Hvor i naturen skabes grundstofferne?

#0. Mener du grundstoffer eller grundstoffer på fri form?

De findes enten i forvejen eller skabes ved hjælp af radioaktive processer.

Nogle af de, der findes i forvejen, indgår i kemiske forbindelser. De kan evt. bringes på fri form ved kemiske eller elektrolytiske processer.

De skabes ikke og de forsvinder ikke. Forstået på den måde, at der ikke dannes flere atomer af fx kulstof eller jern. Men mange grundstoffer bliver konstant henholdsvis bygget sammen med eller adskilt fra større molekyler med andre grundstoffer. Du kender formentlig til kulstofkredsløbet. Selv der hvor gigatons af kul cirkulerer, er mængden af kulstofatomer konstant.

#1 Mit spørgsmål er 

Hvor naturn skabes grundstoffer.

Jeg ved kkke helt hvad der skal forstås ved det  

Der bliver skabt grundstoffer ved fusionsprocesser i stjernerne.

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Grundstoffer/grundstof/grundstof_(Grundstofdannelse)

I stjernernes indre sker der fusionsprocesser, hvor brint først omdannes til helium og derefter til tungere grundstoffer til og med jern. Her kan de normale fusionsprocesser ikke komme videre. Når (næsten) alt stof i en stjerne er omdannet til jern, kan den, hvis den er stor nok, danne en supernova, hvor der sker mange processer, hvoraf nogle er dannelse af tungere grundstoffer.

Her på jorden sker der også grundstofomdannelse. Nogle af de tunge grundstoffer har ustabile kerner, der udsender partikler, hvorved de omdannes til kerner af andre grundstoffer. Disse radioaktive processer giver altid kerner med lavere masse. De bedst kendte radioaktive stoffer er ret tunge, som uran, plutonium, radium og radon.

En del grundstoffer findes med forskellige antal neutroner i kernerne. Man siger, at de findes som forskellige isotoper. Nogle isotoper er radioaktive. Brint findes som let brint, hvor kernen er en enkelt protron, deuterium, hvor kernen består af en protron og en neutron, og tritium, der har 2 neutroner i kernen. Tritium er radioaktiv og udsender en elektron, også kaldet en betapartikkel, og bliver til helium.

Kulstof består mest af kulstof-12, der har 12 kernepartikler, men i  den ydre del af atmosfæren dannes der kulstof-14, som er radioaktiv. Begge isotoper optages af alt levende, så når et levende væsen dør, bliver forholdet mellem de to isotoper "låst fast" og ændres kun af at kulstof-14 henfalder ganske langsomt. Senere kan man måle forholdet og deraf beregne, hvor lang tid der er gået efter dødsfaldet. Det bruges af arkæologerne til aldersbestemmelse.