Fysik

Forskellen på at levere og forbruge effekt?

30. marts 2018 af BettiHulka - Niveau: B-niveau

Hej.

Jeg har fået en opgave for, hvor jeg skal arbejde ud fra to billeder, hvor der står "Elkedlen leverer en effekt på 2000W og energisparepæren forbruger en effekt på 7W".

Jeg er i tvivl om hvad forskellen på at levere og forbruge er i denne sammenhængen, komponenterne virker vel ud fra samme princip?


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. marts 2018 af PeterValberg

Jeg tror, at du skal betragte det på den måde, at kogekanden
leverer en effekt til det vand, den skal opvarme..... og pæren
forbruger (optager) en effektmængde (der jo leveres fra elnettet...)

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)


Brugbart svar (1)

Svar #2
30. marts 2018 af mathon

"Elkedlen er med  2000W energileverandør til det i kedlen ihældte vand, som kedlen er konstrueret til at opvarme.

En energisparepære forbruger 7 W i lysende tilstand. 

Dette er gængse fysiske talemåder iht. en BevarelsesSætning:

                       \textbf{ENERGIAFGIVElSE = ENERGIMODTAGELSE }

                       \textup{energiafgiveren kaldes energi\textbf{\emph{leverand\o r}} }
                       \textup{energimodtageren kaldes energi\textbf{\emph{forbruger.}}}


Svar #3
30. marts 2018 af BettiHulka

okay, tak for svarene :-)


Brugbart svar (1)

Svar #4
30. marts 2018 af ringstedLC

Både kedlen og pæren omdanner tilført elektrisk effekt til afgivet effekt. Kedlen skal afgive varme til vandet og pæren skal lave lys. De har en virkningsgrad som er forholdet (ofte i %) mellem afgiven - og tilført energi. Virkningsgraden er mindre end 100%. Derfor kan man så oplyse, at pæren forbruger 7W. Det siger noget om elregningen, men ikke noget om mængden af lys. Og at kedlen kan levere 2000W til vandet, men ikke noget om hvormeget effekt den bruger.


Svar #5
30. marts 2018 af BettiHulka

Mange tak! Er det noget jeg skal tage hensyn til ift. at udregne forskellige ting?


Brugbart svar (0)

Svar #6
30. marts 2018 af mathon

#5            
         \textup{HELT BESTEMT!}

...

          \textup{Leverand\o r/forbruger er altid relativt.}


Brugbart svar (0)

Svar #7
30. marts 2018 af ringstedLC

Du kan finde adskillige tråde her på SP, hvor vand opvarmes i en elkedel eller en gryde over tid og effekten/virkningsgraden så beregnes.

Pæren er en "energisparepære". Det navn blev i sin tid opfundet til den nye type pære som var et modsvar til den traditionelle glødepære. Den var meget dyrere i indkøb, men brugte væsentlig mindre energi for at levere den samme mængde lys, altså højere virkningsgrad. Forbrugeren havde en god fornemmelse af, hvor meget lys en 60W's pære gav. Derfor blev pærerne solgt som fx: "lyser som en 60W og forbruger 11W". Desuden var levetiden i timer meget højere.


Skriv et svar til: Forskellen på at levere og forbruge effekt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.