Fysik

Er strækning og hastighed ligefrem proportionale?

07. marts 2019 af Emilie50 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Jeg ville spørge om strækning og hastighed er ligefrem proportionale ved et fast tidspunkt?

For jeg har lavet en videoanalyse, hvor jeg har fået en for stor værdi af Månens tyngdeacceleration, kan det skyldes, at jeg har sat punkter for langt nede, så han har "bevæget" sig længere end han i realiteten har?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. marts 2019 af Sveppalyf

Er det den opgave med en astronaut der hopper?

Du skal tage den del af grafen der ligner en parabel. Få så programmet til at lave en regression af formen At2 + Bt + C. Sammenlign så resultatet med bevægelsesligningen

x(t) = -½*g*t2 + v0*t + x0

Du kan så finde Månens tyngdeacceleration ud fra koefficienten A:

A = -½*gMånen  <=>

gMånen = -2*A


Svar #2
07. marts 2019 af Emilie50 (Slettet)

Ja men jeg får en større tyngdeacceleration end den teoretiske, hvad kan det skyldes?


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. marts 2019 af Sveppalyf

Den teoretiske skulle gerne være 1,62 m/s2.

Og du har sørget for kun at tage den del af grafen med som udgør selve svævefasen i hoppet og ikke den del hvor han bøjer ned i benene for at sætte af eller den del hvor han er landet igen?

Har du også angivet målestoksforholdet korrekt? Man kan vist regne med at han er 2 m høj fra fødderne og op til toppen af rygsækken.


Svar #4
08. marts 2019 af Emilie50 (Slettet)

Ja, men kan det have noget at gøre med min afsætning af punkter?


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

Kan du ikke komme med nogle flere oplysninger, f.eks. vedhæfte en fil med de data, du går ud fra, eller selve opgaven? Det er ikke særlig nemt at hjælpde, når vi ikke får oplysningerne.

#1 Du kender åbenbart opgaven. Var det ikke en idé, at indvi os andre i, hvad den går ud på, og hvilke data, den indeholder?

Hvorfra har I den tyngdeacceleration, I sammenligner med? I kalder den for den teoretiske værdi, men ud fra hvilken teori?


Brugbart svar (0)

Svar #6
08. marts 2019 af Sveppalyf

#5

Opgaven er beskrevet her:

http://intranet.sctknud-gym.dk/idrev/jg/dogd/Fysik/Peter%20Panum%20K/Videoanalyse%20af%20bev%C3%A6gelser.doc

#4

Jeg har ikke selv prøvet at anvende Logger Pro, men jeg tror vist det er lige meget hvor du vælger at afsætte dine punkter. Du skal vist bare vælge ét bestemt punkt på astronauten og så følge dette punkt igennem hele bevægelsen. Altså du kunne vælge et eller andet tydeligt mærke på rygsækken eller noget.


Brugbart svar (0)

Svar #7
08. marts 2019 af Sveppalyf

#5

Værdien for Månens tyngdeacceleration var bare noget jeg googlede. Man kan beregne den ud fra Newtons gravitationsformel ved at indsætte Månens masse og radius.


Brugbart svar (0)

Svar #8
08. marts 2019 af Eksperimentalfysikeren

#7 Der er i opgaveteksten opgivet G, M og R, som kan benyttes til udregning af tyngdeaccelerationen. De stemmer med de 1,62m/s2.

Så ville det være rart, hvis trådstarter ville vise os sine udregninger. Det er svært at finde en forklaring på en afvigelse, når man ikke ved, hvordan beregningerne er sket.


Skriv et svar til: Er strækning og hastighed ligefrem proportionale?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.