Matematik

Bestemme afstanden mellem to byer, Aritmetik og Geometri, Opgave 66, Side 103 (Vagn Laursen og Vagn Madsen)

15. maj 2021 af ca10 - Niveau: 9. klasse

En flyvemaskine flyver fra Aalborg til Hamburg og tilbage igen. Turen fra Aalborg til Hamburg tager 2 timer. På grund af modvind tager turen fra Hamburg til Aalborg 2 2/3 time. Fra Aalborg til Hamburg flyves med en hastighed, der er 50 km mere i timen end hastigheden på hjemturen.

Hvor stor er afstanden fra Aalborg til Hamborg ?

Hvordan løser man opgaven.

På forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
15. maj 2021 af Sveppalyf

Vi kan kalde afstanden for x.

Turen derned flyves med en hastighed på x/2.

Turen hjem igen flyves med en hastighed på x/(2 2/3). Vi kan lige regne den mærkelige brøk om:

x/(2 2/3) = x/(8/3) = 3x/8.

Vi har så at den første hastighed er 50 km/t større end den anden hastighed. Deraf har vi ligningen

x/2 = 3x/8 + 50

som vi løser

x/2 = 3x/8 + 50  <=>

x/2 - 3x/8 = 50  <=>

4x/8 - 3x/8 = 50  <=>

x/8 = 50  <=>

x = 400 km


Svar #2
15. maj 2021 af ca10

tak for svaret


Skriv et svar til: Bestemme afstanden mellem to byer, Aritmetik og Geometri, Opgave 66, Side 103 (Vagn Laursen og Vagn Madsen)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.