Matematik

Grafen for henholdsvis f og f'

11. august 2019 af meitner - Niveau: A-niveau

Hej,

Jeg sidder med en opgave, hvor jeg skal argumentere for hvilken af graferne er grafen for f og grafen for f'. Jeg ved dog ikke hvordan jeg skal komme i gang?


Brugbart svar (0)

Svar #1
11. august 2019 af Eksperimentalfysikeren

Kig efter de x-værdier, hvor funktionerne skærer x-aksen. Se, om nogen af de andre har vandret tangent for samme x-værdi. f(x) har vandret tangent når f'(x)=0.

Når du har gjort det, ser du på en x-værdi, der ikke er én af de angivne. Hvis den kurve, der svarer til f(x) har positiv hældning, har kurven for f'(x) positiv værdi.


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. august 2019 af ringstedLC

f ' skal være hældningen af f. Det vil fx sige, at der hvor en af graferne skærer x-aksen (y = 0) skal en anden graf vende. Det betyder også, at i et interval hvor f er tiltagende skal f ' være positiv. Gå systematisk frem og kontroller alle intervallerne.

PS: Hvis der til opgaven er medleveret et bilag med gitter kan det være en god hjælp at tegne en skitse og måske sætte enheder på. Det kan gøre redegørelsen nemmere og mere præcis. Du starter selvfølgelig med kun at tegne to af graferne og så undersøge dem.


Skriv et svar til: Grafen for henholdsvis f og f'

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.