Newtons 3. lov tovtrækning

#0.

Det har ikke noget at sige, at de to dynamometre viser det samme. Hvis to hold trækker uden at flytte sig, så vil dynamometrene vise det samme. Hvis det ene hold trækkes over mod det andet, så vil de også vise det samme til et givet tidspunkt. (Newtons tredje lov.)

Lad os sige, at to personer afprøver deres kræfter ved, at de hver trækker så meget de kan i et dynamometer, der er sat fast i en mur. Den der får dynamometeret til at vise den højeste værdi er den, som ville vinde en tovtrækningskonkurrence.

Men hvad er det så der gør at man vinder?
Jeg forstod ikke helt din sidste paragraf :D

Jeg tænker det kan have noget med den resulterende kraft at gøre men er ikke sikker

Der plejer at være en rød sløjfe midt på rebet. Hvert hold har så en "mållinje", og man vinder så ved at trække så sløjfen passerer ind over mållinjen.

Man kan altså vinde ved at trække med en større kraft i rebet end det andet hold således at rebet bliver trukket ud af deres hænder.

Hvis modstanderne, som her i opgaven, er i stand til at modsvare den kraft man trækker i rebet med, så kan man i stedet vinde ved få dem til at miste fodfæstet således at hele holdet bliver trukket fremad.

Altså hvis begge hold er i stand til at holde fast i rebet, så er de to kræfter T lige store. Men hvis friktionskræfterne F1 og F2 mellem jorden og deres fødder er forskellige, så bliver det ene hold trukket fremad og taber.

Her i opgaven har det vindene hold altså bedre fodfæste end de andre. Det kan fx være fordi de er tungere, underlaget er bedre, de har pigsko på eller noget. (Der er sikkert også nogle særlige teknikker til at få godt fodfæste osv.)

Tusind mange tak for den forklaring! Jeg skal lige være helt sikker: tæller friktionskraften i dette tilfælde som en del af den resulterende kraft? Eller har de ikke noget med hinanden at gøre

Når man skal beregne den resulterende kraft på et legeme, så betragter man kun de kræfter der virker udefra på legemet. Interne kræfter er altid modsvaret af en lige så stor modsat rettet kraft, jævnfør Newtons 3. lov, så de interne kræfter går parvis ud mod hinanden.

Hvis du betragter rebet og de to hold som én stor enhed, så skal du kun betragte de kræfter som virker på enheden udefra, altså F1 og F2. (De to T'er er interne kræfter som udligner hinanden). Så den resulterende kraft er F_res = F1 + F2.

Der er selvfølgelig også tyngdekraften og normalkraften i den lodrette retning, men de udligner hinanden da der ikke sker nogen bevægelse i lodret retning.

At den resulterende kraft er 0, betyder blot at hastigheden er konstant, det vil sige ingen acceleration. Men derfor kan systemet (begge hold + reb) jo godt bevæge sig, hvis fx det ene hold på et tidspunkt har slappet lidt for meget af eller måske har mistet fodfæstet (friktionen).

Et godt trækhold trækker i takt med både arm- og benmuskler, så alle kræfterne adderes samtidig.

#2.

Hvis de to hold trækker med forskellig kraft, så vil snorkraften være lig med den største af disse kræfter. For den der trækker hårdest vil resultatet blive, at de bliver stående. For det andet hold vil der ske det, at de bliver accelereret fremad.

Prøv at forestille dig at der kun er to personer, eller at en person trækker en masse, der ligger på et underlag eller trækker i en masse, der hænger ned fra en trisse i en snor...

Så snoren har altså også en kraft?

#10.

Det er bare et andet ord for dynamometrene i dette tilfælde.