Beskriv dette med fysiske termer

Prøv at skrive en liste over de kræfter, der påvirker græshoppen. Lad os se listen.

Hvad mener du med normalkraft?

Hvordan med vindtryk?

Nu har en almindelig automobil normalt rude foran, på hver af siden og bagpå.
På hvilken af ruderne sidder denne græshoppe af ordenen orthoptera?
Anm.: # 5 er efterflg. tilkommet tråden.

En der kan hjælpe?

Please, jeg vil virkelig gerne have et svar.

Jeg ved ikke, hvordan græshopper sidder fast på en bilrude. Der er mindst tre muligheder for at et dyr kan holde sig fast, og jeg ved ikke, hvilken af dem, græshoppen benytter.

1: Overfladespænding: Nogle væsker klæber til visse faste stoffer. Det gælder f.eks. vand på glas og vand på meneskehud. Derfor kan et tyndt lag vand mellem huden og et lille stykke glas holde glasstykket fast. Der er vist nok dyr, der benytter dette til at holde fast med, men jeg tror ikke græshoppen gør det.

2: Sugekopper: En del dyr har én eller flere områder på kroppen, hvor huden er spcielt formet, så den kan bruges som sugeskive. En muskel kan trække skiven ind, hvorved der dannes undertryk mellem skiven og underlaget. Det kendes fra stenbideren, hvor skiven dækker et stort stykke af bugen, og fra visse  frøer, der har en sugeskive på spidsen af hver tå.

3: Optisk kontakt: Når vi sætter en fingerspids  mod en glasplade, rører vi faktisk ikke selve glaspladen. Der er altid en del urenheder imellem, f.eks. hudfedt og støv. Derudover er huden ikke glat, så den kan kun røre i en meget lille del af overfladen. Det samme gælder normalt, hvis man lægger en glasplade ovenpå en anden glasplade, men man kan slibe og polere to glasplader så nøjagtigt, at de kan rører hinanden. Hvis man ser på spejlingen af lys fra de to overflader, mens man lægger dem sammen, kan man se, at den forsvinder. Derfor omtales det som optisk kontakt. Når afstanden bliver så lille, kan molekylkræfter mellem glaspladerne holde dem sammen med en ret stor kraft. Der er dyr, så vidt jeg ved, der udnytter det ved at de på enden af benene har nogle specille hår, som er udformet, så de kan komme i optisk kontakt med underlaget.

Optisk kontakt kan man se på gamle lysbilleder, hvor man har været for grundig med rengøringen. Man kan se nogle pletter med striber udenom. Striberne stammer fra interferens mellem de reflekterede lysstråler, mens pletten er et område, hvor afstanden mellem overfladerne er så lille, at de to reflekterede lysstråler interfererer destruktivt.

Ja, det har den.