Matematik

Hvordan omsættes data til en funktion som kan integreres/differentieres

17. november 2016 af JonasBE (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle begavede matematikfolk.

Jeg har et grundlæggende spørgsmål, som vedrører infinitesimalregningen.

Jeg er fuld fortrolig med at differentiere og integrere abstrakte funktioner, men jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan tage et sæt data og omdanne det til en abstrakt funktion, som kan arbejdes med?

Fx. ved jeg, at man bruger trigonometriske funktioner, når man skal beskrive lyd- og lysbølger. Hvordan omdannes den fysiske bølge til en abstrakt funktion?

Venlig hilsen Jonas


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. november 2016 af peter lind

Det er altså et meget omfattende og kompleks opgave. I nogle tilfælde kan man komme med nogen teorisering, som giver et tip om hvilken slags funktion, der er tale om. Eksempel er radioaktive henfald. I fysikken kan man lave dimensionsanalyser til at finde noget om funktionen. I biologi kan man gætte på en eller anden sammenhæng. 


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. november 2016 af StoreNord

Ved at man laver tabeller i et regneark og lader regnearket tegne grafen.


Svar #3
17. november 2016 af JonasBE (Slettet)

Vil et regneark og spytte en funktion ud eller er det "bare" en visuel graf?


Brugbart svar (0)

Svar #4
17. november 2016 af StoreNord

Man kan også bede om funktions-forskriften, ja.

Se vedhæftede:

Vedhæftet fil:Rentegraf.png

Brugbart svar (0)

Svar #5
17. november 2016 af peter lind

#4 I så fald skal man have en ide om hvordan funktionen ser ud. Det er kun parametrene i funktionen, der kan bestemmes med regressionsanalyse


Brugbart svar (0)

Svar #6
17. november 2016 af StoreNord

Jeg ville prøve forskellige slags regression, og så lade R2 -værdien fortælle, hvilken der er bedst.


Brugbart svar (0)

Svar #7
17. november 2016 af peter lind

#6 Der findes uendelig mange typer funktioner, så det er i praksis umuligt.


Brugbart svar (0)

Svar #8
18. november 2016 af Eksperimentalfysikeren

Et første forsøg kan være, at afsætte målepunkter i et koordinatsystem, og så se, om man kan få en idé om, hvilken funktion, der kan være tale om. Hvis der er svingninger, er det en god idé at prøve med en fourieranalyse.

I fysikken kan man ofte identificere de fysiske forhold, der betinger et systems opførsel. Derudfra kan man opstille (differential)ligninger, og herfra finde egnede kandidater til funktionerne. I en del tilfælde findes der ikke "standardfunktioner", der opfylder ligningerne. Så må man klare sig med rækkeudviklinger. Nogle af disse rækkeudviklinger viser sig at dukke op i så mange sammenhæng, at det er rimeligt at give dem et navn, hvorved man "opfinder" nye standardfunktioner. Et eksempel er analysen af et trommeskin på en cirkulær tromme. Det er forholdsvis let at opstille differentialligningen for trommeskinnet. Problemet er, at man får at få en simpel sammenhæng med den cirkulære kant, skal bruge polære koordinater. Det giver en differentialligning, som kan separeres i en tidsdel, en vinkeldel (rundt om centrum) og en radial del. De to første er nemme at have med at gøre, men den radiale har ingen løsninger, der er opbygget af de traditionelle funktioner. Problemet blev løst af Bessel, der definerede nogle nye funktioner ud fra en rækkeudvikling. Senere er der kommet flere funktioner til i denne gruppe. De har fået meget stor betydning i fysikken.


Svar #9
18. november 2016 af JonasBE (Slettet)

Tak for svar :-)


Skriv et svar til: Hvordan omsættes data til en funktion som kan integreres/differentieres

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.