Studievejledning

Eksamensforsøg, ny uddannelse, samme fag.

24. januar 2018 af JohnDoe1990

Jeg har på en tidligere uddannelse brugt 2. eksamensforsøg på et fag. Nu går jeg på en anden uddannelse, men som har præcis det samme fag som obligatorisk fag. Er mine forsøg blevet "nulstillet" i dette fag, på trods af min tidligere historik med faget (på en anden uddannelse, men samme institut)? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. januar 2018 af Smut1

Hvilken uddannelse går du på? På UNI er man forpligtet til at søge merit.


Svar #2
24. januar 2018 af JohnDoe1990

Matematik. Skiftede fra Forsikringsmatematik. Der er mange fag, som overlapper. Men var i praksis ikke studieaktiv på Forsikringsmatematik, så har ikke fået noget merit. Men har dog brugt nogen eksamensforsøg på Forsikringsmatematik desværre. Spørgsmålet er om de er blevet "overflyttet". 


Brugbart svar (1)

Svar #3
24. januar 2018 af Smut1

"Hvis du følger dine studier inden for reglerne, har du som udgangspunkt ret til 3 prøveforsøg i hvert kursus."

http://studenterambassadoer.ku.dk/rettigheder/eksamensforsoeg/


Svar #4
24. januar 2018 af JohnDoe1990

Men jeg er dog i tvivl om, hvad det betyder i mit konkrete tilfælde. Jeg følger studieordningen på min nuværende uddannelse til punkt og prikke, men har allerede brugt eksamensforsøg på SAMME kurser, men på en tidligere uddannelse. :-) Synes det er svært. "... som udgangspunkt" kan vel også betyde der er nogen forbehold. 


Svar #5
24. januar 2018 af JohnDoe1990

... Men har som sagt ikke fået merit for nogen fagelementer. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
24. januar 2018 af Smut1

Kan ikke forestille mig, at dine forsøg skulle bliver overført, men ring til en studievejleder i morgen!


Svar #7
24. januar 2018 af JohnDoe1990

Nej, det kan jeg heller ikke. Jeg prøver at ringe i morgen. Tak for input! 


Svar #8
25. januar 2018 af JohnDoe1990

Jeg vil gerne lige meddele hvad jeg har fundet ud af, hvis nogen skulle støde på denne tråd i fremtiden: 

I mit konkrete tilfælde har jeg IKKE tre nye eksamensforsøg. Altså er mine eksamensforsøg blevet overflyttet, fordi det er PRÆCIS samme fag på min nye uddannelse, og det samme institut som udbyder dem. 

Mvh. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
25. januar 2018 af Smut1

Når men så lyder det som om, at du altid kan tage faget på et andet institut en anden gang :)

(Godt, at det ikke er mere end 50 år siden, du sidst havde været til eksamen)


Brugbart svar (0)

Svar #10
25. januar 2018 af Anders521

# 8

Det er ikke kun antallet af eksamensforsøg der skal overflyttes, men også de kurser/moduler du har bestået. I det sidste tilfælde er du forpligtet at få dem meritoverført, for tilsyneladende er dette et lovkrav*.

Jeg vil også minde dig om, at du kan søge om et 4. eksamensforsøg, hvis din situation nu går galt. 

http://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/merit/


Brugbart svar (0)

Svar #11
10. februar 2018 af guzbak

Jeg skulle mene at dine forsøg bliver nulstillet, hvis du bliver udskrevet og starter ny uddannelse. Med mindre det er præcis samme kursus.

Man kan godt blive smidt ud af et studie efter 3 eksamensforsøg og søge genindskrivning. Her får man så nye eksamensforsøg - men det er jo ikke helt dit tilfælde. Et andet eksempel er en klasse kammerat som havde reeksaminer på KU men flyttede til samme uddannelse i Aalborg - her blev det også nulstillet.

Hvis du har bestået kurser, på en uafsluttet uddannelse, skal du søge merit for disse.

- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #12
19. juni 2020 af Sofieandersen99

Får man nulstillet sine eksamensforsøg? Hvis man starter på en anden ny uddannelse, som har samme kursus? Har et fag, hvor jeg har opbrugt mine eksamensforsøg. Men i den nye uddannelse jeg har søgt, der indgår netop det fag som en del af førsteårsprøven. Kan jeg så ikke få lov til at gå op i det pågældende fag?

Tak for svar på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #13
19. juni 2020 af Anders521

Jeg tror svaret er nej. Men formentlig ved studievejlederen det.


Brugbart svar (0)

Svar #14
19. juni 2020 af gerthansen

Nej, det gør man ikke


Brugbart svar (1)

Svar #15
29. juni 2020 af guzbak

Ville absolut tro du på det nye studie godt kan tage eksamen. Ellers ville det slet ikke give mening at "spilde" en plads på studerende som potentielt ikke kan forsætte allerede fra start.
- - -

Angiv gerne om mit svar var brugbart, ved at trykke på "brugbart svar".

// Guzbak


Brugbart svar (0)

Svar #16
20. juli 2020 af gerthansen

på AU gør man ikke, når man dropper ud eller bliver optaget får man et brev hvori det er forklaret


Brugbart svar (0)

Svar #17
22. oktober 2020 af Sofieandersen99

Jo, på AU får man nye eksamensforsøg, hvis man starter på en anden uddannelse.


Brugbart svar (0)

Svar #18
22. oktober 2020 af gerthansen

Synes bare der stod i det brev man får, at når man skifter, så de eksamensforsøg man har brugt i faget, gælder, lige meget om du skifter studie eller ej.


Brugbart svar (0)

Svar #19
22. oktober 2020 af Sofieandersen99

Jeg skiftede studie her i sommers og fik nye forsøg.


Skriv et svar til: Eksamensforsøg, ny uddannelse, samme fag.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.