Matematik

Sandsynligheden for at vinde et eller andet ved drej af lykkehjul

07. januar 2018 af Blithe - Niveau: 9. klasse

Felter i alt: 20

Bamse(r): 1

Æbler: 4

Lineaer: 7

Robotter: 3

Slikkepinde: 5

Hvad er sandsynligheden for på et lykkehjul at vinde

a) et æble i første spil og en bamse i andet spil?

SVAR: 4/20 * 1/20 = 1/100

b) to bamser?

SVAR: 1/20 *1/20 = 1/400

c) ingen bamser?

SVAR: ved ét spin er det 19/20, ved 2 spin 19/20 * 19/20 = 361/400

d) netop én bamse?

SVAR: Er det 1/20, hvis man taler om ét spin, eller er svaret "disjunkt" 

e) enten to robotter eller to æbler?

SVAR: 3/20 + 3/20 eller 4/20 + 4/20

f) mindst én ting der kan spises?

SVAR: (æbler + slikkepinde) 4+5=9 \rightarrow 9/20 + 9/20 (ved to spins) 9/20 (ved 1 spin)

_____________________________________________________________________________________

Er det rigtigt hvad jeg har lavet, eller er det fuldstændigt forkert. Er især i tvivl omkring opg. d, og hvor mange spin/drej der er tale om.


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. januar 2018 af SådanDa

Jeg går ud fra at man drejer hjulet 2 gange i hvert spørgsmål?

I så fald:

Til og med c) er rigtigt.

d) Netop én bamse. Sandsynligheden for at vi vinder en i første spin men ikke i anden, plus sandsynligheden for at vi vinder i andet spin men ikke i første. 1/20·19/20 + 19/20·1/20 (Det er et udfald af binmoialfordelingen)

e) Her har du at dine to udfald A (to robotter) og B (to æbler) er disjunkte, så P(A eller B) = P(A) + P(B)

Altså sandsynligheden for 2 robotter + sandsynligheden for 2 æbler, det vil sige:

3/20·3/20+4/20·4/20

f)  Mindst én ting der kan spises, det vil sige sandsynligheden for at vinder noget spiseligt ved kun første spin, kubn andet spin eller begge spin. Kun gevinst i første spin: 9/20·11/20, Kun andet spin: 11/20·9/20, begge spin: 9/20·9/20. Læg disse sandsynligheder sammen.

Alternativt til f) kan man sige at sandsynligheden for at mindst én ting kan spises er det samme som

1-sandsynligheden for ingenting kan spises, altså sandsynligheden for at vi begge gange trækker noget uspiseligt. (Tænk over det.) Så vi kan regne sandsynligheden som:1-11/20·11/20 

Hvis der er noget som ikke giver mening, så skriv endeligt.


Svar #2
07. januar 2018 af Blithe

#1

Jeg forstår ikke hvad du mener med opg f. 

Jeg har forstået det således: \frac{9}{20}*\frac{11}{20}+\frac{11}{20}*\frac{9}{20}+\frac{9}{20}*\frac{9}{20}=\frac{279}{400}


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. januar 2018 af SådanDa

Ja præcis. Sandsynligheden for spiseligt ved første spin, men ikke ved andet plus sandsynligheden for spiseligt ved andet spin men ikke ved første plus sandsynligheden for spiseligt ved begge spin. Bemærk at disse tre muligheder er de eneste hvor du får minimum en spiselig ting. Så jeg er enig med dig!


Svar #4
07. januar 2018 af Blithe

Ok. Tak for hjælpen:)


Skriv et svar til: Sandsynligheden for at vinde et eller andet ved drej af lykkehjul

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.