Biologi

Hjælp til at beskrive opbygning af en nervecelle

05. februar 2019 af Lara45 - Niveau: A-niveau

Er der nogle der kan hjælpe med at beskrive opbygning af en nervecelle og hvordan kommunikation sker mellem nerveceller på en pædagogisk og forståelig måde?

Jeg ved godt at kommunikationen mellem nerveceller sker via aktionspotentialer og synaptisk transmission, men jeg mangler en simpel forklaring, der kan hjælpe mig med at få et overblik. 

På forhånd tak


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. februar 2019 af DrNielsen

Aktionspotentiale:

https://www.youtube.com/watch?v=h2H6POZowiU&frags=pl%2Cwn

Neuronal synaptisk transmission:

https://www.youtube.com/watch?v=Tbq-KZaXiL4&frags=pl%2Cwn

Hvis der er mere du er i tvivl om, som kom med et udkast på et svar. Så tager vi den derfra :-)


Svar #2
05. februar 2019 af Lara45

#1 Er det rigtig forstået, at opbygning af en nerveceller og neuron er fuldstændig det sammme? Tror muligvis at jeg forstår det, hvis det er sådan .. :) 


Brugbart svar (1)

Svar #3
05. februar 2019 af Skaljeglavedinelektier

Neuron og nervecelle er to ord for det samme. Så ja det er korrekt. 


Svar #4
07. februar 2019 af Lara45

Nu har jeg prøvet at forsimple det. Er der en, der kan fortælle mig om det er svar nok, eller mangler jeg noget?

1. Opbygning af nerveceller

Funktion: Neuronerns funktion er at modtager og afsender elektriske impulser (aktionspotentialer).  

Opbygning: Består af nervecellelegeme, soma, som indeholder cellekerne, hvor organellerne er.

Dendritter: Rørformede korte udløbere, der modtager aktionspotentialer, og leder disse til soma

Axon: En lang udløber, videresender impulser. Axon dækket med myelinskeder. Myelinskederne ssolerer, medføre hurtig signaltransmission. De områder hvor axonet er blottet axon kaldes ranvierske indsnøring. Myelinskederne og ranviersk indsnøringer medvirker til elektrisk impuls kan bevæge sig hurtigt og effektivt 

Endeterminal: Når impuls har bevæget sig langs aksonet, videregives den til andre celler, fx. andre neuroner.

2. Kommunikation mellem nerveceller

Nerveceller afsender information (aktionspotentialer). Aktionspotentialer er en hurtig og kortvarig depolarisering Na+ ind, og derefter repolarisering, hvor K+ ud.

Afsender → præsynaptisk neuron.         Modtager → Postsynaptisk neuron

Kan man uddybbe kommunikationen mellem nerveceller, eller er det svar nok?

På forhånd mange tak 


Svar #5
07. februar 2019 af Lara45

#1 Kan du måske hjælpe? Jeg har skrevet mit udkast til svar i #4... 


Brugbart svar (1)

Svar #6
07. februar 2019 af Skaljeglavedinelektier

Der er ikke noget af det, der umiddelbart ser forkert ud, men det handler også om, hvad niveau det skal være på. Kommunikationen kan sagtens uddybes, men spørgsmålet er, om det er nødvendigt. Du kunne dog måske godt komme ind på, at der bruges neurotransmitter til kommunikation og så evt. hvad der sker med disse neurotransmitter efter (de kan jo ikke bare blive ved med at give et signal). 


Svar #7
07. februar 2019 af Lara45

#6 Tak for svar 

Niveauet er medicin. Det er nedenstående studiemål som jeg prøver at lave en lille note til. 

- Beskrive i hovedtræk opbygning af en nervecelle, og redegøre i hovedtræk for hvorledes kommunikationen sker mellem nerveceller (aktionspotentialer, synaptisk transmission).

Tror du at min "note" er mangelfuld ift. studiemålet? 


Brugbart svar (0)

Svar #8
07. februar 2019 af Skaljeglavedinelektier

Ja så vil jeg mene, det er for lavt et niveau. Du bliver jo nødt til at udspecificere "organeller" fx. Nissl-substans, der jo er ret fremtrædende med visse histologiske farvemetoder. Hvad danner myelinskeder, hvordan foregår axontransport med kinesin og dynein, hvilke typer af nerveceller findes der osv. 

Er det ift. histologi eller hvad - det er lidt mit udgangspunkt for mit ovenstående svar? 

Generelt er det svært at vide, ud fra et studiemål, hvor meget man skal kunne. 


Brugbart svar (0)

Svar #9
07. februar 2019 af DrNielsen

Det er som udgangspunkt rigtigt. Det afhænger af om det er histologi, biokemi eller fysiologi. De tre fag har alle nogle aspekter der er meget relevante for dem. Men er niveauet medicin vil jeg under alle omstændigheder mene at der skal større detaljegrad på. Med mindre der er tale om en mindre opgave. Jeg - vi - kan først effektivt hjælpe dig videre når der foreligger et fag at forholde sig til :-)


Svar #10
07. februar 2019 af Lara45

#8 og #9 tal for jeres svar.

Det er humanbiologi på 1. Semester :)

Brugbart svar (0)

Svar #11
10. februar 2019 af Skaljeglavedinelektier

Jeg kender ikke til KUs opbygning eller fag. Er det histologi? 


Skriv et svar til: Hjælp til at beskrive opbygning af en nervecelle

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.