Fysik

Beskriv dette med fysiske termer

24. august kl. 20:45 af tobiasyesyes - Niveau: A-niveau
En græshoppe sætter sig fast på en bilrude. Bilen kører 110 km/t på motorvejen, mens græshoppen sidder på ruden. Er der en, som kan komme med fysiske beskrivelser af, hvad der sker? F.eks. om forskellige kræfter. Har græshoppen statisk friktion, idet den har sat sig selv fast til ruden?

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. august kl. 21:16 af Eksperimentalfysikeren

Prøv at skrive en liste over de kræfter, der påvirker græshoppen. Lad os se listen.


Svar #2
24. august kl. 21:31 af tobiasyesyes

Friktion
Tyngdekraft
Normalkraft?

Brugbart svar (0)

Svar #3
24. august kl. 22:33 af ringstedLC

Hvad mener du med normalkraft?


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. august kl. 22:48 af Eksperimentalfysikeren

Hvordan med vindtryk?


Svar #5
24. august kl. 22:57 af tobiasyesyes

Ja, der er nok også noget med vindtryk. Jeg er altså bare interesseret i at vide noget basalt fysik, da det virkelig fascinerende mig, at græshoppen kunne sidde fast på sideruden. Kan I hjælpe?

Brugbart svar (0)

Svar #6
24. august kl. 23:01 af SuneChr

Nu har en almindelig automobil normalt rude foran, på hver af siden og bagpå.
På hvilken af ruderne sidder denne græshoppe af ordenen orthoptera?
Anm.: # 5 er efterflg. tilkommet tråden.


Svar #7
24. august kl. 23:03 af tobiasyesyes

Højre siderude.

Svar #8
25. august kl. 11:43 af tobiasyesyes

En der kan hjælpe?


Svar #9
26. august kl. 11:41 af tobiasyesyes

Hallo?

Svar #10
31. august kl. 00:26 af tobiasyesyes

Det er da utroligt, at der ikke er en eneste, som kan hjælpe med dette.

Svar #11
02. september kl. 11:19 af tobiasyesyes

Wow.

Svar #12
14. september kl. 00:47 af tobiasyesyes

Please, jeg vil virkelig gerne have et svar.


Brugbart svar (0)

Svar #13
14. september kl. 13:26 af Eksperimentalfysikeren

Jeg ved ikke, hvordan græshopper sidder fast på en bilrude. Der er mindst tre muligheder for at et dyr kan holde sig fast, og jeg ved ikke, hvilken af dem, græshoppen benytter.

1: Overfladespænding: Nogle væsker klæber til visse faste stoffer. Det gælder f.eks. vand på glas og vand på meneskehud. Derfor kan et tyndt lag vand mellem huden og et lille stykke glas holde glasstykket fast. Der er vist nok dyr, der benytter dette til at holde fast med, men jeg tror ikke græshoppen gør det.

2: Sugekopper: En del dyr har én eller flere områder på kroppen, hvor huden er spcielt formet, så den kan bruges som sugeskive. En muskel kan trække skiven ind, hvorved der dannes undertryk mellem skiven og underlaget. Det kendes fra stenbideren, hvor skiven dækker et stort stykke af bugen, og fra visse  frøer, der har en sugeskive på spidsen af hver tå.

3: Optisk kontakt: Når vi sætter en fingerspids  mod en glasplade, rører vi faktisk ikke selve glaspladen. Der er altid en del urenheder imellem, f.eks. hudfedt og støv. Derudover er huden ikke glat, så den kan kun røre i en meget lille del af overfladen. Det samme gælder normalt, hvis man lægger en glasplade ovenpå en anden glasplade, men man kan slibe og polere to glasplader så nøjagtigt, at de kan rører hinanden. Hvis man ser på spejlingen af lys fra de to overflader, mens man lægger dem sammen, kan man se, at den forsvinder. Derfor omtales det som optisk kontakt. Når afstanden bliver så lille, kan molekylkræfter mellem glaspladerne holde dem sammen med en ret stor kraft. Der er dyr, så vidt jeg ved, der udnytter det ved at de på enden af benene har nogle specille hår, som er udformet, så de kan komme i optisk kontakt med underlaget.

Optisk kontakt kan man se på gamle lysbilleder, hvor man har været for grundig med rengøringen. Man kan se nogle pletter med striber udenom. Striberne stammer fra interferens mellem de reflekterede lysstråler, mens pletten er et område, hvor afstanden mellem overfladerne er så lille, at de to reflekterede lysstråler interfererer destruktivt.


Svar #14
14. september kl. 14:39 af tobiasyesyes

Mange tak for svar #13. Dejligt formuleret! Et lille spørgsmål. Har græshoppen statisk friktion, når den har sat sig fast på ruden?

Brugbart svar (0)

Svar #15
14. september kl. 18:07 af Eksperimentalfysikeren

Ja, det har den.


Skriv et svar til: Beskriv dette med fysiske termer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.