Fysik

vand under stuetemperatur? joules lov

21. oktober 2021 af middagsblomst (Slettet) - Niveau: A-niveau

i et forsøg hvor joules lov skulle undersøges skulle vandet være under stuetemperatur til målingerne (resistoren afgav sin varme til vandet og derfor kunne vi måle omsat energi i vandet og sige noget om resistansen og omsat energi i resistoren). jeg forstår ikke hvorfor det er vigtigt at vandet er under stuetemperatur? temperaturstigningen i vandet er da den samme lige meget hvor man starter, ikke?


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. oktober 2021 af ringstedLC

Når forsøget foretages ved stuetemp. er afgivelse/optagelse af energi til/fra omgivelserne minimal.


Brugbart svar (1)

Svar #2
22. oktober 2021 af mathon

Ideen med at begynde under stuetemperatur:
                        
                   Når den mindre vandmængde til at begynde med er under stuetemperatur, modtager den
                   energi fra omgivelserne.
                   Hvis temperaturen efter forsøgets gennemførelse er lige så meget over stuetemperatur som
                   under stuetemperatur ved forsøgets påbegyndelse, afgiver vandet ca. lige så megen energi til
                   omgivelserne som det modtog fra omgivelserne ved forsøgets begyndelse. Omgivelsernes
                   indflydelse på forsøgsresultatet er derved minimeret som fejlkilde.


Skriv et svar til: vand under stuetemperatur? joules lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.