Fysik

En der kan give mig en fuldstændig forklaring af varmeligningen

01. november 2019 af shar0266 - Niveau: C-niveau

Hvad er varmeligningen?

E=m·c·(delta)T

Er det så meget energi der skal til for at opvarme f.eks vand med en grad celcius


Brugbart svar (1)

Svar #1
02. november 2019 af Weeke (Slettet)

Nej, det er den mængde energi E ( målt i Joule), som der skal til for at kunne varme et stof op

m: Massen målt i kg

C:Varmekapaciteten ( det er en stofkonstant, som er målt i (J/kg*c) - den handler i bund og grund,om hvor meget energi, der skal bruges til at varme et kilogram af et stof en grad op, som var det, du var inde på)

Delta T: kan beskrives som temperaturforskellen, som findes ved at bruge formlen

Tslut-Tstart= Delta T


Brugbart svar (1)

Svar #2
02. november 2019 af Weeke (Slettet)

Frividen har nogle rigtig gode videoer, som går lidt mere detalje, hvis der var noget, man ikke helt forstod omkring emnet

https://www.frividen.dk/termisk-energi/#top


Brugbart svar (1)

Svar #3
02. november 2019 af Eksperimentalfysikeren

E er den energi, der skal til at opvarme en stofmængde med massen m ΔT grader. c er en konstant, der er forskellig for forskellige stoffer. c kaldes stoffet specifikke varmekapacitet.

Der er en variant af formlen: E = C ·ΔT. Her er C=m·c. Den kaldes stofmængdens varmekapacitet. I nogle tilfælde er man ikke interesseret i m eller c, men bare deres produkt C. F.eks. er en lekedel opbygget af en plastikbeholder, et varmelegeme af konstantan indkapslet i et metalrør af en eller anden legering. HVertaf disse materialer har deres egen c-værdi og deres egen masse, men det er ikke nemt at bestemme den præcise sammensætning. Hælder man en kendt mængde vand i elkedlen og måler, hvor stor en energimængde, der skal tilføres for af få en bestemt temperaturstigning, kan man finde C.


Brugbart svar (1)

Svar #4
02. november 2019 af Eksperimentalfysikeren

#1 Jeg må korrigere her. Det er ikke et spørgsmål om at varme 1kg op, men en stofmængde med masse m. Ellers var der ingen grund til at m skulle optræde i formlen.


Brugbart svar (1)

Svar #5
02. november 2019 af Weeke (Slettet)

Jeg har nok ikke forklaret mig ordentligt, men jeg mente altså massen af det stof, som man vil måle som m. Det kunne være,at man vil opvarme 1 liter vand, som i dette tilfælde vil være massen, og at c, som også kaldes for det stoffets specifikke varmekapacitet har enheden (J/kg*C), som angiver hvor meget energi der skal bruges til at varme et kilogram af stoffet en grad op. 


Svar #6
02. november 2019 af shar0266

Mange tak for hjælpen


Skriv et svar til: En der kan give mig en fuldstændig forklaring af varmeligningen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.