Fysik

Hvornår opstår kerneenergi?

15. november 2018 af Bluewater4 - Niveau: 9. klasse

Hej 

Jeg har lige et par spørgsmål. Hvornår opstår kerneenergi? Hvad er ukontrolleret og kontrolleret atomkraft?


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. november 2018 af Sofialo

Kerneenergi opstår, når neutroner bliver skudt ind i uran-235, så det spaltes, og herefter udsender flere nye neutroner, som rammer et nyt uran-atom... Dette er altså en kædereaktion. Man kan kontrollere denne kædereaktion ved at sætte kontrolstave ind i reaktoren. Hvis kontrolstavene ikke var der, ville kædereaktionen løbe løbsk. Kontrolstængerne optager nemlig nogle af neutronerne. Ukontrolleret kernekraft er det vi ser i f.eks. atombomber. På atomkraftværket i Tjernobyl endte man også ud i en ukontrolleret kædereaktion, hvilket medførte en kæmpe eksplosion med radioaktiv stråling.


Brugbart svar (0)

Svar #2
15. november 2018 af AngelOneOne

Hej,

Kerneenergi, er den energi der er i kernen af et atom. Når et atom deles (splittes) ved fission - f.eks. ved at beskyde en urankerne med en neutron med tilstrækkelig stor hastighed, hvorved atomkernen ustabil og det får atomkernen til at dele sig til to mindre atomkerner, som har en mindre samlet kerneenergi. Ved fission frigøres dermed også den tiloversblevne energi som er enorm (blandt andet som varme) - Det er denne energi (varmen) man udnytter i atomkraftværker til at opvarme vand til damp, der kan drive en turbine, som driver en dynamo der laver strøm.

Ved fission frigøres der også neutroner. Ved spaltning af Uran som den der sker i atomkraftværker, frigives der tre neutroner. HVer af disse tre neutroner, har energi nok, til at spalte yderligere tre urankerner (en hver), der hver især, frigiver 3 neutroner og så videre.

I en kontrolleret fissionsproces, sørger man for, at det kun er den ene frigivne neutron der kan fortsætte reaktionen. De to andre bremses eller opfanges så de ikke kan spalte en urankerne. I en ukontrolleret fissionsproces, standes disse tre neutroner ikke, så første reaktion frigiver 3 neutroner der reagerer med 3 urankerner, der frigiver 9 neutroner tilsammen, som reagerer med 9 urankerner, som tilsammen frigiver 27 neutroner, der reagerer med 27 urankerner, som frigiver 81 neutroner.... osv. Et klassisk eksempel på en ukontrolleret kernereaktion, er den der sker ved detonationen af en atombombe som dem der blev udløst over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki ved slutningen af 2. Verdenskrig.

/Angel

- - -

/Angel


"The Universe is under no obligation to make sense to you" - Niel deGrasse Tyson
Look deep into nature, and then you will understand everything better” - Albert Einstein


Skriv et svar til: Hvornår opstår kerneenergi?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.