HASTER! STIL

Er der en der kan være en skat og rette denne stil. Rette med komma, tegnsætning ord der er stavet forkert osv.

Tak på forhånd



Mistanken
Tanken om, at han snart ville blive afhørt skræmte ham. Ventetiden føltes som adskillige timer. Hvordan kan 16-årige Mathias finde på sådan noget så
afskyldigt?, tænkte alle i hans by.

Vinden var kraftig, og den fik hendes pastel pinke nederdel til at flagre vildt til siderne. Hendes mørkebrune hår var strøget fint tilbage og sat op i en knold, men blæsten fik det til at falde sammen. Hendes lysebrune hudfarve der skinnede som det pureste guld. Der stod hun. Nisrina Russel.
Den aller smukkeste pige i hele universet. Mathias har været forelsket i hende lige siden hun trådte ind i klassen. Han husker stadig den army-grønne sweater som hun havde på den aller første skoledag. Hun havde altid det nyeste sporty tøj. Hun smilede altid bredt og var altid glad.

Men der var noget besynderlig over hende. Hver frikvarter løbede hun ind i den nærmeste skov og efter 10 minutter var hun straks tilbage. Folk siger det er fordi hun gerne vil være i form, men jeg tror nu det er en helt anden sag.
Efter 2 uger besluttede Mathias sig for at løbe efter hende for at se, hvad hun går rundt og laver.
Mathias kunne se, at hun løb en bestemt retning. Hvor mon den retning førte hen? spekulere Mathias sig. Mathias tog sin smartphone op og kiggede på displayen. Klokken var 12:28 og skoleklokken vil ringe ind om 2 minutter. Mathias listede sig videre og han har løbet i godt 10 minutter. Pludselig kan han se, at Nisrina stopper brættet op. Lige ved hjørnet af skoven stod to machomænd og holdte noget utydeligt i hånden. Idet Mathias gik tættere på dem knækkede en gren lige under hans fod. De kiggede direkte i retningen mod Mathias.
"Mathias hvad laver du her" sagde hun bestyrtet. Mathias rystede i hele kroppen. Der var bum stille.

I klassen var der endnu mere akavetstilhed. Jeg sagde ikke et ord, selvom det var mig der skyldte en forklaring. Men det rigtige spørgsmål er nu mere, hvad hun lavede der...?

Lugten af sved og cigaretrøgen var nu væk i lokalet. Mathias kiggede ned i bordet og ventede nervøst på afhørringen. Han havde intet gjort galt og alligevel ikke. Hvis bare han aldrig havde holdt pistolen op havde det aldrig sket. Men jeg trykkede aldrig på aftrækkeren, tænker Mathias. Eller gjorde han?
Han rejste sig op og gik hen til kaffemaskinen. Pludselig braser en stor mand ind. Hans hud er hærget, og han har mørke render under øjnene.



"Nå, så der har vi Mathias" sagde afhøreren med en dyb stemme. Mathias nikker hurtigt og tørrer sine svedige hænder i bukserne.
"Jeg forstår du så Nisrina ude i skoven, men hvad skete der efter det" sagde han og kigger med et blik, der vil skærer selv den hårdeste diamant.
Mathias pustede hurtigt ud og var bange for, at han pludselig vil stor tude. Han havde en klump i halsen og han vidste, at hvis han sagde et ord vil øjenene være fyldte med vand.

Mathias susede ud af klassen, da de fik fri. Han havde en mission, at finde ud af hvad de store mænd havde tænkt sig, at gøre mod Nisrina. Var det mon narkomaner, kriminelle eller voldtægtsmænd? Det får vi ihvertfald at se når tiden er kommet tænkte Mathias.

Mathias tog hen til den nærmeste Brugsen for at købe ind til aftensmad. Ham og hans lillesøster, Tilda, skal være alene hjemme. Mathias drønede hen til sodavand sektionen. Idet han kiggede sig til side så han en af de store machomænd som var sammen med Nisrina. Han kiggede på køkkenknive og rebe. Svinet havde tænkt sig at kidnappe Nisrina fór det gennem Mathias tanker. Da manden gik ud af butikken farer Mathias efter ham.
Manden gik ind i præcis den samme skov som han var i tidligere. Han fumlede med en af poserne som han holdte. Pludselig kom Nisrina gående rundt om hjørnet. Den stor mand holdte om hende og der kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg sprang op, tog pistolen han havde i bukselommen og sigtede den mod ham. Lige inden jeg overhoved nåede at trykke på aftrækkeren lød der et *BANG*. Pistolkuglen blev skudt direkte mod Nisrina...