Sammenhæng mellem bindingsenergi og Q-værdi

På grund af de stærke kernekræfter holdes nukleonerne tæt sammen i en stabil kerne. Der behøves derfor energi for at adskille en stabil kerne i dens bestanddele: protoner og neutroner. Jo mere stabil kernen er, desto større energi kræves for at splitte den i enkeltdele. Den nødvendige energi kaldes kernes bindingsenergi.

Splittes en kerne, kommer to fysiske begreber i spil:

              • masse
              • resterende energi

Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er masse og energi ækvivalente.
En masseændring  i et systems masse er ækvivalent med en ændring  i systemets resterende energi
med mængden:
                             
hvor  er lysets vacuumfart.
Bindingsenergien anvendt til at splitte kernen i dens enkelte nukleoner 'kommer til syne' som ekstra masse.
Med andre ord: summen af de individuelle masser af de frigjorte protoner og neutroner er  større end massen af den stabile kerne.

 kaldes kernens massedefekt.

Q er den energi, der frigives, når en kerne spaltes i mindre dele - datterkerne og mindre dele..