Biologi

Naturlig variation

19. august 2018 af MariaJK (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej.

Hvad betyder: Naturlig variation?


Brugbart svar (0)

Svar #1
19. august 2018 af Lillon (Slettet)

Naturlig variation betyder at individerne af en art varierer i deres egenskaber bl.a. deres former, farver, størrelser, men fx også deres adfærd.

Det vil sige, at individer har forskellige fænotyper på grund af forskellige genotyper (og forskellige miljøfaktorer). Denne fænotypiske variation inden for samme art muliggør evolution gennem naturlig selektion.

Fx farvevariationen af den asiatiske Harlekinmariehøne, alle individuer er fra arten Harmonia axyridis (Wikipedia)


Svar #2
19. august 2018 af MariaJK (Slettet)

Tak for svaret. Ved du hvad kusntig selektion er? Jeg har læst omkring det, men forstår ikke helt hvad det betyder..


Brugbart svar (0)

Svar #3
19. august 2018 af Lillon (Slettet)

Kunstig selektion - det sker når vi mennesker griber ind og vælger individer af planter og dyr til avl på grund af egenskaber, som vi synes er bedst. Tænk bare på de forskellige hunderacer!


Svar #4
19. august 2018 af MariaJK (Slettet)

Når. 
Hvad kan det f.eks. være? Er det når folk f.eks. vælger en hund som ikke er særlig aktiv, fordi man ikke selv er det?


Brugbart svar (0)

Svar #5
19. august 2018 af Lillon (Slettet)

Der er sagtens hunderacer som er roligere end andre. Men avl betyder jo ikke at vælge en hund, en individ som passer til dig, det tager mange generationer at avle en hunderace.

Et godt eksempel er gravhunden: Her kan du se kunstig selektion af en hunderace, som blev avlet med henblik på jagt i grave af fx ræv og har meget korte ben. Men gravhunden er den samme art (hund) som fx den store Irsk Ulvehund.


Svar #6
19. august 2018 af MariaJK (Slettet)

Så selv om det er den samme hundeart, så er gravhunden blevet opdraget til at gøre noget som den i bund og grund ikke er født til? 

Så fordi den har korte ben, så har mennesket valgt at udnytte dette for sit eget behov? 


Brugbart svar (0)

Svar #7
19. august 2018 af ringstedLC

#6: Nej, gravhunden er avlet gennem generationer fra ulven, over de første tamhunde, videre frem gennem nogle myndehunde som også er avlet til jagt, fordi vi skal bruge en sådan hund til rævejagt.

Selektionen (den kunstige) sker ved udvælgelsen af de individer, der skal parres. Hunde har 39 kromosompar (mod menneskets 23) og tæver kan parres to gange om året. Derfor er der basis for en stor variation i forhold til mange andre dyr.

Når det er vilde hunde/ulve er variationen selvfølgelig den samme. Det gør, at der stort set lever vilde hundearter overalt på Jorden. Men den naturlige selektion har selvfølgelig gjort, at kun de varianter, der klarer sig bedst på lokaliteten, overlever og formerer sig.


Brugbart svar (0)

Svar #8
19. august 2018 af Lillon (Slettet)

Angående gravhunden blev generation efter generation udvalgt de efterkommere med de korteste ben, de blev parret igen, og efterhånden blev hundenes ben kortere og kortere. En gravhund kan opsøge en ræv i dens grav, det kan en stor jagthund som en irsk ulvehund ikke. Disse hunderacer blev avlet til forskellige formål, men alle tamme hunde tilhører arten Canis lupus familiaris.


Skriv et svar til: Naturlig variation

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.