Biologi

Har personen diabetes? haster

05. februar 2018 af annahansen2 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej 

Er der nogle, der kan aflæse på vedhæftet graf om personen er rask eller har diabetes?

På sundhed.dk står der: 

Hos patienter uden diabetes: Fastende er blodsukkeret som regel mellem 4 og 6 mmol/l

Se evt link. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/illustrationer/praesentationer/blodsukkermaalinger/

På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. februar 2018 af Rejsekort (Slettet)

Det lader ikke umiddelbart til, at vedkommende har diabetes. Blodsukkerniveauet stiger ikke abnormalt efter indtagelse af hverken hvidt brød eller havregryn, og desuden normaliserer glukosekoncentrationen i blodet sig relativt hurtigt igen til omrkring 5 mmol/l. 


Svar #2
06. februar 2018 af annahansen2 (Slettet)

#1 Okay tak, men hvad er personens fasteblodsukker så? Altså det burde kunne aflæses vha. grafen, som jeg har vedhæftet. 

Jeg har dog lidt svært ved at aflæse det.

På forhånd tak.


Brugbart svar (1)

Svar #3
06. februar 2018 af Rejsekort (Slettet)

Det vil jo formentlig være omkring 5 mmol/l i og med, det er det blodsukker, vedkommende har inden indtagelse af føde.

Svar #4
06. februar 2018 af annahansen2 (Slettet)

#3 Okay det giver selvføglig god mening, da det er fasteblodsukkeret - mange tak igen. 

Jeg har to spørgsmål, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal besvare. Der står: 

1. Hvorfor er det vigtigt, at personen i begge forsøg indtager samme mængde kulhydrater? 

2. Hvorfor er de to kurver forskellige, hvad får blodsukkeret til at stige først og senere falde igen?

På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #5
06. februar 2018 af ioxer (Slettet)

forsøget beror basicly på, at du giver patienten noget glukose-holdigt mad, der optages hurtigt (hvidt brød) og noget, der optages langsomt (havregryn). Når de to forskellige glukose-holdige madvarer optages i tarmen, vil glukosekoncentrationen i blodet stige (idet madvarene indeholder glukose). Herefter reagerer kroppen på den høje glukosekoncentration og bugspytskirtlen (pancreas) producerer insulin, der smider glukosen ud af blodkarene og ind i forskellige væv (muskler, hjerne, lever fx). Så sænkes blod-glukose-koncentrationen igen til normalområdet

1: Forsøget skal standardiseres. Hvis personen i fx. havregrynsforsøget indtaget 5 gange så mange kulhydrater via havregryn vil blodglukose-koncentrationen stige meget mere end ved hvidt brød forsøget, og du vil ikke kunne sige noget som helst om, hvorvidt havregryn optages langsommere eller hurtigere end hvidt brød

2: mad kommer ned i tarmen --> Tarmen nedbryder det til mindre dele (fx. store kulhydrater nedbrydes til bl.a. glukose) --> glukose optages fra tarmen og ind i blodet --> blodglukose-koncentrationen stiger --> kroppen reagerer og bugspytskirtlen producerer insulin --> insulin øger glukoseoptaget i forskellige væv --> blodglukose-koncentrationen falder igen

De to kurver er forskellige fordi det tager længere tid for kroppen at nedbryde havregryn end hvidt brød. Derfor får du en lavere insulin-spike ved havregryn end ved hvidt brød


Svar #6
06. februar 2018 af annahansen2 (Slettet)

#5 Tak for dit uddybbende svar, men er det ikke omvendt, altså havregryn nedbrydes hurtigere end hvidt brød ikke? Du har skrevet det omvendte, så jeg blev faktisk lidt i tvivl. 

På forhånd tak. 


Skriv et svar til: Har personen diabetes? haster

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.