedinelektier

Selvfølgelig kan dit snit forbedres, hvis du bare får gode karakterer. Alle fag har en "vægt" og tæller ikke lige meget i udregningen af sit snit. SRP-opgaven tæller f.eks. dobbelt. Der er jo også A-fags bonus. 

Der er også altid kvote 2. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juni 2016 af STE02

Ja, du kan sagtens forbedre dit snit i 2.g og 3.g - det gjorde jeg ihvertfald. Hvis du er bekymret for ikke at få det krævede snit for at komme ind på medicin-studiet kan du altid vælge 5 A-fag i 3.g, og dermed kan du gange dit endelige snit (eksamenssnit) med 1,03. Men det skal du selvfølgelig kun gøre, hvis du tænker, at du kan klare det i 3.g, da der vil være en masse afleveringer. Desuden kan du også gange dit eksamenssnit med 1,08, hvis du starter på universitetet indenfor 2 år, efter at du har afsluttet din gymnasiale uddannelse/eksamen. Og ja, du kan også søge gennem kvote 2, hvis du ikke kan gennem kvote 1. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. juni 2016 af alpt (Slettet)

Dine 3 C-fag + 1 eksamen vejer samlet 4 point. Jeg mener at man får ca 30 karakterer i alt på sit eksamensbevis, hvoraf de er på forskellige niveauer har vægte på 1-2.

Det tæller, men løbet er på ingen måde kørt endnu. På SDU og AU kræver det et snit på 10,7 efter bonus at komme ind. Hvis du søger inden for 2 år og eventuelt tager et ekstra A-fag kræver det et reelt snit på 9,6. Der er et stykke op fra de 7, men muligheden er der 100%.

Tag dig sammen, brug mere tid på at læse lektier, lær at svare på den måde som lærerne foretrækker, deltag aktivt i alle timer. Muligheden er der!


Svar #4
09. juni 2016 af Whatisthiss

Tusind tak for svar allesammen, det beroliger altid lidt :) Jeg er bare nervøs om, at det kræver rene 12-taller i alting for at man klarer sig godt. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
11. juni 2016 af CC12345

Du skal fokusere på de fag, du afslutter det pågældende år - dvs. nye C-fag hvert år, B-fagene og eventuelle valgfag i 2.g og A-fagene og eventuelle valgfag i 3.g. Dansk A afslutter du f.eks. i 3.g, så i det fag er dine standpunkts-/årskarakterer fra 1.g og 2.g ikke officielt medtællende. Selvfølgelig danner din lærer sig et indtryk af dig, og du skal jo ikke halte langt bagefter i de fag, du ikke afslutter, men det vil være smart for dig at prioritere dine fag, så du laver mest i de fag, du afslutter.


Skriv et svar til: Spørgsmål omkring snit i 1.g

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.