Fysik

Spørgsmål vdr. induktion

24. november 2021 af Curiosity4life - Niveau: 9. klasse

1.Hvorfor er der fem ben på stikket til en vaskemaskine, men kun to på stikket til en kaffemaskine?
2.Ved vekselstrøm går strømmen frem og tilbage. Hvorfor får man alligevel energi fra elektricitetsværkerne? 3.Hvad er fordelen ved trefasespænding?

Jeg har svaret ved spg 1 "Der er fem ben på vaskemaskinens stik, da den bruger trefasespænding. Dvs apparetet skal både være forbundet til en nulledning og en jordledning."

Spg 3: "Man får uafbrydelig strøm. Hvis en fase forstyrres, leverer de to sidste fortsat strømmen."

Jeg er bare ikke specielt tilfreds med de besvarelser. Kan nogle af jer egentlig uddybe det?

Tusind tak på forhånd!

Brugbart svar (1)

Svar #1
24. november 2021 af ringstedLC

Spg 1: ... da den bruger en trefaset spænding. Ja!

Når vaskemaskinens (varmelegemerne) effekt er så stor, at den overstiger 230 V · 10 A = 2300 W, må den forsynes med 400 V · 16 A = 6400 W. Nulledningen (neutral) bruges så til at forsyne elektronikken med 230 V.

Brugbart svar (1)

Svar #2
24. november 2021 af ringstedLC

Spg 2: Vekselspænding og vekselstrøm er sinuskurver:

Den elektriske effekt er produktet af og I. Når spændingen er positiv løber strømmen den ene vej i næsten 10 ms, bliver 0 og løber så den anden vej i næsten 10 ms, når spændingen er negativ. Efter de 20 ms (≈ 50 Hz) fortsætter svingningen, indtil der slukkes på kontakten.

Der leveres altså (næsten) hele tiden effekt, men blot med forskellig polaritet. Netop denne egenskab udnyttes i vekselstrømsmotoren til at danne et varierende magnetfelt, så motoren drejer rundt. Man skal derfor ikke påtrykke en vekselstrømsmotor med jævnstrøm. Den drejer maks. en halv omgang og så bliver den meget varm.

Vaskemaskinens varmelegemer (effektmodstande) er "ligeglade" om de forsynes med jævn- eller vekselstrøm. Her er det kun et spørgsmål om størrelsen af effekten.

Små vaskemaskiner skal ofte kun forbindes til enfaset 230 V m. jord.

PS. Elektrisk energi er effekt · t (tid).

Brugbart svar (1)

Svar #3
24. november 2021 af ringstedLC

Spg 3: Det er ikke rigtigt. En trefaset spænding er også en vekselstrøm som altså vender strømmens retning. Og for at retningen kan vendes, må strømmen være nul i et (meget) kort øjeblik.

Trefaset vekselspænding bruges især til kraftige vekselstrømsmotorer. Da faserne er forskudt med 120º i forhold til hinanden vil der altid være mindst to af faserne, der kan "skubbe" motoren igang, uanset hvor den står. Med kun én fase og nul risikerer man, at magnetfeltet og motorens rotor flugter hinanden, og så starter rotationen ikke.

Små motorer (230 V) kan så være forsynet med en startkondensator, der midlertidigt skaber en form for ekstra fase til at hælpe motoren igang

Svar #4
25. november 2021 af Curiosity4life

#3

Tusind tak!

Brugbart svar (1)

Svar #5
27. november 2021 af ringstedLC

Måske kan denne video oplyse mere om spg. 2: https://youtu.be/bHIhgxav9LY?list=TLPQMjcxMTIwMjHyvdHN5V2OVQ

Skriv et svar til: Spørgsmål vdr. induktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.